Undervisningsdifferentiering | Studieprodukt

Opgaven er kvalitetssikret af redaktionen på Lærerstuderende.dk
  • Lærerstuderende 1. år
  • Almen didaktik
  • Godkendt
  • 8
  • 2154
  • PDF
  • Blaagaard Statsseminarium
  • 2012
  • 04-12-2012

Undervisningsdifferentiering | Studieprodukt

Dette er første studieprodukt i Almen Didatik. Der skulle skrives om undervisningsdifferentiering. Opgaven indholder definition af princippet, hvad lovgivningen siger om u-diff og eksempler på u-diff i folkeskolen.

Problemformulering
Med denne opgave vil jeg kigge på, hvad undervisningsdifferentiering og elevdifferentiering er som principper. Jeg vil også komme ind på, hvilke overvejelser man som lærer gør sig i planlægningsprocessen.
Derefter vil jeg komme med et par eksempler på undervisningsdifferentiering, som jeg observerede i praktikugen. Dernæst lidt om, hvor og hvad der står noget om undervisningsdifferentiering i Folkeskoleloven.
Til sidst kommer jeg med min mening om undervisningsdifferentiering, og hvad jeg synes man skal fokusere på i stedet.

Indhold

Problemformulering 3
Problemstillinger ved undervisningsdifferentiering 3
Flere forståelser: 3
Stiller høje krav til lærerne: 3
Inklusion: 3
Hvad er undervisningsdifferentiering? 3
Princippet 4
Planlægningsprocessen 4
Helhedsmodellen 4
Elevdifferentiering 4
Hvordan kommer dette princip til udtryk i undervisningen i praktikken? 5
Eksempel: 5
Bordopdeling: 5
Lovgivning 6
Perspektivering 7
Konklusion 7
Litteraturliste 8
Fodnoter: 8
Bøger: 8
Andet: 8

Uddrag

Hvad er undervisningsdifferentiering?
Hvis man opdeler ordet undervisningsdifferentiering, står man med to ord – undervisning og differentiering. Differens betyder at afvige fra det sædvanlige dvs. at være forskellig. Man skal være forskellig i sin undervisning.

Princippet
Undervisningsdifferentiering er ikke en metode, men et pædagogisk princip . Det er et princip for planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen i en klasse eller gruppe, hvor den enkelte elev tilgodeses samtidig med, at man bevarer fællesskabets muligheder. Dvs. at eleverne skal følge klassens fælles faglige mål, men ad forskellige veje. Man målretter sin undervisningen til alle de forskellige elevniveauer, der er i en klasse eller gruppe, så alle individer får bedst mulig progression i undervisningen. På den måde kan læreren sikre, at både de svage, middel og stærke elever kommer til at stå overfor nye udfordringer både intellektuelt, følelsesmæssigt, socialt og med hensyn på dannelse – opbygning af værdier og holdninger. Det sker ved de forskellige undervisnings- og arbejdsformer.

---

Bordopdeling:
Et andet eksempel på undervisningsdifferentiering jeg så, var bordopdelingen i klassen. Der var 5 borde i klassen med 4 elever ved hvert bord. Ud af de 4 elever var der 1 læsesvag elev, 1 læsestærk elev og 2 middellæsere elever. Denne bordopdeling foregik således, at den stærke og svage elev sad diagonalt overfor hinanden, så de på den måde ikke kom til at arbejde sammen, når der kom pardannelser, og de 2 middel elever sad på samme måde. Ved at middel eleverne også sad diagonalt overfor hinanden, havde den stærke og den svage elev en makker, der ikke lå langt fra deres eget niveau, de kunne spare og arbejde sammen med. Hvis du skulle lave arbejdsopgaver og havde et problem, kunne de spørge dem ved deres... Køb adgang for at læse mere

Undervisningsdifferentiering | Studieprodukt

[1]
Bedømmelser
  • 23-11-2014
    Skrevet af Lærerstuderende på 3. år
    god og hjælpsom opgave.