Undervisningsdifferentiering i håndværk og design

Opgaven er kvalitetssikret af redaktionen på Lærerstuderende.dk
  • Lærerstuderende 3. år
  • Materiel design
  • Godkendt
  • 12
  • 4740
  • PDF
  • Læreruddannelsen i Silkeborg
  • 2016
  • 24-01-2017

Studieprodukt: Undervisningsdifferentiering i håndværk og design

Studieprodukt i Materiel design om undervisningsdifferentiering i håndværk og design.

Problemformulering

Hvordan kan man undervisningsdifferentiere i håndværk og design og hvilke udfordringer og hvilke muligheder giver kravet om undervisningsdifferentiering i et praktisk-musisk fag som håndværk og design?

Indhold

Indledning
Problemformulering
Praktik på X
Metodevalg
Empiri
Opgaven
Undervisningsdifferentiering i teorien
En definition
Hvad kan jeg gøre?
Undervisningsdifferentiering – et princip
Undervisningsdifferentiering i materielt design
Undervisningsdifferentiering i praksis
Typer af differentiering
Analyse af praksis
Udfordringer og muligheder
Konklusion
Litteraturliste

Uddrag

Indledning
Siden undervisningsdifferentiering i 1993 blev lovpligtigt i den danske folkeskole (EVA, 2004, s. 19) er der naturligt nok kommet større og større fokus på hvad en differentieret undervisning gør for den enkelte elev. I mine snart fem år på læreruddannelsen har jeg da også hørt meget om dette emne. Jeg føler efterhånden at jeg har et (omend det endnu ikke er stort) repetoir og nogle ideer at trække på. Men så begyndte jeg på det praksis-musiske fag materiel design. For mig føles det som en helt anden måde at tænke differentiering på.

Praktik på X skole
I min tredjeårspraktik var jeg på X i X. Det er en lille folkeskole med 200 elever. Skolen går fra 0.-6. klassetrin og har to spor på alle årgange. Jeg var tilknyttet 4.b som jeg underviste i dansk 5,5 klokketime hver uge. Desuden var jeg med til undervisningen i 'håndværk og design' (HDS) på både 4. og 5. årgang. I disse timer vekslede jeg mellem at observere og være hjælpende hænder, men jeg havde ingen indflydelse på faget, hverken før forløbet eller undervejs. HDS-timerne var på ugebasis to hele klokketimer. Jeg var i praktik i 6 uger.

Metodevalg
Empiri
Min empiri tager udgangspunkt i ovennævnte problemformulering. Da jeg ikke har haft nogen nævneværdig indflydelse på forløbet i HDS har jeg ikke selv kunnet tilrettelægge en undervisning med fokus på undervisningsdifferentiering. Derfor har jeg primært taget udgangspunkt i mine observationer af elever og lærere på 5. årgang. Desuden har jeg interviewet min praktiklærer Lea Sørensen som underviser i håndarbejdsdelen på 4. årgang og Jan Baad som underviser i sløjddelen på 5. årgang. Spørgsmålene har netop taget udgangspunkt i lærernes oplevelser og erfaringer med undervisningsdifferentiering i HDS.
Eftersom jeg i 4. klasses HDS-timer kom midt ind i et igangværende undervisningsforløb vil jeg tage udgangspunkt i det undervisningsforløb 5. klasse havde fra uge 45-52. Dette var dog ikke afsluttet da jeg var færdig med min praktik.

Opgaven
Jeg har valgt at strukturere opgaven som en vekselvirken mellem teori og praksis. Altså vil den første del omhandle den mere teoretiske side af undervisingsdifferentiering. Her vil jeg hovedsageligt anvende Hans Jørgen Kristensens teorier og definition omkring undevisningsdifferentiering, og også støtte mig til EVA-undersøgelsen 'Undervisningsdifferentiering i folkeskolen'.
Derefter følger en mere praktisk del. Her vil jeg bruge mine interviews til at se på lærerens oplevelse af undervisningsdifferentiering i praksis, men også mine observationer med hvad de rent faktisk har gjort.
Desuden tages der udgangspunkt i folkeskolens formålsparagraf og fælles mål for håndværk og design.
Undervisningsdifferentiering i teorien
'Undervisningsdifferentiering i folkeskolen' hedder en undersøgelse fra Danmarks evalueringsinstitut (EVA) fra 2004. Undersøgelsen viser bl.a. at lærerne ikke har et tydeligt billede af hvad ... Køb adgang for at læse mere

Undervisningsdifferentiering i håndværk og design

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af denne Webbog.