Bacheloropgave om elevers motivation for sundere livsstil

Opgaven er kvalitetssikret af redaktionen på Lærerstuderende.dk
  • Lærerstuderende 4. år
  • Bacheloropgave
  • Godkendt
  • 34
  • 11287
  • PDF
  • Blaagaard Statsseminarium
  • 2005
  • 27-03-2007

Bacheloropgave om elevers motivation for sundere livsstil

Bacheloropgave om sundhed og handlekompetence.

Problemformulering
Hvordan kan læreren i faget hjemkundskab fremme elevernes motivation og handlekompetence for en sundere livsstil, når vi i praksis også skal tage højde for elevernes sociale baggrund og forudsætninger?

Indhold

Indledning 2
Problemformulering 3
Metodeovervejelser 3
Del 1. Begreberne sundhed, handlekompetence, motivation og habitus 6
Sundhedsbegrebet 6
Handlekompetence og de tre kernekompetencer 7
Erfaring og handlekompetence 9
Handlekompetence i undervisningen 10
Motivationsbegrebet 11
Motivation for undervisning 11
Habitus og vaner 12
Sammenfatning 13
Del 2. Elevernes kostvaner i dag og i den fremtidige skole 15
De unge i dag 15
De unge og frisættelsen 17
Ernæring og måltider 18
Ernæring 18
Næringsstoffer 19
Måltider i hjemmet og skolen 21
Folkeskolens rolle 23
Uligheder i samfundet 25
Uligheder og ”rigtig” mad i hjemkundskabsundervisningen 27
Sundhedsfremme i folkeskolen 28
Konklusion 30
Perspektivering 31
Litteraturliste 33

Uddrag

Metodeovervejelser
Jeg vil dele opgaven op i to dele. Første del er tænkt som en forklaring af begreber, hvor jeg vil uddybe min problemformulering. I anden del vil jeg behandle min problemstilling.

Del 1
Jeg vil i opgaven bruge ordene sund og usund, men hvad er egentlig sundt og usundt? Jeg vil definere disse to ord, for at kunne bruge dem i den rette mening. Hertil vil jeg bruge
”Firefeltsmodellen”3, som er blevet brugt i projektet ”Den Sundhedsfremmende Skole”. Et projekt som handler om, at fremme sundheden i skolen ved at udvikle fornuftige og holdbare alternativer til et problematisk moraliserende paradigme inden for sundhedsundervisning i folkeskolen, hvor der samtidig bliver peget på nødvendigheden i at holde fast i en sundhedsmæssig faglighed i undervisningen. Jeg vil bruge denne definition, da dette sundhedsbegreb også omfatter livsstil og levevilkår jf. min problemformulering.

Jeg vil med udgangspunk i Karsten Schnack definere handlekompetence, for derefter at bruge det i forhold til en handlingsorienteret undervisning. Jeg vil beskrive, hvordan handlekompetence bliver udviklet hos den enkelte, og hvilken betydning erfaring har i denne proces. Eleverne skal være i stand til kritisk, at kunne tage stilling og handle i hjem og samfund4. Dette både i et korttidsperspektiv, her og nu, men også på længere sigt. Handlekompetence, i forhold til en sund livsstil og på baggrund af de problemstillinger jeg beskrev i indledningen, er derfor vigtig at udvikle.
Dernæst vil jeg beskriver hvordan vi motiveres som mennesker og anvende det i forhold til, hvordan læreren kan fremme elevernes motivation for en sundere livsstil. Dertil vil jeg bruge begreberne motiv og motivation, til beskrivelse af baggrundene for vores handlinger og reaktioner på de omgivelser vi befinder os i.
Jeg vil anvende Pierre Bourdieu og hans beskrivelse af den menneskelige habitus, til at beskrive de forudsætninger eleverne kommer med i undervisningen. Elevernes habitus er afgørende for, hvordan de som mennesker, bl.a. bliver motiveret og udvikler handlekompetence. Derudover er elevernes vaner afhængige af deres habitus, og vaner er i denne sammenhæng interessante, da vores livsstil i høj grad bliver styret af vaner, gode som dårlige.

Del 2
I del to vil jeg beskrive elevernes kostvaner, særlig med fokus på eleverne i de ældste klasser. Først vil jeg udfra den tyske pædagogikprofessor Thomas Ziehe, beskrive de børn og unge, som vi kan forvente at møde i folkeskolen i dag, samt hvad han mener, karakteriserer lærerrollen og undervisningen. Dette vil jeg anvende til, at beskrive de unge i det samfund vi lever i, og hvilken betydning mad og måltider har for dem.
Dernæst vil jeg beskrive kosten ud fra et ernæringsmæssigt synspunkt og igen ud fra et mere blødt synspunkt, hvor kosten karakteriseres ved det ”gode måltid”, sociale fællesskaber og æstetiske oplevelser. Disse to synspunkter på kost er begge en del af et bredt positivt sundhedsbegreb, og det er vigtigt, som lærer, at være bevidst om dette og inddrage det i hjemkundskabsundervisningen. Skolen har en stor betydning for indlæring af madkultur og elevernes ernæring. Derfor vil jeg analysere en undersøgelse Fødevarestyrelsen gennemførte i 1999, og udfra dette beskrive tre idealmodeller for skolens arbejde med mad og måltider. Disse idealmodeller er tre forskellige... Køb adgang for at læse mere

Bacheloropgave om elevers motivation for sundere livsstil

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af denne Webbog.