Sundhed i Hjemkundskab | Studieprodukt

Opgaven er kvalitetssikret af redaktionen på Lærerstuderende.dk
  • Lærerstuderende 4. år
  • Hjemkundskab
  • Godkendt
  • 22
  • 4732
  • PDF
  • Blaagaard Statsseminarium
  • 2015
  • 19-03-2015

Sundhed i Hjemkundskab | Studieprodukt

Dette er en sundhedsopgave fra lærerseminariet.

Indledning
Børns mad- og spisevaner har en stor betydning for deres sundhed og trivsel. Det har betydning både her og nu, men det kan også have en stor betydning for, om børnene får mulighed for at leve et godt liv uden sygdom og for tidlig død (Benn 2013:217). En dårlig mad- og spisevane kan føre til sygdomme som overvægt, type-2 diabetes, hjertekarsygdomme og kræft. Men mad og måltider har ikke kun en betydning for vores krop, det er også en stor del af hverdagen, og omhandler både omsorg, nydelse, samvær med andre og socialisering (Benn 2013:218).

Med udgangspunkt i følgende link fra sundhedsstyrelsens hjemmeside, og med emnet sundhed, vil vi gå i dybden med børns interesse for grøntsager og få dem til at udfordre deres smagsløg. Vi vil i denne opgave komme ind på de fire sundhedsbegreber, som ligger til baggrund for de overvejelser, vi gjorde forud for konstruktionen af vores undervisningsplan(Sundhedsstyrelsen:2014).

Problemstilling
Mange børn er i dag kræsne, hvilket er en stor udfordring for både madkundskabslæreren, men også især forældrene som ifølge Madskolekoordinator Line Damsgaard (Folkeskolen.dk:2009), tit tager den nemme løsning, og går ud og koger pølser og henter mariekiks, når deres børn ikke gider spise det mad, de serverer. For madkundskabslæreren er det en udfordring, at få eleverne til at spise grønt på grund af deres indbildte kræsenhed, hvilket fører os frem til følgende problemformulering:

Problemformulering
Hvordan kan vi, som kommende lærere i faget madkundskab, gøre eleverne bevidste og interesserede i brugen af grønt og frugt i deres daglige kost?

Underviserens kommentar

Den var fyldestgørende og der blev besvaret på problemformuleringen.

Indhold

Indledning 2
Problemstilling 2
Problemformulering 2
Måltidet 2
Fødevarer: 4
Tilberedningsform: 4
Kostanalyse 5
Fagdidaktik 7
De fire sundhedsbegreber. 7
Sundhedsbegreb 1: 8
Sundhedsbegreb 2: 9
Sundhedsbegreb 3: 9
Sundhedsbegreb 4: 10
Sundhedsbegreberne i madkundskab. 10
De Nye Fælles Mål for madkundskab 4./5./6./7.klasse: 11
Mad og sundhed: 12
Fødevarebevidsthed: 12
Madlavning: 13
Måltid og madkultur: 13
Undervisningsplan 13
Fagdidaktiske overvejelser i forhold til undervisningsplanen 15
Konklusion 16
Litteraturliste 17
Fra trykt kilde: 17
Fra digital kilde: 17
Bilag 19

Uddrag

Måltidet
Hvad lægger man egentlig mærke til, når man spiser et måltid? - Måden maden bliver serveret på? Hvor og hvornår man spiser maden? Og hvem man spiser maden sammen med?
Et måltid handler ikke kun om mad. Et måltid udtrykker nogle værdier og har stort set altid et formål. Formålet og de tilhørende værdier har indflydelse på ,hvordan måltidet ser ud, hvad det består af, hvem man indtager det sammen med samt hvor og hvornår man indtager det (Undervisningsministeriet (2014).

Når vi spiser handler det om de fødevarer man putter i munden, dét æstetiske i maden, samt omgivelserne. Måltidet er altså en social og kulturel handling. Nogle mener at et rigtigt aftensmadsmåltid altid skal indeholde en form for kulhydrater – kartofler, ris, pasta mens andre mener at der altid skal være kød i måltidet. Det er blevet mere in at droppe kulhydraterne og indtage mere kød og grøntsager. Dette udsagn kommer blandt andet fra den populære stenalderkost, hvor man spiser dyr, fisk, skaldyr, nødder, kerner frugt og grøntsager uden stivelse (Paleo kost:2014).

Ifølge fødevarestyrelsens kostråd så skal børn mellem 4-10 år have 300-500 gram frugt og grønt om dagen, og voksne 600 gram frugt og grønt om dagen for nemmere at opfylde kroppens behov for vitaminer og mineraler (Fødevarestyrelsen:2014).

Temaet i vores undervisningsplan er derfor frugt og grønt, da det kunne være interessant at få eleverne til at se en variation i en så simpel ret som spaghetti med kødsauce. Vi erstatter spaghettien med revet grøntsager, så eleverne lærer, at man kan tilberede grøntsager på en masse forskellige måder – ovn, kogning, stegning osv. Vi har dog kun valgt at stege grøntsagerne. Grøntsagerne vi har valgt er - gulerødder, rødbeder, squash, persillerod og sød kartoffel.

Vi har til vores måltid valgt grove grøntsager med så mange forskellige farver som muligt, så måltidet bliver fyldt med en masse sanseindtryk. Vi har valgt at ”forme” grøntsagerne som spaghetti med en spiralizer , da vi vil have at eleverne synes det er sjovt at lave mad, og så er en spiralizer god til at ”snyde” børnene til at tro, at grøntsagerne er spaghetti.

Det æstetiske spiller en stor rolle i denne ret, da der bliver brugt en masse forskellige grøntsager, som bliver blandet sammen. Dette kan medføre, at eleverne synes, det ser flot ud, og på den måde ”glemmer” hvor mange forskellige grøntsager de egentlig indtager. Vi vil have eleverne til at synes det både smager godt, men samtidig også ser lækkert ud... Køb adgang for at læse mere

Sundhed i Hjemkundskab | Studieprodukt

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af denne Webbog.