Studieprodukt om viden, undervisning og læring

Opgaven er kvalitetssikret af redaktionen på Lærerstuderende.dk
  • Lærerstuderende 1. år
  • Almen didaktik
  • Godkendt
  • 7
  • 1841
  • PDF
  • Blaagaard Statsseminarium
  • 2012
  • 14-05-2013

Studieprodukt om viden, undervisning og læring

Studieprodukt i almen didaktik om viden, undervisning og læring i et konstruktivistisk og systemteoretisk perspektiv

Opgaveformulering
I denne opgave vil jeg, med udgangspunkt i teksterne ”Modernitet som baggrund for læring” og ”Radikal og operativ konstruktivisme” af Jens Rasmussen, afklare begreberne viden, undervisning og læring i et konstruktivistisk perspektiv med supplement fra andre relevante artikler.

”Modernitet som baggrund for læring” og ”Radikal og operativ konstruktivisme” af Jens Rasmussen.

Underviserens kommentar

Respons – studieprodukt 1, AD

'Viden, undervisning og læring i et konstruktivistisk og systemteoretisk perspektiv'

Kære X,

Hermed respons på dit afleverede studieprodukt 1 i almen didaktik. Mine tilbagemeldinger i forhold til din skriftlige aflevering inddeles i hhv. styrker og udviklingspotentialer. Desuden indgår formel bedømmelse af studieprodukt 1 som enten godkendt eller ikke godkendt.
Bedømmelse af studieprodukt 1: Godkendt
Styrker
Glimrende forside – med hensigtserklæring – som signalerer omhyggelighed i arbejdet fra begyndelsen.
Du arbejder med stor omhyggelighed i din besvarelse af første del. Du er meget præcis i din afklaring af begreberne viden, undervisning og læring. I denne sammenhæng fungerer din tydelige overskriftsinddeling godt. Du udviser stor forståelse for det teoretiske fundament, og er i stand til at udvælge og redegøre på ganske glimrende facon. Det er flot.
Din præcision i besvarelsen med udgangspunkt i et bredt funderet teoretisk udsnit er en stor styrke i din aflevering. Det skal du holde fast i. Du lader til at have arbejdet overordentligt omhyggeligt, og udviser i den grad præcis forståelse for vanskelig tilgængelig teori. Meget overbevisende!
Din aflevering bærer i det hele taget præg af stor grundighed. Dit skriftsproglige niveau er godt og gennemarbejdet. Rart at konstatere flid på dette område.
Dine overvejelser over eget læringssyn trækker på udmærket vis på dine 'konstruktivistiske erkendelser' og giver læseren et billede af dine overordnede didaktiske intentioner.
Du anvender APA-standarder korrekt og konsistent. Fortsæt med det!
Udviklingspotentialer
Det er vanskeligt at indskærpe udviklingspotentialer ift. dit arbejde med studieproduktets del 1. Dette er løst på meget tilfredsstillende vis.
Jeg er generelt ikke begejstret for henvisninger til Wikipedia. Uanset om kildens indhold måtte være korrekt eller ej, anses Wikipedia ikke som en pålidelig og valideret kilde i videnskabelige sammenhænge.
Vend dig til at benytte mere videnskabeligt underbyggede alternativer.
Du kunne i videre udstrækning give eksempler på, hvorledes dit læringssyn vil kunne ses i
undervisningssituationer i klasserummet. Du kunne ligeledes præsentere læseren for din tilgang til den enkelte elev som en del af et læringsfællesskab.

Forfatterens kommentar

Opgaveformulering 2
Konstruktivisme 2
Viden 2
Læring 3
Undervisning 5
Mit eget læringssyn 6
Overvejelser og konsekvenser 7
Litteraturliste 7

Indhold

Opgaveformulering 2
Konstruktivisme 2
Viden 2
Læring 3
Undervisning 5
Mit eget læringssyn Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
Overvejelser og konsekvenser Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
Litteraturliste 6

Uddrag

UNDERVISNING
Hvor læring kan tolkes som en proces ,der foregår i den enkelte – altså i det psykiske system, er undervisning noget, der forgår i det sociale i form af kommunikation – altså det sociale system. Et socialt system kan ikke tænke, handle eller føle ligesom det psykiske system kan, det kan kun kommunikere, derfor må man forvente, at kommunikationens kvalitet nu bliver omdrejningspunktet for undervisning. Undervisning er en social aktivitet, i et socialt system (klasseværelset), hvor eleverne er psykiske systemer, som hver især er selvreflekterende. Eleverne lærer ved at blive ”forstyrret” til at fremkalde en mening, og som nævnt tidligere, få sat gang i den interne kompleksitetsopbygnig. Det er derfor lærerens opgave at ”forstyrre” eleverne til at lære.

”Kompleksitet tvinger til selektion” (Jens Rasmussen, 2004: 44). Selektion, altså det at foretage et valg, leder til et nyt dilemma, nemlig kontingens. Det valg, der er blevet truffet, kunne have været truffet på en anden måde med et andet udfald. Vi kunne have valgt anderledes. Kontingens, og i et forsøg på at reducere denne, lede til refleksion af det valg, man har truffet. ”(…) kontingens ender i, at man refleksivt iagttager ikke det, som man har gjort, men sin iagttagelse af det iagttagede.” (Jens Rasmussen, 2004: 44). Men den refleksion, man kan have med sig selv, i sit eget psykiske system, er ikke noget der giver en sikkerhed og forståelse for, at man har valgt at forstå, som man gør. Man må derfor finde et socialt system at reflektere i. Kommunikationen i det sociale system, fx i et klasseværelse, vil derfor ved gensidighed kunne hjælpe én til at reflektere. Dette fænomen kalder Luhmann ”Den blinde plet”, som er en metafor han opstiller for menneskets naturlige naivitet. Der er nogle ting om vores måder, adfærd, tanker og følelser, som vi naturligt ikke ligger mærke til, og som vi tager for givet, men som andre måske vil påpege. (Jens Rasmussen, 2003: 129)... Køb adgang for at læse mere

Studieprodukt om viden, undervisning og læring

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.