Skolen som institution og organisation

Opgaven er kvalitetssikret af redaktionen på Lærerstuderende.dk
  • Lærerstuderende 3. år
  • Pædagogik
  • Godkendt
  • 11
  • 4190
  • PDF
  • Blaagaard Statsseminarium
  • 2014
  • 10-03-2015

Eksamensopgave: Skolen som institution og organisation

Pædagogik eksamensopgave om skolen som institution og organisation.

Problemformulering
Hvad skal der til for at skolen som institution og organisation, bedst muligt lever op til dens opgave, med at sikre god faglig uddannelse, samtidig med god dannelse?

Metode
Jeg vil dele min opgave op i to dele.

Den ene del, er den som omhandler skolens rammer.

Den anden del, er den som omhandler mine muligheder som underviser, altså det som sker inde i klasselokalet. Her vil jeg undersøge, hvordan jeg kan sikre mig den bedste undervisning, med henblik på dannelse og det faglige.

Til at belyse delen, som omhandler skolens rammer, bruger jeg et oplæg fra Per Fibæk Laursen (2010). Fibæk er generelt kendt for sin gode pædagogiske tilgang til undervisning, samt hans belysning af klasseledelse.

Til at belyse den del som omhandler min undervisning, bruger jeg primært Poul Brejnrod(2005). Det gør jeg fordi han har gode pointer omkring, hvordan man kan få dannelse ind i undervisningen. Derudover bruger jeg Thomas Ziehe (2003) til at belyse, det som Brejnrod (2005) omtaler som myndighed.

Indhold

Indledning 2
Problemformulering 2
Metode 3
Den gode skole 3
Den gode undervisning 4
Myndighed 4
Serviceydelse 4
Dannelse 5
Klafkis kategoriale dannelse 6
Min opgave som den gode lærer 7
Udenfor klasselokalet 7
Inde i klasselokalet 8
Dannelse i kristendomskundskab 8
Dannelse i matematik 9
Konklusion 10
Litteraturliste 11

Uddrag

Indledning:

I begyndelsen af 90'erne rammes den danske folkeskole af et chok. IEA laver en læseundersøgelse blandt 31 lande, og her viste det sig, at danske skoleelever hverken læste hurtigt eller sikkert (Thejsen 2009:3). Disse resultater blev i begyndelsen af det nye årtusinde efterfulgt af PISA resultater, som igen viste, at de danske elever ikke lå så højt som ønsket(ibid.:4). Dette blev startskuddet til en kamp om formålet med folkeskolen og hertil kampen om den perfekte skole.

Lige siden år 1814 har formålsparagraffen haft dobbelt formål (ibid.:5). Skolen skulle danne eleverne til: ”gode og retskafne mennesker i overensstemmelse med den evangeliske-kristelige lære” samt ”bibringer dem de kundskaber og færdigheder, der er dem nødvendig for at blive nyttige borgere i staten” (Thejsen 2009:6). På dette tidspunkt var der ingen tvivl om, at dannelse vægtes højest i skolen. Men i takt med at samfundet har udviklet sig, har formålet med skolen også udviklet sig. Der er stadigvæk det dobbelte formål i skolen. På den ene side det faglige, og på den anden side dannelsen af eleverne.

Men hvor fokus ligger, eller bør ligge, er der bred uenighed om. På den ene side har vi høje ambitioner om, at Danmark skal score højt på PISA test samt afgangsprøver, men på den anden side, vil vi også gerne sikre os eleverne kan begå sig i det samfund vi lever i, og at de bliver gode demokratiske medborgere. Men skal fokus ligge på dannelse eller uddannelse?

Nogle af politikerne vil nok mene at fag, som ikke er PISA fag, kan slettes fra skemaet, så der kan komme mere fokus på de faglige fag, som matematik og dansk. Men helt at droppe dannelses fag, som kristendomskundskab og samfundsfag, vil jeg tro kan være skadende for elevernes dannelsesproces. Jeg tror ikke uddannelse, kan stå uden dannelse, eller omvendt.

Derfor vil jeg mene, at skolen har to primære og lige store opgaver, nemlig at:

1) Biddrage til elevernes dannelse.
2) Bidrage til elevernes faglige læring.

Umiddelbart lyder dette simpelt. Men hvordan opnås egentlig den bedst mulige faglige indlæring, samtidig med at vi husker elevernes dannelse. Jeg vil undersøge, hvilke kriterier der skal være for at skolen på bedste vis, kan leve op til sin opgave... Køb adgang for at læse mere

Skolen som institution og organisation

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.