Samarbejde og differentiering | Eksamensopgave

Opgaven er kvalitetssikret af redaktionen på Lærerstuderende.dk
  • Meritstuderende 2. år
  • Samfundsfag
  • Godkendt
  • 13
  • 4558
  • PDF
  • Læreruddannelsen Aalborg
  • 2014
  • 24-02-2015

Undervisningsforløb: Samarbejde og differentiering | Eksamensopgave

Eksamensopgave på merituddannelsen til lærer i didaktik om samarbejde og differentiering.

Temaet i eksamensopgaven er samarbejde og differentiering, hvor jeg kommer ind på forskellige differentieringsmetoder. Herefter anvender jeg SMTTE-modellen til planlægning af et undervisningsforløb i samfundsfag 9. klasse.

Problemformulering
Med udgangspunkt i differentieringsaspektet (§ 18 stk. 2 i folkeskoleloven) og hvor jeg samtidig tilgodeser elevmedbestemmelsesaspektet, vil mit spørgsmål være:

Hvordan tilrettelægger jeg som lærer et undervisningsforløb, hvor der tages højde for deltagerforudsætningerne i en klasse, og hvor de enkelte elever får udbytte af undervisningen?

Et af trinmålene for faget samfundsfag i 9. klasse er: ”Politik, magt, beslutningsprocesser og demokrati”.

Under dette trinmål er der oplistede en række delmål, og et af disse er: ”Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at gøre rede for de centrale politiske institutioner i EU og diskutere samspillet mellem de politiske beslutningsprocesser i Danmark og EU”. Efterfølgende case omhandler ovenstående delmål.

Indhold

1. Indledning 2
2. Problemformulering
3. Metode og teori
3.1. Differentieringsteori 3
3.2. SMTTE 4
3.3. Sammenhæng 5
3.4. Mål 6
3.5. Tegn 7
3.6. Tiltag 7
3.7. Evaluering 9
4. Konklusion 11
5. Kildefortegnelse 11
Bilag 1 Plan over de to første lektioner 12

Uddrag

3. Metode og teori
3.1. Differentieringsteori

Det er vigtigt at have indsigt i elevernes forudsætninger i en klasse, idet jeg kan benytte denne viden til at tilgodese de forskellige behov, der eksisterer i klasserummet. I nogle tilfælde kan differentieringen foretages organisatorisk, hvor man f.eks. inddeler i klasser/hold ud fra elevernes faglige niveauer, viden og kunnen, imens differentieringen andre gange er mest hensigtsmæssig via undervisningsdifferentiering i klasserummet, hvor man beskæftiger sig med de pædagogiske tilgange for at tage højde for den enkelte elevs læreproces. Jeg vil ikke udelukke den ene eller anden måde at tilgodese elevernes ståsted på, idet der er fordele og ulemper ved begge metoder, ligesom det ofte vil være hensigtsmæssigt at anvende begge metoder på en samtidig på en skole.

I det nedenstående vil jeg blot beskæftige mig med den undervisningsmæssige differentiering, da det er her, jeg, via pædagogiske virkemidler, kan øve indflydelse på undervisningsformen. Jeg vil efterfølgende kort komme ind på nogle differentieringsmodeller og differentierings-former/muligheder.

---

3.3. Sammenhæng
Da jeg som lærer står over for en klasse med 25 elever, der har forskellige forudsætninger, og da min forberedelsestid er begrænset, vil det være umuligt for mig at differentiere undervisningen til de enkelte elever. Dog kan jeg som lærer søge at have dette in mente i mine didaktiske overvejelser, når jeg planlægger og gennemfører et undervisningsforløb, således at jeg i størst muligt omfang tilgodeser den enkelte elev. Jeg kan blandt andet som lærer søge at kortlægge de enkelte elever gennem test eller samtale med den enkelte elev, men en anden måde at opnå et større kendskab til dem er, når jeg som underviser har en konsulterende og vejledende rolle i forhold til gruppearbejde, da eleverne her bliver mere synlige sammenlignet med, når der er traditionel undervisning. Jeg kan således dele klassen op i forholdsvis homogene grupper bestående af 4 elever, og herefter tilpasse opgaverne til grupperne (rød/grøn/gul), hvor grupperne som minimum opnår de i bekendtgørelsens opstillede mål.

---

Undervisningsmetoder: Jeg vælger at gøre anvendelse af elementprincippet, hvor jeg arbejder med klasen om et bestemt emne i EU på 2 sammenhængende lektioner. Min beslutning beror på, at EU er et stor og kompliceret organ, hvorfor det er vigtigt at arbejde med enkelte emner for til sidst at samle de fire delelementer til en helhed. EU´s institutioner vil løbende blive sidestillet med det danske politiske system og magtdeling (se figur i bilag 1).

Første lektion vil være af formel karakter, hvorefter vi i 2. lektion bevæger os over i det funktionelle princip med opgaveløsning, der skal skabe en større forståelse for stoffet. Mit argument for at anvende det formelle princip i 1. lektion er en erfaring om, at eleverne ofte har svært med at forstå emnet uden forudgående gennemgang af det... Køb adgang for at læse mere

Samarbejde og differentiering | Eksamensopgave

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af denne Webbog.