Religion, Minoritet og Tolerance | Prøven i Almen dannelse i KLM

Opgaven er kvalitetssikret af redaktionen på Lærerstuderende.dk

Modulprøve: Religion, Minoritet og Tolerance | Prøven i Almen dannelse i KLM

Prøven i Almen dannelse (KLM).

Problemformulering

Hvordan opleves kulturmødet mellem den ikke-muslimske kultur og den muslimske indvandrerkultur i forhold til religiøse højtider? Hvilke dilemmaer kan der opstå i lærerens forsøg på at imødekomme elevers religiøse baggrund, samtidig med at handle etisk korrekt?

Underviserens kommentar

Fin opgave, manglede flere detaljer i Casen.

Indhold

Indledning 2
Problemformulering: 2
Metode 2
Case 1: 3
Case 2: 3
Afgrænsning 3
Begrebsafklaring 4
Minoritet og majoritet 4
Tolerance 4
Etik 4
Religionsfrihed 5
Ramadan: 5
Redegørelse 5
Kristendom som majoritetsreligion i Danmark 5
Islam som den største minoritetsreligion i Danmark 6
Forholdet mellem majoritet og minoriteter i skolen 6
Analyse og Diskussion 7
Case 1: 7
Case 2: 8
Konklusion 9
Perspektivering 10
Litteraturliste 11

Uddrag

Indledning
I 2013 blev det estimeret, at 79,1% af den danske befolkning var medlemmer af folkekirken, hvor der i 2011, kun var 4% muslimer eller personer med muslimsk baggrund i Danmark (Bækgaard, et al. 2014:75 & 99). Kulturmødet bliver afspejlet i de danske folkeskoler, hvor en klasse kan være præget af forskellige religiøse grupperinger. Som folkeskolelærer skal man bruge sine kompetencer til, at sørge for at alle forskellige religioner og kulturer bliver anerkendt og respekteret. Da religion kan spille en stor rolle i en klasse, skal man som lærer være beredt på religiøse dilemmaer, der end måtte opstå i et klasseværelse. Vi har valgt at tage udgangspunkt i kulturmødet mellem den muslimske indvandrerkultur og den ikke-muslimske kultur. Et barn, der “tilhører et mindretal [...] nægtes retten til at udøve sin egen kultur […] og udøve sin egen religion” (FN's Konvention om Barnets Rettigheder, 1989: artikel 30).
Ifølge Folkeskolens Formålsparagraf §1: “skal læreren og skolen i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder der gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer“ (EMU Danmarks Læringsportal 2006). Derfor er det vigtigt, at man som lærer og forældre er særligt opmærksom på netop dette eksisterende kulturmøde. Vi vil i denne opgave, fokusere på minoriteten og majoritetens syn på den muslimske højtidelighed, Ramadan. Dertil hvordan der bliver undervist, og hvordan læreren behandler diverse dilemmaer samt problemstillinger, der end måtte opstå.

Metode
Vi har valgt indsamlet relevant empiri, som kan hjælpe os med at besvare vores ovenstående problemformulering. Derfor har vi valgt at gøre brug af den kvalitative og den komparative metode.
Den kvalitative metode giver os rig mulighed for at undersøge og komme i dybden med vores emne ved indsamling af informationer i bøger og artikler.
For at have bedst mulighed for at besvare vores problemformulering, har vi valgt at arbejde med to cases, som vi vil analysere ved brug af forskellige begreber inden for etik, tolerance og minoritet/majoritet. Derefter vil vi anvende den komparative metode. Denne metode vil blive brugt til at analysere forskellene samt lighederne i casen ved anvendelse af forskellige teoretikere.

Vi har valgt at anvende nedenstående cases:

Case 1:
En lærer i 8. klasse vælger at holde Ramadan med sine elever hvor alle, undtagen 2, er muslimer. De
ikke-muslimske elever mener, at det er en fantastisk ide at holde Ramadan. Eleverne føler at de har lært meget om den muslimske tradition. De muslimske elever er lykkelige over at deres klassekammerater vil fejre deres tradition.

Case 2:
Før juleferien, vælger en 8. klasses lærer at holde en julemiddag for sine elever. Hun kommer derfor
med dansk traditionelt mad bl.a. svinekød. Der er 2 muslimske elever i hendes klasse, resten af klassen er ikke-muslimer. De ikke-muslimske elever undrer sig over, hvorfor deres to klassekammerater ikke spiser svinekød. De to muslimske elever bliver dermed kede af det og føler sig ekskluderet og misforstået.

Afgrænsning
Vores problemformulering belyser brede emner, samt begreber som: religion, etik, minoritet/majoritet og tolerance. Vi har derfor i vores opgave valgt, at beskæftige os med konkrete segmenter af de ovenstående begreber. Ved at afgrænse de valgte begreber, gør os i stand til at belyse og dermed skabe diskussion omkring de valgte dilemmaer. Problematikken omkring forholdet mellem det muslimske og det ikke-muslimske kultur har mange facetter. Da man kan tage flere dilemmaer op i vores emne, har vi valgt at lave en afgrænsning. Først og fremmest har vi valgt at beskæftige os med Ramadan og julen, som er religiøse højtideligheder. I stedet for at redegøre for Kristendom og Islam som én helhed, fokuserer vi på religionernes ankomst til det danske samfund og deres status som majoritet og minoritetsreligioner i Danmark.
Herunder vil vi bruge antropologen Laura Gilliams forskning om etniske minoritetsbørns identitetsdannelse og deres forhold til kulturelle og religiøse grupperinger ift. majoriteter og minoriteter i skolen... Køb adgang for at læse mere

Religion, Minoritet og Tolerance | Prøven i Almen dannelse i KLM

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.