Projektarbejde i 6. klasses historie

Opgaven er kvalitetssikret af redaktionen på Lærerstuderende.dk
  • Lærerstuderende 4. år
  • Almen didaktik, Historie
  • Godkendt
  • 14
  • 4792
  • PDF
  • Haderslev Statsseminarium
  • 2004
  • 26-01-2012

3.-6. klasse, Praktikopgave, Undervisningsforløb: Projektarbejde i 6. klasses historie

Praktikrapport om projektarbejde i folkeskolen - hvorfor og hvordan.

Indeholder undervisningsforløb om middelalderen i historie i 6. klasse.

Indledning:
I forbindelse med vores 4. års praktik har vi planlagt og gennemført et historiefagligt forløb i en 6. klasse.

Vi underviste efter projektarbejdsformen og efterfølgende har vi ønsket at sætte os mere ind i denne arbejdsform, for derved bedre at kunne reflektere over vores undervisningsforløb.

Indledningsvis vil vi diskutere Karsten Schnacks dannelsideal og menneskesyn.
Hernæst vil vi se på erfaringspædagogikken bag projektarbejdsformen, som den kommer til udtryk hos John Dewey. Ydermere vil vi kort skitsere principperne for denne arbejdsform som Knud Illeris skildrer dem. For herved at blive bedre i stand til at vurdere og evaluere vores forløb samt tage stilling til anbefalinger til forbedringer af vores eget undervisningsforløb.

Hermed vil vi besvare vores problemformulering som lyder som følgende:
”Med udgangspunkt i et historiefagligt forløb gennemført i en 6. klasse, vil vi undersøge og diskutere projektarbejde i folkeskolen. Herunder hvilke dannelsesidealer og menneskesyn, der ligger bag projektarbejdsideen og forslag til, hvordan man kan arbejde med projektarbejdsideen på 6. klassetrin i historie”.

Indhold

Indledning:
Moderniteten:
Handlekompetence:
Erfaringspædagogikken:
Konsekvenser for undervisningen:
Projektarbejdsformen ifølge Knud Illeris:
Præsentation af undervisningsforløbet:
Evaluering og anbefalinger:
Konklusion:
Litteraturliste
Bilag 1.
Undervisningsforløbet ud fra Fælles Mål:
Bilag 2
Undervisningsplan om middelalderen i historie i 6. klasse

Uddrag

Moderniteten:
Samfundet i dag er i konstant udvikling. Traditioner og værdier er i opløsning. Der kan både tales om værdinihilisme og værdipluralisme, afhængig af hvordan man forholder sig til moderniteten. Alt er relativt og alting er lige gyldigt. Sekulariseringen har gjort sit indtog i den vestlige verden, hermed sker der også en udfrielse, idet man fritstilles. Det Thomas Ziehe meget rammende har kaldt for kulturel frisættelse.1 Hvorvidt disse kendetegn ved moderniteten er positivt eller negativt kan naturligvis diskuteres.

Vi mener, det efterlader mange børn og unge i et tomrum, ligesom de stilles overfor mange muligheder, der kan forekomme uoverskuelige. De har med andre ord brug for nogle kompetencer for at kunne navigere i dette kaos, det som Karsten Schnack kalder for handlekompetence, hvilket vi vil komme nærmere ind på i det følgende afsnit.

Handlekompetence:
Handlekompetence skal opfattes som et dannelsesideal, der udvikles individuelt og er derfor vanskeligt at måle, men via evaluering kan handlekompetence vurderes.
Hvorvidt dannelse udgør en proces eller et produkt har ofte været debatteret og kan ikke besvares entydigt, i og med begge anskuelser kan finde sin berettigelse. I denne forbindelse defineres dannelse i første omgang som et perspektiv... Køb adgang for at læse mere

Projektarbejde i 6. klasses historie

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af denne Webbog.