Prøve i 1. kompetencemål om Inklusion og Eksklusion

Opgaven er kvalitetssikret af redaktionen på Lærerstuderende.dk
  • Pædagogstuderende 3. semester
  • Andet
  • Godkendt
  • 12
  • 4549
  • PDF
  • 2015
  • 04-04-2016

Prøve i 1. kompetencemål om Inklusion og Eksklusion

Prøve i 1. kompetencemål, er en "årsprøve" indenfor den nye struktur på pædagoguddannelsen.
Den er skrevet i modul D "Pædagogisk teori og Praksis"

Problemformulering
Hvorfor er det vigtigt for individet at være en del af et socialt fællesskab?
Hvordan kan vi som pædagoger støtte Oskars sociale kompetencer og udvikling med henblik på at deltage aktivt i fællesskabet?

Underviserens kommentar

Fik ingen skriftlig kommentar til opgaven, men fik kun positive tilbagemeldinger, men var sammenlagt med det mundtlige jeg også var oppe i.

Forfatterens kommentar

Opgaven var begrænset til 24000 tegn, så skulle den laves om ville jeg nok uddybe emnerne lidt mere.

Indhold

Indledning 2
Problemformulering 2
Metode 2
Case 3
Udvalgte fagbegreber 4
Hvad betyder et fælleskab? Herunder hvilken betydning har inklusion/eksklusion,
definitionsmagt, anerkendelse og narrativ? 4
Definitionsmagt 5
Anerkendelse 5
Narrativ 5
Delkonklusion 6
Hvad betyder det at være en del af et fællesskab? Herunder betydningen af social
identitet og kompetencer? 6
Barnets udvikling mod at blive et socialt væsen 6
Den sociale identitet
Sociale kompetencer 8
Delkonklusion 8
Hvad er Inklusion? 8
Konklusion 10
Litteraturliste 11

Uddrag

Indledning
”Det er ikke alle børn, der kan inkluderes, men det er ikke en egenskab ved det enkelte barn, der afgør, om det kan – det er en egenskab ved fællesskabet”.
(Haugaard, 2011)
Jeg har erfaret fra praksis, at der ikke bliver taget hensyn til inklusion på rigtig mange områder. F.eks. børn med særlige behov har deres eget territorium hvor de er adskilt fra børn fra normalområdet. Pædagogerne vælger at ekskludere specialgruppen fra fællesskabet, da det er en nemmere løsning. Pædagogerne undskylder ved at sige at ”børnene ikke magter” at være sammen med børn fra normalområdet. Ud fra observationer er det ikke tilfældet at børnene ikke ”magter at lege”. I stedet for inklusion, forgår der altså eksklusion.
Salamanca Erklæringen er en international erklæring om alle børns ret til uddannelse. Det vil altså sige at der skal være plads til alle, uanset forskelle, såsom handicap, kultur, religion og seksualitet. Hovedelementerne i erklæringen omhandler blandt andet at alle børn skal have lige rettigheder såsom mulighed for uddannelse og at opretholde et acceptabelt læringsniveau. Salamanca Erklæringen ser på barnet med unikke egenskaber, interesser, evner og mener at et hvert barn har behov for læring. Derfor skal alle uddannelsessystemer og uddannelsesforløb altså indrettes og sættes i stand på en måde, at der bliver taget hensyn til de forskellige behov det enkelte barn besidder. Børn med specielle behov skal have mulighed for støtte og adgang til skoler, som er indrettet efter deres behov. Derved danner man et inklusivt miljø som virker for alle.

Metode
Jeg fokusere på inklusion og eksklusion hos SFO-børn i alderen 7-11 år, da jeg er overbevist om at inklusion og fællesskab har en stor betydning i forhold til barnets fremtid. Jeg mener, at det er i denne aldersgruppe, er en nødvendighed at etablere en udvikling for barnets viden omkring forskelle, sociale kompetencer og følelsesmæssige behov for at indgå i et fællesskab. Jeg vil perspektivere pædagogens rolle og relation, og samtidig uddybe relevante elementer som blandt andet anerkendelse, socialisering, social identitet og narrativ.
Jeg vil til udarbejdelsen af analysen bruge følgende teoretikere:

Berit Bae som taler om anerkendelse og har fokus på relationer og samspil mellem børn og pædagoger.
Allan Holmgren da han ser på narrativer ud fra børneperspektivet, samtidig med at jeg vil gå ind og se på, hvordan pædagogen kan anvende narrativer til at fremme inklusion og trivsel.
På trods af at Daniel Stern koncentrerer sig om den tidlige udvikling, har jeg valgt at inddrage hans fem fornemmelser for selvet. Jeg mener at hans teori har en stor betydning for vores opfattelse af de unge og forståelse for hvorfor og hvordan de er i samspil med andre. For at belyse de unges identitet, har jeg valgt at benytte Jan Tønnes Hansens teori om den ydre jeg og indre mig identitet.
Bent Madsen da hans forskning inden for inklusion og eksklusion sætter min opgave i perspektiv.
For at få en bedre forståelse for begrebet inklusion/eksklusion har jeg valgt at gå dybere ind i Salamanca Erklæringen.
Dagtilbudsloven og serviceloven har jeg valgt at tage med, da de belyser nogle af de elementer som vi som pædagoger skal være i stand til at udfører i praksis.

Case
Anne som er pædagog i SFO'en, har arrangeret en fodboldturnering for børnene som består af 20 SFO-børn inklusiv Oskar på 9 år. Anne uddeler holdene og fortæller kort om reglerne, inden de må løbe ud på deres positioner. Oskar afbryder hele tiden Anne og siger at han ikke vil på det hold han er blevet tildelt. Anne forklarer Oskar at det skal han og at han må vente til det bliver hans tur, da flere af børnene har hånden i vejret for at ville sige noget, men Oskar afbryder stadigvæk. Anne siger til Oskar at nu er det sidste chance ellers må han ikke være med til turneringen. Anne ... Køb adgang for at læse mere

Prøve i 1. kompetencemål om Inklusion og Eksklusion

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af denne Webbog.