Praktikopgave om scenariedidaktisk undervisning

Opgaven er kvalitetssikret af redaktionen på Lærerstuderende.dk
  • Lærerstuderende 2. år
  • Praktik
  • Godkendt
  • 24
  • 6471
  • PDF
  • Læreruddannelsen Jelling
  • 2019
  • 16-05-2019

Praktikopgave niveau 2: Praktikopgave om scenariedidaktisk undervisning

Praktikniveau 2.

Praktikopgave efter anden praktikperiode om scenariedidaktisk undervisning i en 4. klasse.

Problemformulering

Hvordan kan man som lærer planlægge, gennemføre og evaluere et historieforløb om opdagelsesrejsende i 4. klasse med fokus på udforskende undervisning og gruppearbejde?

Forfatterens kommentar

Mangler begrundelse for valg af teoritikker.

Indhold

Indledning 1
Problemformulering 1
Metodeafsnit 1
Empiri 2
Planlægning af forløbet 2
Fælles mål (efter 4. klassetrin) 2
Teoretisk begrundelse 5
Gennemførelse 6
Opsamling 9
Litteraturliste 9
Bilag 1 11
Historie 4. A + B 11
Bilag 2 13
Første historiedag 13
Anden undervisningsgang 14
Tredje undervisningsgang 14
Bilag 3 16
Bilag 4 18
Bilag 5 22

Uddrag

Indledning
I første periode oplevede vi to velfungerende 4. klasser, som vi udfordret i anden praktikperiode med en mere udfordrende og elevstyret undervisning. Vi havde planlagt et scenariedidaktisk forløb i historie, hvor eleverne skulle være opdagelsesrejsende og planlægge deres egen opdagelsesrejse. Med et scenariedidaktisk forløb bliver eleverne nemlig automatisk positionerede til at være aktive deltagere i deres egen indlæring modsat modtagelse af lærerens formidling (Hanghøj, Misfeldt, Bundsgaard, Fought og Hetmar, 2017).
I forløbet skulle de igennem forskellige faser. Først skulle de indsamle viden og blive “eksperter” inden for den rejseform, de valgte. Dernæst skulle de planlægge deres egen rejse og præsentere den for en anden gruppe.
Eleverne fandt forløbet sjovt og motiverende, men vi oplevede dog en del udfordringer, da det viste sig, at de havde svært ved det selvstændige arbejde og den lave lærerstyring. Teoretisk set var vi forberedte denne problematik, da den høje grad af selvstændighed kræver særlige kompetencer hos elever, der skal trænes gennem folkeskoletiden (Beck, 2017).
I denne opgaven har vi derfor analyseret vores historieforløb fra anden praktikperiode og reflekteret over justeringer, der kunne have hjulpet eleverne i deres læringsproces.

Metodeafsnit
Opgaven er bygget op om empiri fra tre ugers praktik. Empirien består både af de stillede opgaver, elevprodukter og også vores observationer.
Observationerne har vi valgt at udarbejde som praksisfortællinger, da de arbejdede i grupper med deres projekter. Denne metode muliggjorde at skifte position og skrive små sekvenser ned, når observationsnoterne skulle laves. Modsat lektionsbeskrivelser kunne vi komme rundt til forskellige grupper, og vi kunne inddele observationerne i kategorier som f.eks. “Den differentierede opgaver”, “Velfungerende gruppearbejde”, “Brev” og andet. Metodevalget har givet os mulighed for at fokusere observationerne, så de skulle bruges til at beskrive forløbet med dens udfordringer og elevernes udbytte af processen
(Hedegaard-Sørensen, 2015).

Valget af praksisfortællinger var for at belyse meningsfulde situationer, som afspejler problematikker, vi vil analysere i denne opgave. Derved bliver fortællingerne til mikrohistorier, som reflekterer forløbet i et makroplan.
Det skal nævnes, at vores valg af observationer og udvælgelsen af disse er præget af en søgen, ubevidst, efter overensstemmelsen mellem det observerede og vores problemstilling. Vi som observatører kan have haft en interesse i at finde sekvenser, som kan have været til fordel for vores opgave, og som måske ikke viser det reelle billede af virkeligheden. Dog har vi prøvet at være så objektive muligt. Vores metodevalg kan kritiseres, da vi som praksisforskere har en dobbeltrolle som observatører samtidigt med, vi er praktikanter/undervisere (Glasdam, Hansen & Pjengaard, 2016)... Køb adgang for at læse mere

Praktikopgave om scenariedidaktisk undervisning

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.