Præsentationsportfolio til GK1 | Pædagog | Pædagogik

Opgaven er kvalitetssikret af redaktionen på Lærerstuderende.dk
  • Pædagogstuderende 1. semester
  • Pædagogik
  • Godkendt
  • 16
  • 4981
  • PDF
  • 2015
  • 19-01-2017

Præsentationsportfolio til GK1 | Pædagog | Pædagogik

Præsentationsportfolio i faget pædagogik til GK1 på uddannelsen til pædagog.

Til den mundtlige eksamen tog jeg udgangspunkt i anerkendelse som en forudsætning for inklusion, hvor jeg bla. kom med et praksiseksempel, som jeg analyserede ud fra Berit Baes dimensioner for anerkendelse, Schibbyes forståelse af anerkendelse og Honneths anerkendelsessfærer.

Opgaven her redegør for en pædagogisk aktivitet, der har til formål at skabe inklusion. Aktiviteten bliver analyseret ift. inklusion, det narrative og socialkonstruktionisme. Det fælles tredje bliver også kort berørt.

Den er bygget op med indledning med begrundelse for valg af teori, redegørelse for udvalgt præsentationsmateriale og en smtte-model, analyse, samt en konklusion og et resumé af egen læreproces.

Underviserens kommentar

Den var meget velformuleret og godt begrundet. God analyse og korrekt kildeangivelse.

Forfatterens kommentar

Min præsentationsportfolio samt mundtlig eksamen blev vurderet til et 12-tal.

Indhold

Indledning 2
Kompetencemål 3
Redegørelse for aktiviteten 3
SMTTE-­model 4
Sammenhæng 4
Mål 5
Tiltag 5
Tegn 6
Evaluering 6
Analyse af teoretisk materiale 7
Menneskesyn 7
Sociale konstruktioner 7
Inklusion 8
Definition af inklusion 8
Tre arbejdsniveauer 9
Homogene og heterogene fællesskaber 9
Ressourcekultur 10
Det narrative i et inklusionsperspektiv 11
Dominerende fortællinger om Simon 11
Genforfattet fortælling 11
Det fælles tredje 12
Vurdering og refleksion 12
Konklusion 13
Refleksion over egen læring 14
Litteraturliste 15
Bilagsmateriale 16
Bilag 1­‐ billede af monsteret Mike 16

Uddrag

Indledning

I det kommende afsnit vil jeg kort præsentere og begrunde min valgte praksisproces og mit valg af teoretisk materiale. Jeg vil redegøre for hvordan det forløber, når jeg skal planlægge, etablere, gennemføre og evaluere en aktivitet i forhold til målgruppen ”de store børn (4-­‐6 år)” i en børnehave. Jeg har valgt aktiviteten monsterkonstruktion, som vi havde med Michael på modul 1. Det har jeg gjort, fordi jeg synes processerne omkring aktiviteten er virkelig spændende. Dem vil jeg derfor gerne dykke længere ned i. Jeg har fået rigtig meget ud af aktiviteten, både i forhold til samarbejde og til det sociale aspekt med mine medstuderende. Teorien, der knytter an til formålet med aktiviteten, finder jeg meget relevant i relation til min kommende praktik på modul 4, hvor jeg skal være tilknyttet daginstitutionen X i X.

Jeg vil analysere aktiviteten i forhold til, hvordan den konkret kan være med til at inkludere en dreng i fællesskabet. Fortællingen om drengen er, at han er stille, indadvendt og ikke så god til at socialisere sig med de andre drenge i børnehaven. Fremadrettet vil jeg benævne denne dreng ”Simon”. Simon er ekskluderet fra drengefællesskabet i børnehaven, men fungerer fint socialt sammen med pigerne. Aktiviteten tager udgangspunkt i Simons stærke sider. Han er kreativt anlagt og god til at tegne, og har det bedst med rolige aktiviteter i mindre grupper.

Det teoretiske materiale, der danner baggrund for analysen, tager udgangspunkt i flere teorier og begreber. Da inklusion er det mest centrale omdrejningspunkt i min analyse, tager jeg afsæt i Pedersen & Schulz' definition af inklusion i
”Inklusion – sådan kan det gøres!” (2014). Jeg kommer omkring homo-­‐ og heterogene fællesskaber samt ressourcekultur, som både Pedersen & Schulz samt Bo Clausen skriver om. Ganske kort berører jeg Bent Madsens syn på inklusion.

Jacob Folke Rasmussens ”I inklusionens tjeneste” (2012) bruger jeg til at analysere de narrative processer der finder sted, når Simons adfærd bliver sat ind i en ny kontekst, hvor der bliver fokuseret på hans ressourcer.

Jeg kommer også ind på begreber som diskurser, sociale kategorier og positioneringer fra socialkonstruktionismen, hvor Susanne Veiks
”Konstruktionen af selvet” vil blive brugt som grundlag for eksklusionsprocesser. Michael Husens ”Det fælles tredje: om fællesskab og værdier i det pædagogiske arbejde” (1996) bliver kort brugt til at beskrive, hvad det fælles tredje er, og hvordan det opstår.

Kompetencemål
”Den studerende kan med udgangspunkt i børn, unge og voksnes forudsætninger og perspektiver etablere, vurdere og evaluere pædagogiske miljøer og aktiviteter, der understøtter børn, unge og voksnes udvikling, samt i relation til dette redegøre for faglige vurderinger og valg.”... Køb adgang for at læse mere

Præsentationsportfolio til GK1 | Pædagog | Pædagogik

[1]
Bedømmelser
  • 13-06-2017
    Skrevet af Pædagogstuderende på 2. semester
    Fin opgave, synes bare ikke at modulerne bliver gennemgået