PL eksamen om motivation og trivsel

Opgaven er kvalitetssikret af redaktionen på Lærerstuderende.dk
  • Lærerstuderende 4. år
  • Pædagogik
  • Ingen givet
  • 37
  • 12820
  • PDF
  • Jelling Statsseminarium
  • 2018
  • 23-05-2019

Eksamensopgave: PL eksamen om motivation og trivsel

Pædagogik og lærerfaglighedseksamen om motivation og trivsel.

Problemformulering

Hvordan kan man gennem klasseledelse, relationsarbejde og didaktiske valg med fokus på trivsel skabe et trygt og inkluderende læringsmiljø, hvor eleverne motiveres og opnår virkelyst i en inkluderende undervisning? - Hvilke relationelle tiltag kan støtte dette?

Forfatterens kommentar

Den har nogle grammatiske fejl men ellers en fin opgave :)

Indhold

Indledning: . s.
3-4.
Problemformulering: s. 4.
Afgrænsning: s. 5
Metodevalg s. 5-6
Begrebsafklaring: s. 6 – 13.
- Læring: s. 6
- Motivation: s. 7
- Virkelyst: s. 7-8
- Trivsel: s. 8
- Inklusion: s. 8-9
Læringsmål: s. 9
Undervisningsforløb: s. 9-10
Formål: . s. 10-11
Didaktikse overvejlser: . s. 11
Læreprocesser: . s. 11-12
Indhold: .s. 12
Evaluering: s. 12-13
Redegørelse af case: s. 13
Præsentation af case: s.13-15
Analyse: s.15-31
Analyse af læringsmiljøer, virkelyst og kreativitet: s. 15-18
- Handlemuligheder: .s. 18-20
Analyse af motivation og trivsel: s. 20-24
- Handlemuligheder: s 24-25
Analyse af inklusion: s. 26-27
Handlemuligheder: s. 27-29
Analyse af læring: s. 29-30
Handemuligheder: s. 31.
Konklusion: s. 32-33
Referenceliste: s. 34-36

Uddrag

Indledning
Undervejs i læreruddannelsen og i forbindelse med vores praktikperioder er vi blevet stærkt optaget af, hvordan man kan skabe et læringsmiljø, hvor alle elever, uagtet forudsætninger, har mulighed for at deltage og opnå et optimalt læringsudbytte. Som lærer skal man kunne 2018). Man skal skabe rammer, hvor disse forskelligheder medtænkes i den didaktiske tilrettelæggelse med henblik på, at de er inkluderet i de sociale fællesskaber samt etablerer et læringsmiljø, der giver plads til forskellighed. Trivsel er i klasserummet nøgleordet for at en klasse fungerer optimalt (Lauritsen, 2015) og vi blev under vores praktik optaget af området, da vi mødte klasser, hvor vi oplevede, at mistrivslen skabte et negativt læringsmiljø for de elever, der havde faglige udfordringer.

Debatten omkring folkeskolen har fyldt meget siden den sidste folkeskolereform i 2014, hvor specielt inklusion og trivsel blandt eleverne har været nogle af de tematikker, der har fyldt meget i forhold til folkeskolen (Folkeskolereformen, 2014, s. 15 ).

Ifølge skolens formålsparagraf stk. 2 (Undervisningsministeriet, 2018) skal man som lærer sikre, at eleverne deltager gennem forskellige arbejdsmetoder. I forbindelse med de forskellige metoder skal man også sikre, at eleverne oplever og udvikler både fordybelse, virkelyst, fantasi og erkendelse. Med andre ord skal eleverne kunne hente inspiration og støtte igennem deres lærer, når de arbejder med et givent forløb. Med baggrund i undervisningsministeriets årlige trivselsundersøgelse (Hellisen, 2017) scorer de danske elever fra 4.-9. klasse for tredje år i streg lavest på den indikator, der hedder ‘'støtte og inspiration''. De fem indikatorer, når man taler om trivsel er; faglig trivsel, social trivsel, støtte og inspiration, ro og orden og generel skoletrivsel. Ifølge undervisningsministeriets egen rapport er der en sammenhæng mellem god trivsel og et højt læringsudbytte. Netop derfor har dette tema synes relevant i forhold til at skabe et godt og velfungerende læringsmiljø.
Som beskrevet har vores fokus været på læringsmiljøer; både i forhold til trivsel, men også i forhold til inklusionsbegrebet. I forbindelse med folkeskoleloven af 2013 – og siden Inklusionsloven af 2012 (Folkeskolereformen, 2013) er selve begreberne læringsmiljø, trivsel og inklusion og deres indbyrdes forhold således blevet en del af det at være lærer. Vi har valgt at fokusere på undervisningsministeriets fortolkning af inklusionsbegrebet i folkeskolen.
Målet med inklusion er, at børn og unge skal blive inkluderet i folkeskolen og på den måde blive i børn og unge fællesskabet. Børn med særlige behov bliver altså ikke henvist til specialskoler, men skal som udgangspunkt undervises i den almene folkeskole. Målsætningen fra inklusionsloven var, at eleverne der var omfattet af denne kunne indgå i sociale og faglige fællesskaber, og på den måde kan trives socialt samt opnå et tilfredsstillende fagligt udbytte af undervisningen (Undervisningsministeriet, 2018). Undervejs i vores praktikperioder er vi både blevet udfordret og mere bevidste om selve begrebet og dets betydning i forhold til at skabe et godt læringsmiljø.

Med baggrund i disse temaer var vi, i vores praktikperioder, særligt opmærksomme på hvad disse forhold gør ved et læringsmiljø. Vi oplevede at elever med særlige behov, som ofte kommer i komplicerede læringssituationer kan have svært ved at indgå fagligt og socialt i et klasserum. Vi oplevede også, hvordan øget trivsel kan udvikle og understøtte både såkaldte fagligt stærke og fagligt svage elever, men også hvordan en negativ mistrivsel kan besværliggøre, udfordre og ekskludere elever fra både det sociale og faglige klasserum. Vores refleksion i forbindelse med dette er, at det som lærer kan være utrolig svært at skabe et læringsmiljø, hvor både den sociale og faglige inklusion lykkes, og hele klasserummet trives, uden at man gennem de inkluderende intentioner og didaktiske, relationelle og klasseledelsesmæssige handlinger utilsigtet kommer til at ekskludere eller udfordre helt andre elever, der i udgangspunktet ikke forekom at være i udsatte positioner. Disse elever kan dermed ikke trives i læringsmiljøet... Køb adgang for at læse mere

PL eksamen om motivation og trivsel

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af denne Webbog.