Motivation, differentiering og stilladsering i fysik/kemi

Uddrag

Indledning
I nyere tid er motivation blevet et meget debatteret emne indenfor læringsteori. Nye, såvel som gamle lærere, har nødvendigvis ikke det samme syn på, hvad der skal til for at motivere deres elever. En af grundene til, at det er så debatteret er, at det er en central del af Folkeskolens Formålsparagraf, uden at selve ordet står skrevet sort på hvidt. ” […] § 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, […] og giver dem lyst til at lære mere […]” og ”Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.” (Folkeskoleloven, § 1 og stk. 2)

Når man taler om motivation udspringer den naturlige modpart: lærer alle børn på samme måde? På samme tid? På samme niveau? Alle børn uanset kompetencer, baggrund (evt. DSA, dyskalkuli), køn, etc. lærer på forskellige måder i forskellige grader på forskellig tid. Lyst til læring, individuelt hensyn, motiverende undervisning. Dette er bare nogle udvalgte elementer af, hvad den effektive/gode undervisning kan beskrives med. Den gode/effektive undervisning er derfor differentieret, da den prøver at tilgodese så mange elevers egen måde at lære på. Dette er dog lettere sagt end gjort, hvilket jeg også oplevede i mine seks uger i praktik på en skole i Odense. Især i forhold til elever i komplicerede læringssituationer. ”Med komplicerede læringssituationer menes den pædagogiske realitet og udfordring, der opstår, når en hvilken som helst elev, uanset forudsætninger, har brug for særligt tilrettelagt læringsrum og læringsplaner” (Quvang, Hedegaard-Sørensen & Molbæk, 2015)

Temaet i denne opgave vil derfor være den differentieret undervisning, så alle elever, uanset forudsætninger og komplicerede læringssituationer, kan få det optimale udbytte af undervisningen og opleve undervisningen som motiverende og have en lyst til at lære.

---

Metode
Min opgave tager udgangspunkt i mit didaktiske nærbillede, som er udført i en 9. klasse i 4. uge af praktikken. Jeg vil også beskrive mit undervisningsforløb på baggrund af Hiim og Hippes seks didaktiske kategorier. Herefter vil jeg forklare min teori om undervisningsdifferentiering, mestringsforventninger og stilladsering med blik på at analysere det didaktiske nærbillede og min undervisningssekvens, hvor undervisningsdifferentiering vil hjælpe mig til at se manglerne i min undervisning, i forhold til elever i komplicerede læringssituationer. Til sidst vil en konklusion samle alt og svare entydigt på min problemformulering... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind