Magtbegrebet i international politik og danmarks centrale placering heri

Opgaven er kvalitetssikret af redaktionen på Lærerstuderende.dk
  • Lærerstuderende 3. år
  • Samfundsfag
  • 15
  • 7340
  • PDF
  • Læreruddannelsen Zahle
  • 1995
  • 20-02-2001

Semesteropgave: Magtbegrebet i international politik og danmarks centrale placering heri

Opgaven omhandler og redegøre for danmarks centrale placering i international politik, hvor magtbegrbet bliver det centrale omdregningspunkt

Indhold

Indholdsfortegnelse
Indledning
Emnebegrundelse
Problemformulering
Metodeovervejelser
Historisk tilbageblik
Opfattelser af statsbegrebet i international politik
Opfattelser af suverænitetsbegrebet i international politik
Opfattelser af magtbegrebet i international politik
Redegørelse for anvendte teorier
Realisme
Idealisme
Marxisme
Analyse
Konklusion
Perspektivering
Litteraturliste

Uddrag

Indledning
I debatten omkring EU bliver der ofte diskuteret om de 15 EU-lande har øget eller mindsket deres position ind ad til og ud ad til når diskussionen går på de enkeltes landes stats-, suverænitets- og magtopfattelse af sig selv som land. Da Danmark i 1973 trådte ind i EF sammen med Storbritannien og Irland, stemte 63% af befolkningen ja og 37% nej til Danmarks indtræden i EF. De væsentlige begrundelser for ja stemmerne var økonomiske - det drejede sig især om de fordele, der ville få indflydelse på det danske landbrug. Hovedmotivationen for nej stemmerne var især frygten for at miste national suverænitet og selvbestemmelse. De økonomiske argumenter var især fremherskende i den officielle begrundelse for at tilslutte sig EF. I det hele taget så politikerne i den efterfølgende tid først og fremmest fællesskabet som et økonomisk arrangement. Dette gjaldt især blandt socialdemokrater, som jo traditionelt var skeptiske overfor fællesskabets politiske mål. Men Danmark er en småstat (når man sammenligner med de andre europæiske lande), og dette forhold har en afgørende indflydelse på de vilkår landet er underkastet, og på de muligheder det har i den internationale politik. I 1992 var der afstemning i Danmark, om landet skulle være et aktivt medlem af EU eller ikke. Det blev et nej, men allerede i 1993 kom der en ny folkeafstemning, og der havde befolkningen ændret sin stemme p.g.a de 4 forbehold de fik lov til at havde . Spørgsmålet er nu, om Danmark har afgivet eller fået mere magt og suverænitet, og om Danmark har solgt sig fuldt ud til EU, og derved har mistet sig selv som en selvstændig stat... Køb adgang for at læse mere

Magtbegrebet i international politik og danmarks centrale placering heri

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af denne Webbog.