Magt, autoritet og etik i folkeskolen | Udprøvning

Opgaven er kvalitetssikret af redaktionen på Lærerstuderende.dk
  • Lærerstuderende 1. år
  • Andet
  • Godkendt
  • 12
  • 3796
  • PDF
  • Den Frie Lærerskole i Ollerup
  • 2018
  • 04-06-2018

Magt, autoritet og etik i folkeskolen | Udprøvning

Udprøvning i pædagogik, dannelse og praksis om magt, autoritet og etik i folkeskolen.

Problemformulering
Hvilken rolle spiller magt, autoritet og etik i lærerens klasseledelse og relationsdannelse i dag i forhold til tidligere?

Indhold

Indledning, med begrundelse for valg af emne og problemstilling 3
Problemformulering 3
Metode og opbygning af opgaven 3
Teori 4
Analyse 6
Diskussion 9
Konklusion 11
Litteratur 12

Uddrag

Indledning, med begrundelse for valg af emne og problemstilling
Samfundet har ændret sig meget de seneste år, og med denne ændring er der ligeledes sket en ændring i lærerens og elevens indbyrdes relation. Dette medfører en ændring i den magt, som lærerne har. Det er ikke længere tilladt at fysisk afstraffe elever, og hvor der før var streng disciplin, hvor elever blev fysisk afstraffet med spanskrør, er der nu i høj grad demokrati og forhandling (5.2). Men flere undersøgelser viser, at der er problemer med uro i klassen, og at en stor del af eleverne oplever uro som en forstyrrende faktor, hvilket påvirker deres trivsel og læringsudbytte af skolen (Knoop, Holstein, Viskum, & Lindsskov, 2017). Dette sætter store krav til lærerens klasseledelse og relationsarbejde. Dette medfører ligeledes nogle etiske retningslinjer, som stiller krav til læreren for, hvordan han eller hun skal agere i relationen til eleverne. Med denne viden in mente kan man undre sig over, hvordan denne ændring, der er sket med magt i løbet af årene, har fået lærerens rolle i klasserummet til at ændre sig. I en skolekultur, hvor eleven er medbestemmende, er der så en risiko for, at læreren mister sin autoritet?

Metode og opbygning af opgaven
I vores opgave har vi lagt fokus på magt og etik, og hvordan disse begreber påvirker lærerens klasseledelse samt relationsdannelse til eleverne. For at understrege denne påvirkning, har vi valgt at inddrage, hvordan magtbegrebet har ændret sig gennem tiden. Ligeledes redegør vi for forskellige typer af magt, fordi det er relevant at se på, hvordan magt kan være i forklædning og dermed ikke umiddelbart er synlig og direkte. Vi redegør for etik og de forskellige etiktyper, herunder pligtetik, nytteetik, dydsetik samt professionsetik, som er den type, vi har mest fokus på i opgaven. Ligeledes inddrages et afsnit om relationer i klasserummet, fordi vi gennem arbejdet med opgaven har fundet ud af, hvor stor en indflydelse relationen har i skabelsen af lærerens autoritet.
Vi vil i analysen inddrage den nuværende formålsparagraf i folkeskolen fra 2006 samt se på, hvordan magt og etik har ændret sig gennem tiden ved at medinddrage nogle af de forhenværende formålsparagraffer, heriblandt formålsparagrafferne fra 1739 og 1975. Dette gør vi med henblik på at analysere, hvordan lærerne fra Folketingets side skal forholde sig til magt og etik. Derudover vil vi analysere Lærernes Professionsideal udgivet af Danmarks Lærerforening. Gennem analyse af relevante uddrag af professionsidealet vil vi forsøge at komme frem til, hvilken rolle lærerens magt og etik spiller i lærerprofessionen, og hvordan lærerne selv formulerer det ansvar, de har påtaget sig.
Til slut vil vi, med udgangspunkt i vores teori- og analyseafsnit diskutere, hvordan lærernes magt og autoritet har ændret sig i løbet af tiden, og hvilken virkning det reelt har på lærerens autoritet... Køb adgang for at læse mere

Magt, autoritet og etik i folkeskolen | Udprøvning

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af denne Webbog.