Livshistoriebøger hos anbragte unge

Opgaven er kvalitetssikret af redaktionen på Lærerstuderende.dk
  • Pædagogstuderende 5. semester
  • Dansk, kultur og kommunikation
  • Godkendt
  • 14
  • 3603
  • PDF
  • 2014
  • 21-03-2014

Eksamensopgave: Livshistoriebøger hos anbragte unge

Dette er en eksamensopgave i Dansk, kultur og kommunikation om Livshistorier og anbragte unge.

Problemformulering

Hvilken betydning kan livshistoriebøger have for anbragte unge, og hvilke dilemmaer kan der være forbundet med dette?

- Opgaven inddrager en case.

Indhold

Indledning 1
Problemformulering 2
Metodeafsnit 2
Livshistorie og menneskesyn 3
Livshistorie historisk 3
Case 4
Begrebet livshistorie 5
Livshistoriebøger 6
Livshistoriers betydning 7
Pædagogens rolle 8
Etik 9
Diskussion 9
Afrunding 10
Perspektivering 11
Litteraturliste 12

Uddrag

Indledning

Vi har alle en livshistorie vi kan fortælle. Livshistorier er fascinerende og kan fortælles på mange måder. Mennesker har gennem tiden altid fortalt livshistorier til hinanden, enten personligt eller gennem kunstneriske udtryksformer som litteratur, billeder eller film. I denne opgave vil fokusset være på livshistorie bøger.
Livshistorier fanger de fleste af os, hvor vi kommer fra, hvad er vores rødder og hvilken betydning det har for vores liv i dag. Hvem kan ikke genkende de spændende fortællinger, vi hørte fra vores bedsteforældre, eller hvordan vores egne børns store øre, lytter om dengang far var dreng.
For vores målgruppe, de anbragte unge, kan vi med livshistorier hjælpe de unge med, at skabe et nuanceret helhedsbillede fra deres perspektiv, og måske hjælpe de unge med give dem en forståelse for deres situation.
Det eneste de unge ofte har med sig er journaler, undersøgelser og diagnoser, og det er som regel negative beskrivelser. Her kan livshistorien give de unge, muligheden for at se historien beskrevet fra et andet perspektiv, hvor der også er plads til de gode og sjove minder.

Det at blive anbragt udenfor hjemmet er et voldsomt brud, som at starte helt forfra, miste sin historie og måske som at miste noget af sig selv. Livshistoriebøgerne kan være med til, at den unge føler sig som tilhørende familie samt en kultur, og at opleve sig selv som et individ i et større fællesskab.

For de unge, der har oplevet skiftende omsorgspersoner, omsorgssvigt i familien er udviklingen af selvopfattelse og dermed identitet ikke nogen selvfølgelighed. Vi har alle erindringer fra vores fortid, og de har en vis betydning for ens videre identitetsdannelse. Som Ida Schwartz beskriver det, bliver mennesket på en og samme tid formet af deres livshistorier og former deraf selv deres livsbetingelser. (Schwartz, 2003)

Vi har valgt vores opgave skal omhandle arbejdet omkring livshistoriebøger for anbragte unge. Vi tager udgangspunkt i en case fra Rasmus' arbejdsplads, Pilagergaard. Pilagergaard er en døgninstitution med 7 unge, i alderen 13-19 år. Gældende for disse unge, er at de været udsat for tidligt omsorgssvigt ofte grundet forældre med alkohol eller andet misbrug, og i nogle tilfælde kombineret med psykiske lidelser hos den ene eller begge forældre.
Med udgangspunkt i ovenfor beskrevet målgruppe, vil vi ligeledes komme ind på pædagogens rolle i udarbejdelsen af livshistoriebøger... Køb adgang for at læse mere

Livshistoriebøger hos anbragte unge

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.