Livsfilosofi og forkyndelse i religionsundervisning

Opgaven er kvalitetssikret af redaktionen på Lærerstuderende.dk
  • Lærerstuderende 3. år
  • Kristendomskundskab/religion
  • Ingen givet
  • 20
  • 7675
  • PDF
  • Læreruddannelsen Zahle
  • 2017
  • 31-05-2018

Kompetencemålsprøve: Livsfilosofi og forkyndelse i religionsundervisning

Studieprodukt med en kompetencemålsprøve i kristendom/religion om hvordan kan man undervise i livsfilosofi uden at forkynde.

Problemformulering

Hvordan kan man undervise i livsfilosofi uden at forkynde?

Indhold

Indledning og problemstilling s. 3
Problemformulering s. 4
Læsevejledning s. 5
Forkyndelse s. 5
Undervisning s. 6
Livsfilosofi s. 7
Den religiøse dimension s. 8
Foucault s. 9
Fagdidaktiske tilgange s. 10
Den fænomenologisk-hermeneutiske tilgang s. 10
Den komparative og den historisk-kritiske tilgang s. 11
Den narrative og den æstetiske tilgang s. 11
Opsamling på tilgangene s. 12
Livsfilosofi med børn s.12
Overvejelser om mål og middel s. 13
De monoteistiske religioner s. 14
Ikke-religiøse livsanskuelser s. 16
Ikke-kristne religioner s. 17

Uddrag

Indledning og problemstilling
“Religion bliver i den grad brugt til identitetspolitik”, siger Lektor (SDU), mag.art., cand.mag. Tim Jensen (Ejsing, 2015).
At religionsundervisningen i folkeskolen berører elevernes identitet er svært at modsige, når man har læst om fagdidaktiske tilgange, som “den narrative”, “den æstetiske” eller den
“fænomenologisk-hermeneutiske”, som tilsyneladende netop har til formål at vejlede eleverne i deres identitetsdannelse og verdenssyn.

Samtidig står der i EMUs vejledning for faget om kompetenceområdet livsfilosofi og etik:
“Hovedsigtet med livsfilosofi og etik er, at eleverne tilegner sig nogle begreber og
analyseredskaber til brug for tydninger af tilværelsen i dens mangfoldighed” (vores
understregning) og endvidere:

“Arbejdet med kompetenceområdets emner sigter mod at belyse den religiøse dimensions
betydning” (EMU, 2017)

Det livsfilosofiske kompetenceområde sigter med andre ord efter, at beskæftige sig med elevernes tilværelses-tydning, gennem fortrolighed med “den religiøse dimension”. Men kan man det, uden at forkynde? Som det vil fremgå af opgaven, mener Lektor, ph.d. (UCC) Pia Rose Böwadt, at den filosofiske retning, som kaldes livsfilosofi, i dansk sammenhæng i høj grad er kristent funderet. At der i Fælles Mål er tale om en filosofisk retning, og ikke et tilfældigt synonym for “filosofi” kan der ikke være nogen tvivl om, når den sidesættes med en anden filosofisk retning, nemlig etikken. (EMU, 2017)

Hvis er der tale om en politisk handling, som Tim Jensen påstår, når vi som lærere lægger op til, at eleverne skal være ‘fortrolige' med den religiøse dimension, og når vi faciliterer dannelsen af deres identitet og ‘tilværelses-tydning', hvad bør denne politiske handling så lægge op til?

Religionsfaget er uden konkurrence det mest omdiskuterede fag i folkeskolen.
Diskursen er præget af skarpe holdninger, og faget, som engang var det eneste i folkeskolen, har ikke bare set sig reduceret til 1-2 timer om ugen på 8 klassetrin (hvilket stadig er relativt meget i forhold til fx natur/teknik, men ikke meget i forhold til hvad faget har fyldt historisk set), men er til stadighed genstand for kritik fra borgere, der mener at fagformålene lægger op til forkyndelse.

Kritikken går hovedsageligt på kristendommens og de bibelske fortællingers kvantitative
særstilling, og på begrebet “den religiøse dimension”, som vi allerede har nævnt, som et af fagets mål (EMU, 2017).

---

Livet i folkeskolen skal altså være “forberedende”. Men samtidig skal der være åndsfrihed,
ligeværd og demokrati.
Er det demokratisk og ligeværdigt, at forudsætte den holdning, at elevernes liv ikke er rigtig begyndt endnu, mens de går i folkeskole?
Er det ikke en beslutning, som skal træffes sammen med eleverne, hvis skolen skal være
demokratisk?
Spørgsmålene handler om demokratiske principper, men samtidig berører det livsfilosofiske spørgsmål: Hvornår begynder “det virkelige liv”?
Det er et af de spørgsmål, vil vi gerne have eleverne med til at bestemme svaret på, når vi
underviser.
Vi behøver ikke at forudsætte, at “livet selv” har en mening. Vi går blot ud fra, at eleverne har en mening om det, som man først får frem, når man spørger efter den.
Og svaret skulle helst kvalificeres med baggrundsviden og sparring fra såvel den religiøse og den ikke-religiøse idehistorie.
Det er et krav, at undervisningen i religionsfaget i folkeskolen ikke er forkyndende, men
udelukkende “kundskabsformidlende” (UVM, 2017).
Dette skyldes iflg. vores vurdering, at der er en heftig diskurs omkring faget, som ad demokratiske veje har fundet det vanskelige kompromis, at eleverne skal stilles overfor religiøse tanker, men ikke udsættes for forkyndelse.
Men hvad er egentlig forskellen på at forkynde og at undervise? Og er det pr definition forkyndelse, at undervise i livsfilosofi? Det vil vi prøve at finde ud af i denne opgave... Køb adgang for at læse mere

Livsfilosofi og forkyndelse i religionsundervisning

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.