Lærerens IKT-kompetencer

Opgaven er kvalitetssikret af redaktionen på Lærerstuderende.dk
  • Lærerstuderende 4. år
  • Pædagogisk speciale
  • Godkendt
  • 20
  • 5836
  • PDF
  • Blaagaard Statsseminarium
  • 2001
  • 31-05-2002

Lærerens IKT-kompetencer

Indledning

Det moderne samfund er karakteriseret som en verden i forandring. En verden med hastige sociale, kulturelle og samfundsmæssige forandringer, hvor nye vilkår hele tiden presser sig på. Samfundet i dag, benævnes typisk som informations- eller videnssamfundet.

Disse benævnelser dækker dog kun en del af det moderne samfund, der også kaldes for ”det komplekse” eller ”det hyperkomplekse”. Alt peger på at vi lever i en brydningstid, hvor alt er under konstant forandring.

Når man taler om informationssamfund er det ofte begreber som IKT der gør sig gældende.
Informations- og kommunikationsteknologi (IKT) er et forholdsvis nyt begreb. Vi kan konstatere at der er sket et skift i opfattelsen af denne teknologi. Tidligere blev mediet brugt i en mere begrænset form og blev benævnt som ”EDB” eller ”Computerteknologi”. I dag er mediet i sin funktion stærkt udviklet, således at den ikke kun benyttes til at behandle data, men derudover bruges til at informere og kommunikere med.

Problemstilling:

Vi vil i det følgende undersøge hvad begrebet IKT indebærer i folkeskolesammenhæng, samt hvilke kompetencer der i denne forbindelse kræves af læreren. Lærerens dagligdag er under stor forandring. Det er den fordi vores samfund er under forandring – en forandring der bl.a. har med IKT at gøre.

Informationsteknologien får i dobbelt forstand indflydelse på lærerens hverdag. Dels får integrationen af informations- og kommunikationsteknologi generelt indflydelse på de forandringer, der knytter sig til udviklingen af det, der kaldes informationssamfundet. Dels må undervisningen ændres og finde nye former i takt med denne udvikling, hvor informationsteknologien kommer til at påvirke fagenes indhold, den pædagogiske tilrettelæggelse af undervisningen og læring.

Indførelsen af nye informations- og kommunikationsteknologier i alle fag samt introduktionen af nye tekst- og medieformer vil aktualisere behovet for en løbende udvikling af lærerprofessionen, og fremvise en kompetenceudvikling af mange forskellige lærergrupper.

Problemformulering
Hvilke IKT-kompetencer er nødvendige for lærerne i folkeskolen, for at kunne begå sig i det moderne samfund?
Hvad skal der til for at lærerne har muligheden for at opnå IKT-kompetencer?

Indhold

1 Indledning (Jens & Rolf) 2
1.1 Uddybelse af emnet (Jens & Rolf) 2
2 Problemstilling (Jens & Rolf) 3
3 Problemformulering (Jens & Rolf) 3
4 Opgavens opbygning (Jens & Rolf) 4
5 Begrebsafklaring (Rolf) 5
5.1 Beskrivelse af IKT som redskab (Rolf) 5
5.2 Hvad er kulturteknik? (Rolf) 5
5.2.1 IKT som kulturteknik (Rolf) 5
5.3 Hvad er kompetence? (Rolf) 6
5.3.1 Faglig Kompetence (Rolf) 6
5.3.2 Forandringskompetence (Rolf) 6
5.3.3 Social kompetence (Rolf) 7
5.3.4 Meningskompetence (Rolf) 7
6 Udviklingstendenser i det moderne samfund (Jens) 8
6.1 Karakteristik af det senmoderne samfund (Jens) 8
6.1.1 Det moderne samfunds refleksivitet (Jens) 8
6.1.2 Adskillelsen af tid og rum (Jens) 9
6.1.3 Ansigt til ansigt og ansigtsløse forpligtigelser (Jens) 9
6.2 Systemteorien i et centerløst samfund (Jens & Rolf) 10
6.3 Det hyperkomplekse samfund (Rolf) 11
7 Udviklingsprojektet Bro@ger (Jens & Rolf) 13
7.1 Bro@ger – et udviklingsprojekt (Jens & Rolf) 13
7.2 Bro@ger projektets egen konklusion (Jens & Rolf) 14
8 Analyse (Jens & Rolf) 15
8.1.1 IKT er en kulturteknik (Jens & Rolf) 15
8.1.2 Krav og forventninger til lærerne (Jens & Rolf) 15
8.1.3 Krav og kompetencer til lærere i IKT-undervisningen (Jens & Rolf) 16
9 Perspektivering (Jens & Rolf) 17
9.1.1 IKT og kompleksitet (Jens & Rolf) 18
10 Konklusion (Jens & Rolf) 18
11 Litteraturliste (Jens & Rolf) 20
11.1 Links (Rolf) 20

Uddrag

Uddybelse af emnet

Folkeskolen er en stor del af samfundet, også her viser den teknologiske ændring sig. I bemærkningerne til folkeskolelovens §5 af 1993 står der beskrevet, at EDB skal inddrages i alle fag. Ifølge loven skal alle faggrupper – de humanistiske, praktiske, musiske og naturvidenskabelige fag – integrere EDB. Kravet er helt klart formuleret i undervisningsvejledninger og læseplaner, der udsendes af undervisningsministeriet.

Om integrationen er sket i folkeskolen er tvivlsomt, på trods af at den pågældende lov har eksisteret i ca. 8 år. I vores praktikker har vi ofte oplevet lærere, der følte sig fremmedgjorte over for IKT. Manglende færdigheder har gjort det svært at udnytte IKT's mangfoldigheder.

Ansvaret for undervisningen i IKT bliver ofte videregivet til de elever der har den tilstrækkelige kunnen. Det er tydeligt at mange lærere mangler 'IKT-kompetencer', hvorfor vi mener at en total integration af IKT i skolen ikke er muligt.

Opgavens opbygning
For at analysere lærernes IKT-kompetencer, er vi nødt til at afklare kompetencebegrebet. Da der ikke findes nogen egenlig definition, har vi valgt at benytte Bente Jensens og Kompetencerådets beskrivelse. Det skal her nævnes at Bente Jensens synsvinkler er ”Kompetencer og sociale processer”, hvorimod Kompetencerådet prøver at belyse hele landets evne til at flytte sig i et konkurrerende Europa. Dvs. Kompetencerådets begreber dækker et erhvervssyn, hvorimod Bente Jensens behandling af kompetencebegreberne er et socialt og pædagogisk læringssyn.

Grunden til at vi har valgt begge beskrivelser er, at folkeskolen kan sidestilles med en moderne virksomhed, dette medfører så at den kan analyseres udfra begge beskrivelser.

For at fastlægge et samfundssyn bruger vi Anthony Giddens, Niklas Luhmann og Lars Qvortrup. Vi bruger ovenstående to teoretikere og Lars Qvortrup til at beskrive udviklingen fra det moderne samfund til informationssamfund og endvidere en omdefinering af informationssamfundet til det hyperkomplekse samfund vha. Lars Qvortrup.

Ud fra dette vil vi se på hvordan deres teorier kan bruges til at analysere et moderne læringssyn samt begrebet IKT i den moderne folkeskole.

Til sidst vil vi benytte teorier og begrebsdefinitioner til en analyse af Broager projektet.
I efteråret '95 vedtog byrådet i Broager Kommune at starte et udviklings- og forsøgsprojekt for introduktion af IKT i folkeskolen. Alle lærere tilknyttet projektet fik stillet en computer til rådighed i hjemmet i 1_ år. Ydermere fik de tilbudt efteruddannelse indenfor IKT. Danmarks Lærerhøjskole (DLH) blev bedt om at følge projektet og være med til at evaluere forløbet... Køb adgang for at læse mere

Lærerens IKT-kompetencer

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.