Kompetencemålsprøve om religionsundervisning

Opgaven er kvalitetssikret af redaktionen på Lærerstuderende.dk
  • Lærerstuderende 4. år
  • Kristendomskundskab/religion
  • Godkendt
  • 28
  • 5668
  • PDF
  • Læreruddannelsen Frederiksberg
  • 2017
  • 31-05-2018

Kompetencemålsprøve om religionsundervisning

Den skriftlige kompetencemålsopgave her indeholder en analyse og diskussion af, hvordan man faciliteter en religionsundervisning som favner et heterogent og mangfoldigt klasserum, som både rummer elever med religiøse og ikke religiøse baggrunde

Lærerfaglig problemstilling
Hvordan inkluderer man elever med forskellige kulturelle, religiøse - og ikke religiøse baggrunde i kristendomskundskabsundervisningen på mellemtrinnet, således at undervisningen er vedkommende og meningsfuld for alle?

Indhold

1.0 Emnebegrundelse og lærerfaglig problemstilling 2
2.0 Læsevejledning 3
3.0 Redegørelse 4
3.1 Birgitte Kjær 4
3.2 Tim Jensen 5
3.3 Karen Lundblad 6
3.4 Rasmus Alenkærs inklusionsbegreb 7
4.0 Analyseafsnit 7
4.1 Kort om folkeskolens formålsparagraf: 8
4.1.1 Formålsparagraf fra 1814 8
4.1.2 Formålsparagraf fra 1975 9
4.1.3 Formålsparagraf fra 2006 11
4.2 Vejledning for faget kristendomskundskab 13
4.3 Fritagelse fra faget 16
4.4 Diskurs i fagets navn 17
5.0 Diskussion 19
6.0 Konklusion 23
7.0 Litteraturliste 26

Uddrag

Emnebegrundelse
Den stigende globalisering, der har taget fart de sidste 20 år, har medført et mere heterogent og mangfoldigt klasserum, som både rummer elever med religiøse og ikke religiøse baggrunde (Bogisch: 2013, s. 19). Man kan anskue begrebet heterogenitet ud fra mange perspektiver. Vi har valgt at fokusere på begrebet med udgangspunkt i elevernes forskellige religiøse, ikke-religiøse og kulturelle baggrunde, da disse mødes i klasserummet, og alle skal tilgodeses i undervisningen. Denne stigning i diversitet medfører, at vi som kommende undervisere i kristendomskundskab skal kunne møde og favne en mangfoldig elevgruppe. Vi finder det derfor interessant at fordybe os i, hvordan vi kan fremme et godt læringsmiljø i kristendomskundskabsundervisningen, hvor alle elever føler sig respekteret og inkluderet samt opfatter undervisningen og den dertil knyttede læring som meningsfuld. Det øgede fokus på inklusion i folkeskolerne taler netop ind i denne mangfoldige tænkning. Selvom begrebet inklusion oftest forbindes med inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning, er det også relevant at tænke inklusion i forhold til børn med forskellige religiøse og ikke-religiøse overbevisninger (Bogisch, 2013, s. 124).

2.0 Læsevejledning

Opgaven er inddelt i et redegørelses-, analyse-, diskussions- og konklusionsafsnit.

I redegørelsen har vi valgt at inddrage cand. philol. Birgitte Kjær, religionsforsker Tim Jensen og seminarielektor cand. pæd. Karen Lundblads tanker og forslag til, hvordan kristendomskundskabsundervisningen, med fokus på kompetenceområderne kristendom og ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser, bedst kan tilrettelægges. Vi har udvalgt disse for at få et indblik i, hvornår og hvordan man kan og bør undervise eleverne i kristendomskundskab. Desuden ønsker vi, at inddrage Rasmus Alenkærs syn på - og definition af begrebet inklusion.

I analyseafsnittet har vi valgt at analysere tre af folkeskolens formålsparagraffer,... Køb adgang for at læse mere

Kompetencemålsprøve om religionsundervisning

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.