Klasseledelse i praksis | Praktikopgave

Opgaven er kvalitetssikret af redaktionen på Lærerstuderende.dk
  • Lærerstuderende 2. år
  • Praktik
  • Godkendt
  • 18
  • 5782
  • PDF
  • Læreruddannelsen Jelling
  • 2017
  • 03-12-2019

Praktikopgave niveau 2: Klasseledelse i praksis | Praktikopgave

Praktikopgave om klasseledelse og første oplevelse.

Problemformulering
Hvordan skaber man et hensigtsmæssigt læringsmiljø, hvor man gennem en klar dagsorden og et godt fysisk miljø fordrer elevernes deltagelse, uden frygt for at dumme sig.

Indhold

Indledning 3
Problemformulering 4
Metodeafsnit 4
Præsentation af empiriindsamlingen fra vores praktik på X Midtbyskole 4
Vores første erfaringer i folkeskolen - med et åbent sind 4
Klasseledelse - et mangfoldigt begreb i konstant udvikling 4
Relationer og det ulige magtforhold 5
Kvaliteter i læringsmiljø 6
Skolens fysiske rammer 6
Elevers målorientering 7
En forhindring for den læringsorienterede tilgang 7
Rammeledelse – vigtigheden af struktur i undervisningen 8
Klar og tydelig dagsplan for undervisningen 8
Forhold der har betydning for timens gennemførsel 9
Vigtigheden af undervisningens afrunding 11
Refleksion over klasseledelse - i et kritisk perspektiv 11
Håndteringsmuligheder 12
Konklusion 13
Referenceliste: 14
Bilagsliste 15
Bilag 15

Uddrag

Indledning
Den danske folkeskole står i dag over for en række udfordringer og komplekse problematikker, der fordrer, at de respektive skolelærere skal være i stand til at opfylde de krav, som er gældende for den udviklende skole. Det øgede pres fra politisk hold om at styrke fagligheden i skolen, gennemføre nationale tests, arbejde inkluderende samt forebyggelse af forstyrrelser og uro i undervisningen, er blot nogle få udfordringer, som læreren står i (Bräuner, 2018). Men er alle disse problematikker derimod med til at formindske muligheden for et hensigtsmæssigt læringsrum, hvor alle er deltagende?
I denne sammenhæng introduceres klasseledelse, som et kvalificeret svar på en række af de udfordringer, som folkeskolen oplever i dag. Hvis klasseledelse skal anses som et muligt svar på nogle af de konkrete udfordringer, får det hermed en afgørende betydning for, hvordan ledelsen administreres i praksis i det daglige klasserum. Heriblandt indgår fx en klar struktur, tydelig dagsorden og det at eleverne er bevidste om de forventninger, som læreren har til undervisningen (Lauritsen, 2017). Disse nævnte forhold er alle afgørende for, at eleverne kan agere hensigtsmæssigt i en læringssituation.
Vi oplevede i vores praktik, at de fleste elever havde større mulighed for at deltage i undervisningen, hvis vi skabte en klar dagsorden. Vi blev derfor interesseret i, hvorledes man hensigtsmæssigt kan skabe et læringsmiljø i klassen, hvor alle har lysten og muligheden for at deltage.
Hvis klasseledelse skal understøtte et hensigtsmæssigt læringsmiljø, hvor eleverne føler sig trygge, så må tiltaget forløbe sig på en sådan måde, at samtlige elever får deltagelsesmulighed i det faglige såvel som det sociale fællesskab. Hvis klasseledelse har til formål at effektivisere elevernes læring og formindske forstyrrende uro i undervisningen, må den praktiseres sådan, at der efter hvert opstår et trygt læringsmiljø, i samspil med at elevernes læringsudbytte optimeres.
Dette skal endvidere ses i lys af folkeskolelovens paragraf 1, stk 2. “Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle” (Bekendtgørelse af lov om folkeskolen, § 1 stk. 2).

Metodeafsnit
Indledningsvis vil vi fremvise den teoretiske analyse, hvor vi vil sætte denne i forhold til de observationer vi har erfaret i vores praktikforløb. Efterfølgende vil vi komme med en kvalificeret handleplan, på baggrund af denne teoretiske analyse. Afslutningsvis gives der en konklusion af vores problemformulering, analyse og handleplan... Køb adgang for at læse mere

Klasseledelse i praksis | Praktikopgave

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.