Undervisningsforløb i tysk

Opgaven er kvalitetssikret af redaktionen på Lærerstuderende.dk
  • Lærerstuderende 4. år
  • Almen didaktik, Tysk
  • Godkendt
  • 20
  • 7362
  • PDF
  • Læreruddannelsen i Silkeborg
  • 2009
  • 18-03-2010

Praktikopgave: Undervisningsforløb i tysk

Praktikrapport på 4. årgang med et undervisningsforløb i tysk til en 7. klasse om at motivere eleverne til at lære tysk.

Problemformulering

På baggrund af en traditionelt undervist klasse i faget tysk, vil jeg analysere og diskuterer hvordan jeg som lærer kan bidrage/inspirere til elevernes motivation til at udfordre sig selv og sproget.

Indhold

Indledning s. 2
Problemformulering s. 2
Opgavens opbygning s. 2
1. del – teoretiske afsnit
Læring s. 3
Intelligens s. 3
Læringsstil s. 4
Motivation s. 5
Livsaldre s. 7
Thomas Ziehe s. 8
Klafki s. 8
Helhedsmodellen s. 10
2. del – undervisningsforløbet
Opfyldte trinmål s. 11
Beskrivelser af aktiviteterne s. 12
Skematisk oversigt s. 12
3. del – Analyserende, perspektiverende og konkluderende afsnit
Rammefaktorer s. 14
Mål s. 15
Læringsforudsætninger s. 15
Indhold s. 16
Læreprocessen s. 17
Vurdering s. 17
Konklusion s. 18
Litteraturliste s. 20

Uddrag

Indledning:
Denne opgave tager afsæt i et undervisningsforløb i faget tysk i en 7. klasse på en kommuneskole, som jeg har gennemført i en praktikperioder. Forløbet løb af stablen kort efter efterårsferien, dvs. at denne klasse ”kun” havde haft tysk i et ¼ skoleår. Jeg var så privilegeret at få ”frie hænder”, mht. hvordan jeg ville undervise, men skulle fortsætte undervisningen i klassens tysk- og grammatikbog.

Jeg besøgte klassen inden jeg startede min praktikperiode. Jeg så hurtigt, at der fagligt var et stort spring mellem en del af eleverne og hvor kedelig tyskundervisningen var for eleverne.

Undervisning var det jeg kalder klassisk: tavleundervisning, oplæsning og udenadslære. De fleste elever virkede umotiveret og fyldt med kedsomhed. Nogle sov i undervisningen, mange havde ikke lavet lektier og de gad ikke deltage i undervisningen. Min egen motivation til at blive lærer, faldt drastisk på stedet. Det var første gang jeg skulle undervise i tysk og jeg havde ikke forestillet mig at det skulle være som da jeg var ung og gik i skole.

Jeg troede at der var sket væsentligt mere på den didaktiske front. Jeg havde ikke forstillet mig at skulle være sammen med elever der var så dvaske og uinteresseret. Efter at være kommet over ”chokket” besluttede jeg mig for at det måtte kunne være anderledes. Undervisningen skulle peppes op. I fælles mål for tysk, fandt jeg begrundelsen til hvordan jeg kunne forsvarer at gøre det hele noget anderledes.

Stk. 2 under formål for faget tysk lyder:

Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, indsigt og samarbejde samt styrke elevernes aktive medvirken. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres videre udvikling.

Opgavens opbygning:
Denne opgave er delt op i 3 dele. Første del er et teoretisk afsnit, hvor jeg skitserer forskellige teoretikere og teorier der senere i opgaven har relevans for at besvare min problemformulering.

Anden del er en skematisk oversigt af undervisningsforløbet, hvilke trinmål der opfyldes og en kort beskrivelse af undervisningsaktiviteterne.

Tredje del er et analyserende, konkluderende og perspektiverende afsnit. Her sætter jeg teorierne i forhold til mit undervisningsforløb.

Rammefaktorer:

Undervisningen foregår i en 7. klasse. Undervisningsforløbet strækker sig over 4 uger med 12 timers undervisning i tysk. Klassen består af 24 elever, fordelt på 8 drenge og 16 piger.

Mål:
Med risiko for at katagorisere for meget valgte jeg, med inspiration fra Himm og Hippe, at indele målene i tre: vidensmål, holdningsmål og færdighedsmål. Hvis vi først ser på vidensmålet, så er det at eleverne rent fagligt gerne skulle lære det stof der gennmgåes i deres bøger (bøjning af ”sein”, bestemte udtryk og ord, hvad der kendetegner det tyske høflighedssprog, etc.). Dette mål ville jeg gerne have op på et middel til højt niveau. Dvs. at de gerne skulle kunne forstå/anvende og muligvis vurdere den lærte viden. Ser vi på holdningsmålene, så var det mit ønske at eleverne skulle sætte pris på det tyske sprog, at de skulle kunne tage initiativ til at arbejde med sproget, udvikle deres sprogkundskaber og turde at ”springe ud” i det tyske sprog. Dette er middelniveau.

Af færdighedsmål var det ligeledes mit ønske at komme op på et middelniveau og gerne et højt niveau. Ud over at mestre de læringsteknikker jeg præsenterede dem for, var det mit ønske at eleverne skulle kunne overføre læringsteknikkerne, til andre lignende læringssituationer de møder senere hen, få læringstankerne ind i deres sind under begrebet introspektion og opnå at de får kategoriseret læringsteknikkerne og dermed at have formidlet et skridt i deres dannelse.

Jeg valgte ikke at lade eleverne deltage i fastsættelsen af målsætningerne. Dette velvidende at en stor motivationsfaktor netop er medbestemmelse. Men jeg indrømmer at ”angsten” for at få det hele forkastet af eleverne, hvis de fik lov til at vælge, at fremmedhedsmagten var stor, var større end at benytte den medbestemmende motivationsfaktor. Jeg vidste på forhånd at eleverne ikke var vant til at være medbestemmende og deltagende, og vurderede derfor at fremmedheden ville have større betydning og at elevernes undgåelsesmekanisme ville træde i kraft og de så ville synes det ville være nemmere ”bare” at fortsætte på den ”lade” måde. Jeg ville dog informere dem om målet, ved starten af undervisningsforløbet.

Dette fordi jeg gerne vil have deres kommentarer til deres oplevelser af de enkelte lektioner undervejs (se mere under ”vurdering”) og ved at give dem denne information tog jeg hensyn til de holistiske elever i klassen... Køb adgang for at læse mere

Undervisningsforløb i tysk

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af denne Webbog.