Jellingstenen | Trosskiftet i vikingetiden | Eksamen i historie

Uddrag

Indledning
Historien om, hvorfor danerne blev kristne, er yderst relevant og meget spændende, selvom den som udgangspunkt oftest tillægges en monokausal forklaring.
Forklaringen lyder nemlig oftest, at Harald lod sig døbe efter at munken Poppo havde udført et mirakel i form af jernbyrd, dvs. at holde et rødglødende stykke jern i hånden uden at få forbrændinger.
Historien om begivenheden huskes pga. Haralds Jellingsten og kristningen af danerne og er ifølge traditionen vores dåbsattest. Det er oftest Jellingstenen og vikingerne, vi forbinder med det at være en rigtig dansker. Historierne om vikingetiden og Jellingstenen er fulde af vigtige aktører, begivenheder, steder og artefakter/genstande.
Undervisningsministeriet har udvalgt nogle af de vigtigste begivenheder fra dansk og international historie gennem tiden, som elever skal stifte bekendtskab med i form af fx arbejde med gennem deres historieforløb i folkeskolen 3. – 9. klasse. Listen indeholder 29 punkter, heriblandt Jellingstenen. Listen blev oprindeligt udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af daværende undervisningsminister B. Haarder. Listens punkter er udvalgt, fordi de alle lever op til følgende to udvalgskriterier: Punkterne skulle være udtryk for brud i historie og/eller indeholde stor symbolværdi. Jellingstenen lever fint op til begge kriterier.
Kanon betyder rettesnor og kan derfor bruges som en slags kronologisk stofmæssig guideline for historiefaget. At Jellingstenen optræder på kanonlistens 29 kanonpunkter legitimerer, at man som historielærer kan undervise i emnet. Man kan som historielærer vælge at arbejde med selve punktet eller at indarbejde punktet eller dets historiske indhold i et tema – her fx et tema om danskhed eller trosskifter i dansk historie.

Emnet Jellingstenen og vikingetiden kan medvirke til elevernes dannelse af en national identitet og i videre forstand måske også medvirke til deres demokratiske dannelse, da indsigt i kanonlistens emner jf. ministeriets selvopfattelse ville fremme aktivt demokratisk medborgerskab hos eleverne.
Emnet er altså identitetsskabende, da eleverne gennem arbejdet med dette historiske indhold får indblik i, hvorfor vi i vikingetiden fik et trosskifte, og ydermere får de viden om, hvem vi var, og hvad vi troede på, før vi blev kristne, og hvad det betød officielt at overgå til den fælles kristne europæiske tænkning og kult... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind