Inklusion og eksklusion

Opgaven er kvalitetssikret af redaktionen på Lærerstuderende.dk
  • Pædagogstuderende 6. semester
  • Andet
  • Ingen givet
  • 24
  • 7477
  • PDF
  • 18-06-2011

Inklusion og eksklusion

Problemfelt.

Problemformulering

Det svage barn er tit det ”trælse barn” (som pædagogen lettere opgiver), eller det ”stille barn” (som pædagogen nemmere kommer til at overse), som har ekstra meget brug for pædagogens hjælp til at fungere i fællesskabet. Ud fra inklusionens/eksklusionens tematiske vinkel, skal vi som pædagoger i vores arbejde forsøge at være opmærksom på de risici der forbindes med adfærd der fører til social eksklusion, for rettidigt at kunne sætte ind med forbyggende initiativer og andre tiltag der sikrer præmisserne for en vellykket inklusion.
Vi ønsker derfor at undersøge og belyse hvordan pædagoger kan støtte børnene i deres sociale udvikling og i deres dannelser af fællesskaber.

Problemstilling

Vi er interesseret i, hvordan vi som pædagoger kan møde det kompetente barn i en anerkendende relation og derved styrke barnets selvværd. Med udgangspunktet i det forrige nævnte ønsker vi at fokusere på følgende problemstilling:

”Hvordan kan pædagogen støtte barnets sociale kompetencer med henblik på at indgå i fællesskaber?”

Vi har valgt at arbejde med emnet inklusion og eksklusion i børnehaven, da vi mener at dette er et emne som i højere grad bør prioriteres i de forskellige institutioner. Vi vil fokusere på hvordan børn i deres formative år arbejder med diverse teknikker og mekanismer der medvirker til at danne et socialt grundlag og en selvforståelse set både i forhold til dem selv men også set i forhold til dem selv som en del af et fællesskab.

Indhold

Indledning 2
Problemfelt. 2
Problemformuleringen. 2
Problemstilling. 3
Metodik: 3
Analyse & Teori. 4
Inklusion og eksklusion fra et sociologisk perspektiv. 4
Delkonklusion: 6
Sociale kompetencer. 7
Definition af sociale kompetencer. 7
Handlemuligheder. 8
Linda Rose-Krasnor. 8
1. Sociale færdigheder. 8
2. Status i kammeratskabsgruppe. 9
3. Relationer og venskabsforhold. 9
4. Funktionelt perspektiv på social kompetence. 10
Tilegnelse af sociale kompetencer gennem leg. 11
Birgitta Knutsdotter Olofsson og Dion Sommer. 11
Fællesskab. 13
Borgunn Ytterhus. 13
Delkonklusion: 14
Pædagogens rolle. 14
Delkonklusion: 16
Empiri. 17
Institutionsbesøg og interview. 17
Uddrag af det båndede interview. 18
Analyse af interviewet. 18
Årsag - virkning. 18
SMTTE-model. 19
Sammenhæng 19
Mål 20
Tiltag 20
Tegn 20
Evaluering 21
Konklusion. 21
Perspektivering. 23
Litteraturliste. 24
Bøger: 24
Opslagsværker: 24
Elektroniske kilder: 24
Andre kilder: 24

Uddrag

Indledning

Socialt samvær er måske noget af det vigtigste i livet for både børn og voksne. Det er vigtigt fordi vi som udgangspunkt er skabt til afhængighed af social kontakt med andre for at kunne overleve som mennesker. ”

Fra vi er født og indtil vi dør, bevidst eller ubevidst, indgår vi mennesker i et utal af sociale og kulturelle relationer, alliancer, fællesskaber, netværker og grupperinger. Fælles for disse associationer, og en prærekvisit for enhver gunstig social udvikling er, at vi oplever, handler og ultimativt forstår hvilke koder, regler og normer som virker inkluderende eller ekskluderende i en givet situation. Især i børnehaven hvor barnet tilbringer det meste af dagen og på denne måde møder mange andre børn og deres forskelligheder. Her er socialt samvær obligatorisk og tvinger hermed børnene til at udvikle deres sociale kompetencer. Disse mange erfaringer oplagres i vores krop og bevidsthed som et integreret del af os og vores habitus.

Metodik:

Vi vil basere vores projekts udsagn på litteratur vi mener, har faglig relevans samt observationer, iagttagelser, interview-optagelser og tegninger. For at sikre det højest faglige udbytte i forhold til projektets interview, valgte vi indledningsvis, at tale med UCLs center for inklusion og eksklusion. Ved et kort interview, satsede vi på at identificere de børnehaver der havde med inklusion og eksklusion at gøre, indsamle noget litteratur om centrets arbejde, samt modtage noget kyndigt inspiration. Årslev børnehave på Midtfyn blev hurtigt udpeget som en oplagt mulighed, da den lå forholdsvis centralt i forhold til projektgruppen. Ved at tilrettelægge et par besøg hos Årslev børnehave, var det vores hensigt, at dels interviewe en pædagog fra personalegruppen, om hvordan deres institution arbejdede med inklusion og eksklusion i hverdagen. Vi ønskede desuden også at indsamle vores egne data til videre analyse og refleksion. Dette gjorde vi ved at interviewe børn i institutionen, til brug senere i opgaven. Vi valgte at bruge interview formen, da vi synes at det er en spændene måde at skabe relationer til børnene med. Det er en god måde at få førstehåndsviden, så vi kunne sammenkoble praksis og teori. Vores data skulle indsamles via observationer, båndet interviews. Ved at anvende ”SMTTE” modellen , skulle det være muligt at arbejde innovativt og problemorienteret med de efterfølgende resultater. Vi har valgt at arbejde ud fra SMTTE modellen fordi den skaber et godt overblik over hvad det er man vil arbejde med og forbedre. Den gør det enklere at planlægge og evaluere processerne. Den ville også være ideel at bruge i forhold til de enkelte børn, eksempelvis som vi har gjort i dele af SMTTE-modellen, men her vi valgt at bruge den mere overordnet i forhold til alle børnenes kompetencer... Køb adgang for at læse mere

Inklusion og eksklusion

[15]
Bedømmelser
  • 14-08-2011
    Denne opgave har en god og presis problemformulering, hvilket var hvad jeg skulle bruge opgaven til, og den hjalp mig meget.
  • 17-10-2011
    over ordnet ok opgave.
  • 12-08-2014
    Skrevet af Pædagogstuderende på 7. semester
    en god opgave som hjalp mig meget
  • 01-01-2014
    Rigtig god opgave. God hjælp til min egen opgave