Inkluderende læringsmiljø | PL-eksamen

Uddrag

I 2007 sker der mange forandringer i specialpædagogikkens område bl.a. i kraft af ‘'Strukturreformen'', der indebar, at amterne nedlægges, og regionerne blev etableret.
Midt i 2010 finder specialpædagogikken sin egen selvforståelse og identitet. I feltet mellem
det humanistiske hvor det psykologiske er det bærende, og pædagogikken og didaktikken, det er båret af både det psykiatriske og somatiske.
Når vi ser på det specialpædagogiske felt i dag, er der flere faktorer der spiller en vigtig rolle, og som har stor indflydelse på det specialpædagogiske arbejde, disse faktorer vil vi komme nærmere ind på i den analytiske del (Deltagelse og forskellighed , 2015).
Eftersom vores problemformulering retter fokus mod læringsmiljø, er det ligeledes afgørende at kende til den historiske samt den samfundsmæssige kontekst som forbinder læringsmiljø til folkeskolen i dag.
Den første forskning i læringsmiljø tog afsæt i input-output-tænkning, det skal forstås på den måde, at man vurderede om læringsmiljøet var godt, ud fra elevernes præstationer. Undersøgelser som disse medvirkede ikke til yderligere afklaring i forskellene mellem elevernes præstationer. Derfor rettede forskningen fokus mod andre aspekter som socialt klima og læreprocesser.
Herefter blev opmærksomheden rettet mod skolens læringsmiljø som en faktor, der spiller en vigtig rolle, når det gælder om at forklare forskellene i elevernes skolefaglige præstationer. Det medførte desuden også, at elevernes læring måtte forstås i et bredere perspektiv hvor skolens værdisæt, elevens deltagelse i faglige og sociale fællesskaber samt lærer-elev-relation skal ses som vigtige aspekter i forholdet til om læringsmiljøet er fyldestgørende.
Forskning fra nyere tid, viser tilsvarende at læringsmiljøet er en central faktor i udviklingen af en inkluderende læringskultur, hvor alle elever oplever at være inkluderet i de faglige og sociale fællesskaber.
Skolens læringsmiljø skal derfor ikke udelukkende omhandle elevernes præstationer i skolen, men sætter fokus på udviklingen af inkluderende læringsmiljøer, hvor alle elever har muligheden for at deltage i det faglige såvel som det sociale fællesskab.

---

Læsevejledning
Vores problemformulering er det bærende aspekt i vores opgave, hvor vi har valgt at definere begrebet inklusion samt Christian Quvang' syn på samme begreb. Derudover vil vi med vores seks andre udvalgte teoretikeres teorier, belyse hvordan disse teorier kan have indflydelse på den analytiske del af det didaktiske nærbillede. Dette vil vi belyse ved at inddrage Mads Hermansens teori om læringsledelse, Vygotsky' teori om zonen for nærmeste udvikling, Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel, Else Skibsteds UVD-model, Louise Klinges teori om lærerens relationskompetence samt Mette Molbæks teori om klasseledelse i et inkluderende perspektiv.
Ved hjælp af disse teorier, har vi analyseret hvordan man som lærer kan planlægge, gennemfører og udvikle et inkluderende læringsmiljø, som tilgodeser både den enkelte elev samt alle elever i læringsfællesskabet.
Derudover vil vi udarbejde en redidaktisering af det første undervisningsforløb, hvor vi inddrager de teoretiske perspektiver... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind