Ny skolestruktur | LIS | Studieprodukt

Opgaven er kvalitetssikret af redaktionen på Lærerstuderende.dk
  • Lærerstuderende 1. år
  • Lokalt udarbejdet PL modul
  • Godkendt
  • 6
  • 1723
  • PDF
  • Læreruddannelsen Silkeborg
  • 2014
  • 04-12-2014

Ny skolestruktur | LIS | Studieprodukt

Lærer i skolen (LIS) studieprodukt om skolestrukturer og fremtidens skole for nutidens børn.

Vi har arbejdet med tankerne om enhedskolen i historisk perspektiv - og forskellige måder at tænke skolestrukturer.

Problemformulering
Hvordan skaber man den bedste skolestruktur og hvilke overvejelser bliver man nød til at forholde sig til med henblik på at kunne argumentere for sine valg?

Indhold

Problemformulering
Skolestrukturen igennem tiden – Delt skole eller undervisningsdifferentiering?
”Fremtiden skole for nutidens børn”
Fællesskabet, en indflydelse på elevens personlige identitet
Børn er forskellige – hvordan kan vi arbejde med det?
Cooperative learning – maksimering af gruppearbejdet
Diskussion
Litteraturliste

Uddrag

I denne opgave har vi valgt at undersøge skolestrukturer i et historisk perspektiv, til fordel for at kunne argumentere for og diskutere de valg og overvejelser der indgår, når man forsøger at skabe den optimale skolestruktur. I den sammenhæng vil vi anskue princippet om undervisningsdifferentiering og de muligheder der ligge i det. Derudover vil vi gerne kigge på den psykologiske betydning af forskellige strukturer indenfor skolen.

Skolestrukturen igennem tiden – Delt skole eller undervisningsdifferentiering?
I det historiske perspektiv kan man både tale om hvilke bevægelser, teorier, studier osv. der har været aktuelle og samtidigt også hvordan det har påvirket skoleloven.
En stor del af diskussionen bygger også på kampen for ”enhedsskolen” som adskiller Danmark fra mange andre lande. Enhedsskolen består i alt alle elever, uanset hvilken samfundsklasse de kommer fra, bliver samlet i samme skole og er et udtryk for ligestilling i form af at alle børn skal have lige adgang til undervisning, derfor ses niveauopdeling som modarbejdelse af enhedsskolen og derfor er spørgsmålet om niveauopdeling stadig til stor diskussion.
Frem til skoleloven i 1958 blev elverne niveauopdelt efter 5. klasse, men efter blev det muligt for skolerne at vente til efter 7. som hurtigt blev det mest almindelige.
I 1960'erne blev der fortaget undersøgelser i Gladsaxe, som blev brugt til at argumentere imod niveaudeling i folkeskolen. Det viste, at selvom eleverne var opdelt, var der stadig ikke tale om homogene grupper, altså at der i realklassen, stadig var elever der lå under middel, når man undersøgte deres intelligensniveau, ligeså var der også elever der lå over middel i den almene 8-9. klasse. Derved beviste man at opdelingen ikke fungerede og det var for snævret at opdele i to grupper, elever er for forskellige. Man blev mere optaget af undervisningsdifferentiering. I 1975 ændret man skoleloven således at skolen blev udelt, på nær muligheden for udvidet kursus i nogle fag i overbygningen.
I tak med at der blev forsket i undervisningsdifferentiering og undervisningsformer ønskede man at bryde... Køb adgang for at læse mere

Ny skolestruktur | LIS | Studieprodukt

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.

Materialer relateret til Ny skolestruktur | LIS | Studieprodukt.