Folkeskolens Formålsparagraffer og Demokrati

Opgaven er kvalitetssikret af redaktionen på Lærerstuderende.dk

Eksamensopgave: Folkeskolens Formålsparagraffer og Demokrati

Eksamensopgave i KLM om samfundets påvirkning på den danske folkeskole.

Problemstilling:
Hvordan har strømninger i samfundet præget og formet den danske folkeskole, med særligt fokus på folkeskolens skiftende formål i forhold til demokrati?

Teoretisk grundlag:
Det teoretiske grundlag i opgaven tager udgangspunkt i socialkonstruktivismen. I den videnskabsteoretisk grundantagelse i konstruktivismen opfattes virkeligheden som formet af menneskers erkendelse af den og er foranderlig (Jørgensen og Phillips 1999, 13). Viden er kontingent og kunne potentiel være anderledes. De samfundsmæssige fænomener i opgaven, herunder folkeskolen, dets formålsparagraffer og demokrati, betragtes derved som foranderlige og skabt af historiske og sociale praksisser.

Indhold

Problemstilling
Teoretisk grundlag
Skolens formål før 1945 – Disciplinering
Skolens fomål mellem ca. 1945-1975 - Medbestemmelse
Skolens formål efter 1980erne - Faglighed
Konklusion
Litteraturliste

Uddrag

Folkeskolens formålsparagraf 2006 havde en række ændringer, bl.a. kom alsidig udvikling ind i billedet, kundskaber og færdigheder skulle nu gives til eleverne (tankpasserpædagogikken), folkeskolen skulle forberede eleverne til videre uddannelse, demokrati fik mindre fokus, men blev stadig nævnt og fagligheden blev vigtiger (Herman 2007, 132-135). Det ses også ved at ”Klare Mål” fra 2001 blev til ”Fælles Mål” i 2002, som kom til at indeholde bindende nationale trin- og slutmål for folkeskolen. Dertil kom der også fagbeskrivelser til alle fag (CKF'erne) (ibid, 136)...

---

En væsentlig ændring var, at formålsparagraffen inddrog elevernes demokratiske dannelse. Den danske folkeskole skulle bygge på demokrati som livsform (fremfor styreform) (Koch 1991). Den demokratriske dannelse blev til en pædagogik, og ses i formålsparegraffen: ”medleven og medbestemmelse i et demokratisk samfund ... medansvar for løsning af fælles opgaver”. Fokusset på medbestemmelse og demokrati kom i kølvandet på befolkningens trofasthed under besættelsen i 2. verdenskrig. Selvom staten havde været væk fra offentligheden, gik den ikke i opløsning pga. folkets loyalitet (Pedersen 2008, 25). Folket skulle derfor have nye rettigheder, mere indflydelse, og velfærden skulle styrkes (ibid). Det blev set som en invistering, som senere ville komme samfundet til gavn, udtrykte den daværende undervisningsminister Jørgen Jørgensen i 1959: ”…det er rigtigt at betragte enhver investering i folkeskolens udbygning som en indsats, der i høj grad vil styrke landets produktive kraft” (Undervisningsministeriet 1959, 2). Folkeskolens formål var ikke længere at disciplinere, nationalisere og kristne, men at danne frigjorte individer med medbestemmelse og lige muligheder for social opstigning. Denne medbestemmelse førte både til et medborgerskab med... Køb adgang for at læse mere

Folkeskolens Formålsparagraffer og Demokrati

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.