Drenges adfærd
- Lærerstuderende 2. år
- Psykologi, Elevens læring og udvikling (Pædagogik og Lærerfaglighed)
- Godkendt
- 13
- 4179
- Blaagaard Statsseminarium
- 2013
- 08-01-2015
Eksamensopgave: Drenges adfærd
Eksamensopgave i psykologi på læreruddannelsen Blaagaard/KDAS, anden årgang om adfærdsvanskeligheder hos drenge.
Problemformulering
Hvordan kan jeg som lærer bedst muligt imødekomme elever med adfærdsvanskeligheder, samt skabe et inkluderende klassemiljø med positive lærer-elev og elev-elev relationer?
Denne opgave indledes med en case, der beskriver nogle adfærdsvanskeligheder hos en elev i 6. klasse og hvilke konsekvenser disse forvolder, samt lærerens reaktion derpå.
Casen vil jeg inddrage i mit analyseafsnit, hvor den hovedsageligt analyseres ud fra et perspektiv af Daniel Sterns udviklingsteori, med inddragelse af Berit Baes beskrivelse af relationer og anerkendelse ud fra Anne-Lise Løvlie Schibbyes anerkendelsesteori, samt Kirstine Sort Jensens beskrivelse af anerkendelse og relationskompetence.
Derudover inddrages Thomas Gitz-Johansens teori om interkulturel pædagogik, med forslag til indførelse af multikulturel pædagogik i form af etniske indslag i undervisningen.
Efterfølgende vil jeg i afsnittet vurdering/diskussion sammenligne og diskutere teorien, samt vurdere og beskrive på hvilken måde den er anvendelig til eksemplet i casen.
Ydermere vil jeg bidrage med mit eget handleforslag til hvorledes jeg som lærer ville handle i praksis, i forbindelse med en problemstilling som den i casen.
Afslutningsvis vil jeg i min konklusion kort opsummere min opgave, som besvarelse på min problemformulering.
Forfatterens kommentar
Fik 12 til eksamen.
Indhold
Indledning 2
Problemformulering 2
Empiri 3
Teori 3
Analyse 3
Daniel Sterns udviklingsteori 3
Case og problemstilling 4
Relationer og anerkendelse 6
Interkulturel pædagogik 8
Vurdering/diskussion 9
Handleforslag 10
Konklusion 11
Litteraturliste 13
Uddrag
Empiri
Case:
”Ali er 13 år og går i 6. klasse. De første to år af sit liv har han boet i Irak, og derefter flyttede han og hans familie til Danmark. Hans familie består af mor, far, to ældre brødre og en lillebror. Ali siger at han ved, hvordan man behandler folk med respekt, for det har hans far og brødre altid lært ham. Hvis nogen ikke viser ham respekt, skal de have tæsk, fordi han skal beskytte sig selv og sine venner.
Klassens lærer siger, at Ali er fagligt ok med, men at han på det sociale plan klarer sig dårligt. I frikvartererne opholder han sig mest sammen med Ahmed og Usman fra parallelklassen, i den sammenhæng er det Ali, der bestemmer mest. Hans klasse har han ikke meget at gøre med socialt. Han siger, at de jo ikke er ligesom ham. Efter skole går næsten alle eleverne i klub, mens Ali går i Koran-skole sammen med Ahmed og Usman.
Når Ali bliver bedt om at dæmpe sig eller sætte sig ned i klassen, får lærerne oftest at vide, at han vil smadre dem. Herudover kalder Ali tit lærerne for racister og siger, at de kun er efter ham, fordi han er perker. Når Ali er vred og lærerne vil hjælpe, får de oftest at vide, de skal skride. Han siger, de ikke forstår, hvordan det er at være ham. Læreren fortæller en kollega, at Ali er et typisk indvandrebarn, han laver aldrig lektier, taler dårlig dansk og tror at Mohammad er bedre end Jesus.”... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind
