Den Grønlandske Polka i musik

Opgaven er kvalitetssikret af redaktionen på Lærerstuderende.dk
  • Lærerstuderende 4. år
  • Musik
  • Godkendt
  • 32
  • 7309
  • PDF
  • Institut for Læring – Ilinniarfissuaq
  • 2015
  • 29-01-2016

Eksamensopgave: Den Grønlandske Polka i musik

I eksamensopgaven (Skrevet på det grønlandske seminarie Ilinniarfissuaq) sættes der et primært fokus på om genren "Den Grønlandske Polka" har en læringspotentiale i folkeskolen og om genren er egnet som pædagogisk arrangement.

Problemformulering
Ud fra egne erfaringer for kalattuut, ved jeg at genren er en vanskelig sag at etablere sig i. Især da der ikke findes instruktioner om kalattuut, både hvordan man danser og spiller. Der opstår allerede komplikationer ud fra lærerens synsvinkel, hvor skal man så begynde? Hvordan skal man finde litteratur og som lærer blive sikker på at eleverne har lært noget?

Problemstilling
• Hvilke ændringer gav de hvalfangerne de Grønlandske lokale befolkning?
• Er det muligt at arrangere et pædagogisk arrangement under kalattuut? Er kalattuut en pædagogisk måde at lære musik på? Er der læringspotentiale i kalattuut?
• Hvilke faglige musikelementer kan man inddrage i undervisningen?
• Hvordan kan man tilpasse undervisningen til forskellige elever med forskellige niveau?
• Hvordan kan man som lærer sørge for, at der opstår sammenhæng mellem aktiviteterne og historien læreren fortæller, sådan eleverne lærer noget mere om historie, kultur og samfund?

Indhold

Indledning 4
Problemformulering 4
Problemstilling 4
Historie 5
Hvor kommer kalattuut fra? 5
Hvalfangerne 6
Kultur & Samfund 6
Kulturelle ændringer 7
Musikanalyse af en ”kalattooq” eksempel 1- Siulleq 7
Melodi i A-stykket 7
Melodi i B-stykket 8
Rytme 8
Harmoni 8
Sammenligning af Maniitsuliarluta med europæiske musik elementer 8
Sammenligning af Maniitsuliarluta med Djævelens polka 9
Egne refleksioner og diskussion 9
Kalattuut i dag 9
Egne erfaringer 10
Grønlandske musikere 10
Musikalsk filosofi - Forskellen mellem Ikerasak (Uummannaq) og Nuuk 12
Perspektivering 12
Pædagogisk arrangement 13
Bevægelser til kalattuut - Dans til musik 13
Melodi - Siulleq 13
Version 1 (yngste trin) 13
Version 2 (mellemtrin): 14
Version 3 (ældste trin) 14
Dans og musik - Sammenspil og dans 14
Melodi - Siulleq 14
Version 1 (yngste trin) 14
Version 2 (mellemtrin) 15
Version 3 (ældste trin) 15
Æstetik i pædagogisk praksis 15
Zonen for den nærmeste udvikling 16
Kobling fra teori til praksis 16
Konklusion 17
Bilag 18
Noder 18
Malcolm Ross model 20
Zonen for den nærmeste udvikling 21
Undervisningsplan 22
Instruktion til kalattuut 28
Litteraturliste 31

Uddrag

Indledning
I denne skriftlige opgave i musik, sættes der et primært fokus på kalattuut og dets baggrund. Formålet med denne opgave er, at beskrive, analysere, reflektere, og vurdere om kalattuut overhovedet er et værdigt emne indenfor undervisningsverdenen. Da der findes forskellige ytringer og synsvinkler om kalattuut i Grønland, kommer der et særligt kapitel om egne refleksioner, samt grønlandske musikers holdninger. Opgaven er opbygget fremskridtsvenligt fra bunden, så det betyder at der indledes med noget baggrundshistorie fra starten, analyse af en kalattooq nummer, egne refleksioner og slutter af med pædagogisk arrangement.

Begreber og teorier der anvendes i opgaven er Vygotskys' Zone for den nærmeste udvikling, Malcolm Ross' model om Æstetisk virksomhed. Disse begreber og forestillinger bliver naturligvis forklaret i løbet af opgaven, de kommer endda til at blive reflekteret i forhold til emnet.

---

Musikanalyse af en ”kalattooq” eksempel 1- Siulleq
Musikken har en AABB-form, fordi den kun har to dele, og hver del bliver gentaget en ekstra omgang. Det betyder at en gennemspilning fylder 8 takter, altså 2 x 4. Da melodien er en dansemusik, regner man med at den fortsætter med et par gentagelser, i stedet for at slutte efter 8 takter. Musikken har en ”danse-venlig-form”, dvs. at der ikke findes overraskelser og man ved helt præcis hvad der kommer stykke efter stykke. Som sagt består dette musikstykke af to forskellige formled, der tilsammen danner en simpel formtype. Disse to formled er meget korte, men de har forskellige rytme, akkorder og melodibevægelser.

Melodi i A-stykket
A-stykket har en opadgående melodi der varer to takter. Den starter på tertsen (G-dur), den går så videre til grundtonen i den næste akkord (C-dur), som også er tertsen i den følgende akkord (A-... Køb adgang for at læse mere

Den Grønlandske Polka i musik

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.