Det flerstemmige klasserum i samfundsfag

Uddrag

Indledning
Min 3. praktik tilbragtes på X Efterskole, hvor jeg bl.a. underviste to 9. klasser i samfundsfag inden for kompetenceområderne ”politik” og ”sociale og kulturelle forhold” (EMU).
Mit udgangspunkt var, at jeg som tidl. matematikunderviser havde udviklet en tendens til at lede efter konkrete facit i min undervisning. I mit praktikforberedende arbejde fandt jeg, at mit fokusfag vsa. videnskabelige discipliner i høj grad fagkonstrueres som et samtale- og ”snakkefag” (Christensen, 2015). Det kaldte på en bevidst omstilling af min undervisningspraksis. I starten af praktikken ople-vede jeg dog, at det var svært professionelt at håndtere alt det på forhånd ukendte, som elevernes kommentarer prægede undervisningen i retning af. Elevkommentarerne rummede fra start tydelig potentiale, men det var sommetider udfordrende at afgøre, hvornår de hhv. var og ikke var hensigts-mæssige ift. at determinere undervisningsretningen.

Fremgangsmåde
Til at besvare min problemformulering præsenteres først den teori, jeg vil analysere min empiri ud fra og derefter diskutere i et større perspektiv. Da jeg har et socialkonstruktivistisk læringssyn, er Olga Dysthes studier om dialog i klassen valgt som primær kilde. Deraf vil problembesvarelsen, som kan bevæge sig inden for alle 3 kompetenceniveauer, her primært fokusere på klasseledelse. Indsamlingen af empiri er primært sket via videoobservation. Herved kan jeg fastholde mig meget konkret til mine didaktiske nærbilleder, da optagelser fastholder øjeblikke, der ellers kunne blive glemt (Bjørndal, 2003)... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind