Demokratisk dannelse og historiebevidsthed

Uddrag

Indledning
Stk. 3. Elevernes historiske bevidsthed og identitet skal styrkes med henblik på, at de forstår, hvordan de selv, deres livsvilkår og samfund er historieskabte. Derved opnår eleverne forudsætninger for at leve i et demokratisk samfund. (EMU, 2016)

Ud fra det ovennævnte vil opgaven belyse historiebevidsthed og hvordan man kan fremme elevernes historiebevidsthed via og forskellige aktiviteter. derudover vil eleverne blive kastet tilbage i fortiden, de vil få en øjenåbner i nutiden, og til sidst vil eleverne få et smugkig på fremtiden i forhold til hvad det demokratiske samfund har været, hvad det er nu og sidst men ikke mindst så opnår eleverne en forståelse om fremtidsforventninger. En vigtig faktor er at kigge på elevernes viden omkring dannelse og hvad de forskellige teoretikere siger om dannelse for at opnå elevernes forudsætninger for at leve i et demokratisk samfund.
Danmark er et demokratisk dannet land og derfor indgår demokratiet i alles hverdag på den ene eller anden måde. Det er en pligt for os som folkeskolelærer at videregive demokratiske værdier og gøre eleverne bevidste om hvad det vil sige at have en stemme i demokratiet. Eleverne skal gøres bevidste om demokratiets opbygning dvs. hvor det kommer fra, hvordan det er blevet til og hvordan det udføres i hverdagen. i denne opgave vil vi tage udgangspunkt i fortid nutid og fremtids forståelse.
Historiebevidsthed er en vigtig faktor i elevernes proces til at forstå hvordan tingene hænger sammen dvs. hvordan fortiden har været og hvordan fortiden har påvirket nutiden, samtidig hvordan nutiden er og hvordan nutiden vil påvirke fremtiden og sidst men ikke mindst hvordan vi tror fremtiden vil se ud og hvilke faktorer spiller ind for at påvirke fremtiden, så eleverne netop får denne forståelse om fremtidsforventninger. For at kunne forstå historiebevidst skal vi også kigge på begrebet dannelse og hvad det indebære, hvilken betydning har dannelse for historiebevidsthed og omvendt.
Inden for dannelse har vi teoretikeren Wolfgang Klafki som har kategoriseret dannelse og hvad de forskellige kategorier af dannelse indebære, hvilket er et godt værktøj at bruge i forhold til historiebevidsthed.

---

2.1 Historiebevidsthed og identitet Som formuleret under kompetenceområder i FFM i historiefaget, så er historiebevidsthed og identitetsdannelse en vigtig faktor for den moderne historieundervisning: “Stk. 3. Elevernes historiske bevidsthed og identitet skal styrkes med henblik på, at de forstår, hvordan de selv, deres livsvilkår og samfund er historieskabte. Derved opnår eleverne forudsætninger for at leve i et demokratisk samfund.” (EMU,2016) Historiebevidsthed er ifølge Thomas Binderup, et fællesmenneskeligt vilkår. Alle mennesker er skabt af historie, og alle er vi skabere af historie. enhver bevidsthed om forholdet mellem fortid - nutid - fremtid er udtryk for historiebevidstheden. Meget viden er usagt eller tavs i nutidens samfund, mange ved hvordan nogle forhold skal være, men ikke hvorfor. At gøre historiebevidsthed til kernen i historiedidaktikken og undervisningen betyder logisk, at historie ikke ...

---

3. Undervisningsforløb
I tilrettelæggelsen af det udviklede undervisningsforløb har vi taget udgangspunkt i læringsmålstyret undervisning, som er bygget på relationsmodellen, og dets fire punkter, læringsmål, aktiviteter, tegn på læring og evaluering. (Emu, 2016) De har alle til formål at styrke planlægningen af undervisningen, samt gøre rede for at kunne differentiere i den planlagte eller udførte undervisning. For at kunne gå i dybden med det udarbejdede forløb og begrunde hvordan man kan undervise elever i at blive historiebevidste, med fokus på at blive demokratisk dannede, så vil vi anvende undervisningens syv elementer:... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind