Deltagelsesmuligheder og læringsfællesskaber | PL-eksamen

Opgaven er kvalitetssikret af redaktionen på Lærerstuderende.dk

Eksamensopgave: Deltagelsesmuligheder og læringsfællesskaber | PL-eksamen

PL-eksamensopgave i Almen undervisningskompetence. Opgaven handler om inklusion med udgangspunkt i deltagelsesmuligheder og læringsfællesskaber for eleverne.

Problemformulering
Hvordan kan vi øge deltagelsesmulighederne for elever, som er socialt udfordret, i en læringskultur præget af samarbejde og dialog? Og hvorfor har læringsfællesskaber en betydning for elevers faglige og sociale udvikling?

Indhold

Indledning
Problemformulering
Læsevejledning
Teori
Begrebsafklaring
Analyse
Didaktiske og pædagogiske overvejelser Foreløbig konklusion
Litteraturliste
Bilag

Uddrag

Denne opgave vil bære præg af vores sociokulturelle læringssyn, hvor vi vil belyse et didaktisk nærbillede ud fra social konstruktivistiske læringsteorier, og samtidig centrere os omkring de forhold, som har betydning for inklusionen i et klassefællesskab.
På baggrund af Salamanca erklæringen, folkeskolens formålsparagraf, det ændrede inklusionsperspektiv og vores læringssyn, har vi i gruppen valgt at lægge vores fokus på, hvordan man kan skabe de bedste læringsmuligheder for en klasse, hvor flere elever har både faglige og sociale problemer.

---

Læsevejledning
I denne opgave vil vi benytte flere teorier til at analysere det didaktiske nærbillede. En af de udvalgte teorier er Selvbestemmelsesteorien, hvor vi specifikt vil komme omkring de tre behov, for oplevelse af Tilhørsforhold, Kompetence og Autonomi. Dette gør vi for at belyse de forhold, der kan have betydning for et godt klassemiljø. Dertil, hvordan man kan skabe motivation for at skabe selvsamme gode miljø i klassen, når der er samtidig indgår elever med faglige og sociale udfordringer.

Disse tre psykologiske behov vil fungere som analysepunkter, hvor vi, for hvert punkt, yderligere vil benytte nogle relevante teorier, til at gå i dybden med situationerne fra det didaktiske nærbillede. Dette gør vi for at sætte Deci & Ryans (2000) teori om selvbestemmelse ind i en skolekontekst, og for at vi kan eksplicitere de lærerfaglige problematikker, der opstår undervejs i det didaktiske nærbillede.
Til at uddybe analysepunktet Tilhørsforhold, vil vi benytte Thornbergs(2013) teori om identitet og gruppetilhørsforhold, som skal hjælpe til at forstå de kognitive processer, hvormed individer kategoriserer sig selv, ud fra deres eget selvbillede, men også den måde de kategoriserer andre på (Thornberg, 2013, s.157).
For at få en forståelse af kompetence vil vi uddybe dette ved at bruge Albert Banduras teori om Self- efficacy(1977), som handler om de mestringsforventninger et individ har på baggrund af tidligere erfaringer (Imsen, 2015, s.325) . Autonomi vil vi afdække ved at analysere situationer ud fra hvordan og hvornår eleverne får medbestemmelse i undervisningen.
Ud over selvbestemmelsesteorien vil vi, i analysen, have fokus på de sociale sammenhænge der er i klassen, og hvordan en elev med en autistisk diagnose indgår i denne sammenhæng. For at belyse dette vil vi benytte teorien om situeret læring, som skal afdække Antons deltagerposition i praksisfællesskabet.
Ydermere vil vi i afsnittet Didaktiske og pædagogiske handleperspektiver, komme med vores bud på hvilke indsatser man kan indføre, og hvorfor det kan støtte en klasse som denne i deres klassefællesskab.
Afslutningsvis foreligger en foreløbig konklusion på hvordan vi kan bruge denne viden i vore fremtidige virke, som folkeskolelærere... Køb adgang for at læse mere

Deltagelsesmuligheder og læringsfællesskaber | PL-eksamen

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.