Definition af medborgerskab

Uddrag

Indledning
Samfundets sammenhængskraft er blevet et nøgleord i de senere års politiske, kulturelle og religiøse debat (Kristendomsskab, livsoplysning og medborgerskab side 179). Begrebet bliver ofte brugt i en bekymrende sammenhæng om at det danske samfund er ved at miste sammenhængskraften og blive splittet op i en lang række parallelsamfund. Nogle hævder, at samfundet splittes hvis vi ikke har en fælles kultur, mens andre mener, at tilslutningen til det danske demokrati er afgørende. Selve sammenhængskraften drejer sig om at have en form for kollektiv identitet, hvor man ikke kun kæmper for egen personlig sejr, men for samfundsmæssige forbedringer. Vi skal rumme flere forskelligheder i samfundet end nogensinde før, og samtidig være i stand til at bevare sammenhængskraften og fællesskabet. I debatten angående den forsvindende sammenhængskraft i vores nymoderne samfund er et gammelt begreb medborgerskab dukket op. Medborgerskab er et yderst debatteret begreb, som mange mennesker har deres helt egen holdning til. Det handler meget om kultur og politik og det er derfor svært at finde nogen konkret definition af begrebet, da det er to emner hvor samfundet aldrig når til fuldstændig enighed. Dog er det vigtigt at børn allerede fra folkeskolen af er klar over at hvor stor indflydelse medborgerskab kan have. Derfor vil der blive kigget nærmere på folkeskolens formålsparagraf for at se om den ligger op til at danne børn til medborgerskab. Ydermere vil vi inkludere de to pædagogiske tænkere Rousseau og Hal Kock, hvor der vil ses nærmere på deres dannelsessyn samt tanker i forhold til formålsparagraffen... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind