Medier som pædagogisk redskab i sorg og krise

Opgaven er kvalitetssikret af redaktionen på Lærerstuderende.dk
  • Pædagogstuderende 7. semester
  • Bachelorprojekt for pædagog
  • Ingen givet
  • 49
  • 14043
  • PDF
  • 09-11-2009

Medier som pædagogisk redskab i sorg og krise

Bachelorprojekt om Børn og medier - medier som pædagogisk redskab i sorg og krise.

Opgaveformulering
- Hvordan har medier indvirkning på børns identitetsdannelse i det moderne samfund?
- Hvordan kan pædagoger gøre brug af medierne i sorgarbejde og de udfordrende samtaler med børn?

Indhold

Indledning 3
Problemformulering 4
Opgaven i korte træk 4
Reception 4
Reception som begreb 4
Forskning og analyse 4
Børn som modtagere 5
Figur 1. Berettermodellens spændingskurve 5
Ydre påvirkninger 5
Medier som identifikation 5
Socialisering via medier 6
Mediers virke 6
Modtager 6
Receptionsanalyse 6
Identitetsdannelse 10
Introduktion til Giddens 10
Selvidentitet 11
Medier og identitet 11
Den udfordrende samtale 12
Børns udvikling i forhold til at forstå døden 12
Sorgreaktion 12
Sorgbearbejdning 13
Andres reaktioner 13
Formidling 14
Samtale 14
Handling og handleplaner 14
Medier som redskab 15
Praksis eksempel 15
Medie panik 15
Medie panik fra tidernes morgen 16
Analyse af mediepanik 16
Mediekompetencer 17
Medie pædagogik 17
Pædagogisk praksis 18
Til minde om 18
Filmpilot 19
Kim Schrøders analysemodel i praksis 19
Reception i praksis 20
Konklusion 21
Litteraturliste 22

Uddrag

Indledning
”Jeg forstår hvordan du har det”: velkendte ord sagt af mange pædagoger. Men ved en pædagog virkelig hvordan det føles at være 9 år og have mistet sin far.
Børn er meget forskellige, også når det gælder om måder at tackle de svære hændelser på, som livet igennem kan opstå. Medier kan måske hjælpe de børn, der ikke har så let ved at sætte ord på deres følelser. I gennem medierne kan de se eller høre historier om andres oplevelser, som de kan genkende fra deres eget liv.
Børns tilværelse i dag adskiller sig på mange punkter fra den barndom, der blev levet for bare 20 år siden. Især på medieområde går udviklingen rivende hurtigt og medier af alle slags fylder meget i det moderne samfund. De nye teknologier er på mange måder berigende og stimulerende for børn.
Alle former for medier har en stor plads i det moderne menneskes liv. Ikke mindst de generationer som vokser op med de nyeste medier, som er konstant tilgængelige. Det bliver en helt naturlig del af deres opvækst og kultur. Medierne giver billeder af hvordan verden kan være, og hvordan livet kan leves. På den måde, er medierne med til at danne verdens- og livsbilleder for det enkelte individ. Man forholder sig til det man ser, og det påvirker de holdninger og meninger, som er med til at danne én som person.
Det kommer fx til udtryk når børn identificerer sig med personer, de ser i medierne og når disse personer oplever svære ting, som børn kan relatere til.
Vi synes det er interessant at se, hvordan medier kommer med pædagogiske budskaber og tit berører emner som normalt er tabubelagte, selv i den pædagogiske praksis. I denne opgave har vi særligt øje for sorg og krise.
Det er vigtigt, at vi som pædagoger er med til at fokusere på tabuer og hvad der er legalt at tale om. Medierne har en magt i forhold til, hvad der bliver gængs omgangsform. Vi spørger derfor, kan man som pædagog bruge nogle af de virkemidler medierne skaber, og derved øge samarbejdet med pædagogiske netværk ved bl.a. erfaringsudveksling blandt pædagoger?

Vores hovedemne i opgaven vil være medier, derudover vil vi arbejde med de forskellige måder hvorpå pædagoger kan bruge medier i deres daglige arbejde med børn. Med fokus på emnearbejde om sorg og krise. Vores målgruppe vil være de yngre børn, primært førskolebørn.
Da børn i deres hverdag gør brug af alle former for medier er det centralt for os ikke at distancere os fra nogen af disse medier. Så vi vil gøre brug af både bøger, film, tv og internet.

”I en konvergerende eller samvirkende mediekultur skifter fokus derfor fra teknologi og medieform til kommunikation, indhold og brug.”

Man må altså tænke medier som en mere flydende masse hvor der som sådan ikke er noget skel mellem de forskellige medier, men i langt højere grad tænke på behov, viden og interesser.
Ligeledes fordrer mediekonvergens en revurdering af hvad viden og kompetencer er. Empiriske analyser viser at medier skaber erfaringsdannelse og at forskellige medier medvirker til forskellige mentale og kognitive funktioner. Altså jo mere alsidig mediebrug jo bredere mediekompetence.
Man kan i det pædagogiske arbejde vælge at tage udgangspunkt i den konvergerende mediekultur, hvilket vil sige at alle medier defineres som mål for læring. Det vil således bygge på relevans, behov og funktion. Men der er fortsat stor forskel på hvordan de forskellige medieformer opfattes, dette bliver der nødt til at blive gjort op med, før de kan bruges i pædagogiske sammenhæng... Køb adgang for at læse mere

Medier som pædagogisk redskab i sorg og krise

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.