Bacheloropgave i fysik/kemi

Opgaven er kvalitetssikret af redaktionen på Lærerstuderende.dk
  • Lærerstuderende 4. år
  • Bacheloropgave (Fysik/kemi)
  • Godkendt
  • 34
  • 16777
  • PDF
  • Jelling Statsseminarium
  • 2013
  • 18-06-2013

Bacheloropgave i fysik/kemi

Professionsbachelorprojekt om praktisk, eksperimentelt arbejde i Fysik/kemi

Opgaven kommer omkring de forskellige overvejelser man bør gøre sig, inden eleverne kastes ud i praktisk, eksperimentelt arbejde. Kommer omkring Hudson, Palludan, CLIS, IBSE mv.

Problemformulering
Hvilke udfordringer giver praktisk, eksperimentelt elevarbejde for elevernes læring i fysik/kemi-undervisningen?
- Hvad er praktisk, eksperimentelt elevarbejde?
- Hvad taler for og imod praktisk, eksperimentelt arbejde i f/k?
- Hvad er læring?
- Hvad kan jeg som kommende lærer gøre for at imødekomme de udfordringer, der ligger i det praktisk, eksperimentelle arbejde?

Forfatterens kommentar

Fik 10 ud fra denne.

Indhold

1. Indhold 1
2. Emnebegrundelse 2
3. Problemformulering 2
4. Opgavens opbygning 2
5. Begrebsafklaring 3
6. Om empirien 4
7. Empiri 5
7.1. Transskription af Film A 5
7.2. Transskription af Film B 5
7.3. Uddrag af spørgeskemaundersøgelse 6
8. Arbejdsmåder og tankegange i praktisk, eksperimentelt arbejde i f/k 7
9. Hvorfor praktisk, eksperimentelt arbejde i f/k? 8
10. Et kritisk blik på praktisk, eksperimentelt arbejde 10
11. Hvordan lærer elever? 12
11.1. Eksemplarisk læring 12
11.2. Konstruktivistisme og socialkonstruktivisme 12
11.3. Vidensniveauer - Blooms taksonomi 15
11.4. Sammenfatning 15
12. Åbne og lukkede opgaver 16
13. IBSE: Inquiry-based science education 19
14. Hverdagsforståelser 21
15. Læring gennem praksis - konstruktivisme i undervisningen 22
16. En CLIS-undervisningsskitse - et værktøj til konstruktivistisk læring 24
17. Læremiddelanalyse 26
18. Opsamling af analyse 29
19. Konklusion 30
20. Bibliografi 31
Bilag 1 33

Uddrag

2. Emnebegrundelse
I den offentlige debat har der de sidste par år, været stor fokus på undervisningsmåderne i folkesko-len. Her tænker jeg blandt andet på den eksplosionsagtige interesse for læringsstile, udløst af bl.a. programmet Plan B. Det er blevet moderne, at eleverne skal undervises på andre måder end klasseun-dervisning. Som jeg opfatter kulturen, er vi blindt på vej mod en opfattelse af, at læring kun sker bedst via praktisk arbejde. Herunder lege, kreativt arbejde, forsøg i fysik/kemi (fremover f/k) osv. Med prak-tisk arbejde mener jeg lige i denne sammenhæng alle undervisningsformer, der ikke er teoretisk un-dervisning. Især i dansk og matematik er hinkeruder, fluesmækkere og vendespil andet end bare leg. Den samme tendens oplever jeg i forhold til fysik/kemi. I fysik/kemi er brugen af hinkeruder og lignen-de selvfølgelig mindre udbredt, men til gengæld udfylder praktisk, eksperimentelt arbejde en stor del af årets fysik/kemi-lektioner.

Jeg har i min praktik og mine timer som tilkaldevikar i fysik/kemi fået den opfattelse, at mange elever slår hjernen fra i laboratoriet. Hvis der på en forsøgsbeskrivelse står i detaljer hvad eleverne skal gøre, er det mit indtryk, at de følger en opskrift slavisk, uden at overveje hvad der sker og hvorfor. Dette til trods for, at forsøgets teori er gennemgået inden forsøget. Dette indtryk har gjort mig nysgerrig på, hvilke udfordringer der er ved det praktisk, eksperimentelle arbejde, og hvad jeg som lærer kan gøre for at optimere læringsudbyttet.

4. Opgavens opbygning
Denne opgave starter med en begrebsafklaring af begreberne læring og praktisk, eksperimentelt ar-bejde. Dernæst vil jeg præsentere den empiri, jeg vil inddrage i opgaven, for at koble teori og praksis sammen. Jeg starter derefter behandlingen af problemformuleringen med at se på de arbejdsmåder og tankegange, der er angivet i Fælles Mål 2009. Til at belyse dette område henter jeg hjælp hos Tougaard og Kofod.

Først vil jeg se med positive briller på praktisk arbejde i f/k og overveje, hvorfor det bør være en del af undervisningen, og derefter tage et kritisk blik på selv samme. Hertil inddrager jeg Sjøberg, Driver, Gagné, Hudson og helt kort NORD-LAB-DK.

Derefter følger et længere afsnit, hvor jeg ud fra flere teoretikere vil se på, hvordan elever lærer. Jeg ser på konstruktivistisme og socialkonstruktivisme ud fra bl.a. Piaget, Glasersfeld og Vygotsky. Piagets teorier hører under radikal konstruktivisme, men er meget velansete inden for naturfagene pga. den videnskabelige tilgang til undersøgelser omkring læring. Vygotsky er i denne opgave repræsentant for socialkonstruktivismen, som, jeg mener, er meget aktuel, da undervisningen i folkeskolen i høj grad bygger på et socialt samspil med de andre elever. Derudover vil jeg se på Blooms vidensniveauer, og hvad der forventes i Fælles Mål.

Efter den psykologiske teoriafklaring om læring, undersøger jeg mulighederne for at åbne og ... Køb adgang for at læse mere

Bacheloropgave i fysik/kemi

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af denne Webbog.