Astrologi som introduktion til østens religioner

Opgaven er kvalitetssikret af redaktionen på Lærerstuderende.dk
  • Underviser Universitetet
  • Andet
  • Ingen givet
  • 11
  • 5649
  • PDF
  • 2017
  • 06-02-2018

Astrologi som introduktion til østens religioner

Opgaven var en bestillingsopgave fra læreruddannelsen Absalon i Roskilde for at motivere de studerende til at studere østens religioner. De har religion som linjefag. Det skete over to forløb som gæstelærer i efteråret 2016 og 2017. Materialet fik god respons.

Opgaven anvender buddhistiske, hinduistiske og kinesiske religiøse tekster.

Underviserens kommentar

De lærerstuderende og deres lærer fandt opgaven spændende og inspirerende.

Forfatterens kommentar

Man kan bruge astrologi til både at forstå og introducere østens religioner. Alle af østens store religioner har astrologi som en integreret del af deres religiøse lære. Så hvis man spørger: hvad har østens religioner tilfælles? Ja, så er svaret astrologi. Det handler nærmere betragtet om begreber som kosmologi, polyteisme, cyklisk tid, holisme og en skæbnelære. Det er alle begreber, der uddybes i det følgende (fra side 3). Den lærerstuderende kan også senere bruge emnet, eller dele heraf, som indfaldsvinkel til undervisning i folkeskolen. Se mere sidst om færdigheder, vidensmål og tilværelsesspørgsmål knyttet til emnet, samt materialer.-

Uddrag

Emne: Astrologi i østens religioner for udskolingen.

Astrologi som introduktion til østens religioner.

Astrologi er en naturlig del af østens syv store religioner, dvs. af buddhismen, hinduismen, jainismen, sikhisme, daoismen, kungfutsianismen og shintoismen. Den eneste undtagelse er det buddhistiske Laos. Munkene her går ikke ind for astrologi, fordi Buddha frarådede det i et af de ældste buddhistiske skrifter. Engang kom nogle mennesker til Buddha og sagde, at et ægteskab havde fundet sted uden først at rådspørge en astrolog. Og Buddha svarede: ”En person, der hele tiden gør, hvad der bør gøres, får et heldigt liv” (Majjima Nikya, III, sutta 131). Buddha anså det altså for spil af tid at vente på, at man kom ind i en heldig periode for et eller andet, f.eks. et ægteskab eller en meditation. I senere buddhistiske tekster skelner man mellem to former for viden: åndelig og verdslig viden. Og nu anerkendes astrologi som en nyttig verdslig viden sammen med f.eks. lægekunst og sprogkundskab (grammatik).

Mange kender til fortællingen om Buddhas fødsel og liv, og hvordan det blev forudsagt af astrologer, at en stor personlighed ville fødes, der enten blev en verdenshersker eller en åndelig verdensgenløser. Buddha, siger traditionen, blev født på en fuldmånedag. Han fik også sin endelige åndelige oplysning efter mange års søgen i en nat med fuldmåne, og han døde på en fuldmånedag. Nu er det så, man som studerende i religion må undre sig, for hvordan kan en skriftlig religiøs tradition indeholde så selvmodsigende elementer? Det kan der være historiske grunde til, men generelt er religiøse skrifter som biblen, koranen, de mange indiske og buddhistiske skrifter etc. fulde af selvmodsigelser. Det er måske mere korrekt at sige, at religiøse skrifter er fulde af partielle virkelighedsbilleder. Der findes således mange virkelighedsbilleder, eller opfattelser af livet og virkeligheden, indlejret i... Køb adgang for at læse mere

Astrologi som introduktion til østens religioner

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.