Semesteropgave om arvelighedslære

Opgaven er kvalitetssikret af redaktionen på Lærerstuderende.dk
  • Lærerstuderende 1. år
  • Biologi
  • Godkendt
  • 5
  • 1777
  • PDF
  • Frederiksberg Seminarium
  • 2001
  • 24-03-2004

Semesteropgave om arvelighedslære

Semesteropgave i biologi om arvelighedslære.

Problemformulering
Af hvilken grund kommer arvelige sygdomme og misdannelser til udtryk hos mennesket? Hvorledes vil genteknologien påvirke udviklingen og det enkelte menneske?

Indhold

Indledning
Problemformulering
Molekylær genetik
Den klassiske genetik
Fosterdiagnostik
Genterapi
Fagdidaktiske overvejelser
Refleksioner
Litteraturliste

Uddrag

Indledning
Gennem de sidste tyve år er der sket en stor udvikling inden for arvelighedslæren. Teknikker som man tidligere kun har kunnet forestille sig på det teoretiske plan, er nu blevet tænkelige. Det gælder fosterdiagnostik, gensplejsning, genterapi, kloning m.m., og det er teknikker som øver påvirkning på os både nu og i stigende grad. Årsagen til at det er vigtigt for en folkeskoleelev at vide noget om arvelighedslære, er at denne viden bliver anvendt i mange sammenhænge. For at blive en handlekompetent1 borger er det nødvendigt at besidde en viden om dette emne. Denne viden skal bruges til at eleverne ud fra egen etik og moral skaber sig en forholdsvis velkvalificeret holdning, fx skal de kunne vurdere om genmanipulation er hensigtsmæssig for den enkelte og for samfundet på længere sigt. Endvidere er arvelighedslære anført i CKF for biologifaget som et obligatorisk emne i undervisningen, og det er ligeledes et godt grundlag for emnet.

Med opgaven ønsker jeg at belyse forholdene bag nedarvning. Først vil jeg tage et kort udgangspunkt i molekylær cytologi eftersom det er af afgørende betydning i arvemæssig sammenhæng. Derefter vil jeg gøre rede for nogle sygdomme der har en arvelig komponent, og det være sig sygdomme som Huntingtons chorea, cystisk fibrose og blødersygdommen. Sluttelig vil jeg i opgaven se nærmere på nogle nuværende og kommende forebyggelse af arvelige sygdomme for derefter at se på emnets anvendelse i folkeskolen.

Molekylær genetik
I alle vores millioner celler er der en kerne – herfra styres cellens liv. Cellen er grundlaget for alt liv på jorden. Hos mennesket indeholder kernen 46 kromosomer: 22 par almindelige kromosomer og et kønskromosompar. Kromosomer består af lange kæder af kernesyrer, deoxyribonucleic acid, som forkortes til DNA. Kernesyrerne holdes sammen af svage brintbindinger og sidder fast på et skelet af sukker og fosfat-molekyler der er snoet omkring hinanden i en spiral, så baserne i de to kæder holdes sammen i par over for hinanden. Det er rækkefølgen af de fire baser adenin (A), cytosin (C), guanin (G) og thymin (T) der bestemmer proteinernes sammensætning og dermed arveanlæggenes... Køb adgang for at læse mere

Semesteropgave om arvelighedslære

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af denne Webbog.