Social arv og dens eksistens | Pædagog

Opgaven er kvalitetssikret af redaktionen på Lærerstuderende.dk
  • Pædagogstuderende 1. semester
  • Andet
  • Godkendt
  • 16
  • 5881
  • PDF
  • 22-04-2008

Social arv og dens eksistens | Pædagog

En projektopgave på uddannelsen til pædagog om begrebet social arv og dens eksistens.

Indledning

”Æblet falder ikke langt fra stammen”. Et ordsprog som genkendes i flere kulturer, men hvorvidt passer det egentlig? Allerede forfatterne H. C Andersen og Henrik Pontoppidan var i polemik om betydningen af arv og miljø. Er det afgørende at have ligget i et svane æg, eller er det bestemmende for ens fremtid at være vokset op i en hønsegård? Men findes social arv virkeligt? Fra hvem arver børn hvad og hvorfor? Der er uenighed om hvad social arv betyder, men dette er stadig et enestående uklart begreb. I mange år har selv teoretikere været uenige omkring begrebets betydning og eksistens. Hvorvidt skal vi som samfund så forholde os til begrebet?

Social arv er generelt et populært begreb, som oftest bliver brugt i negative sammenhæng. Problemet er væsentligt, fordi pædagoger og andre socialarbejdere anvender begrebet i meget stort omfang. 85 % af de kommunalt ansatte sundhedsplejersker, pædagoger, lærere og sagsbehandlere anvender således begrebet ifølge en spørgeskemaundersøgelse i projekt ”Social opdrift – social arv”. Af disse bruger 97 % begrebet i faglige diskussioner, og 95 % bruger det som ”en betegnelse for sociale problemer, der overføres fra forældre til børn”.

”Alle skal have lige muligheder for at udnytte egne ressourcer og for at få et godt liv”. Dette er der vel ingen der kan sætte sig op imod. Socialministeriet har nedsat en arbejdsgruppe, som har udarbejdet et program til bekæmpelse af negativ social arv.

Er vi så som samfund ubevidst med til at stigmatisere (at stemple folk på forhånd) en gruppe børn, som i forvejen har større risiko for at pådrage sig sociale problemer? Uoverensstemmelser har vakt vores interesse til emnet og derfor har vi valgt at arbejde med begrebet negativ social arv. Vi vil i vores projekt prøve at belyse dette, da vi mener at det er meget relevant i det pædagogiske arbejde.

Problemformulering
Eksisterer den negative sociale arv i virkeligheden?
Hvilke pædagogiske praksis kan der bruges i forhold til børn med særlig behov?

Indhold

Indledning 1
Problemformulering 1
Emneafgrænsning 2
Metodevalg 2
Gustav Jonsson 2
Morten Ejrnæs 3
Pierre Bordieu 5
Pædagogens Rolle 7
Assimilationsperspektivet: 7
Inklusionsperspektivet: 8
Fortællinger 9
Diskussion 11
Konklusion 15

Uddrag

Emneafgrænsning
Vi har valgt at fokusere på begrebet social arv ud fra de observationer, vi som pædagoger kan gøre i Børnehaven (3-6 år). Vi har valgt at beskæftige os med denne aldersgruppe, da vi mener, at det er i arbejdet med disse børn, at vi skal gøre en tidligere indsats for, at risikobørnene får brudt den negative sociale arv.

Metodevalg
Vi vil i vores opgave definere og belyse begrebet social arv, ved at se på den svenske børnepsykiater Gustav Jonssons teori, som har opfundet begrebet ”social arv ”. For at vi kan besvare vores problemformulering, har vi valgt at inddrage sociolog Morten Ejrnæs.

Vi vil diskutere begrebet og forholde os til Ejrnæs' kritik af social arv. For at belyse børns livsbetingelser, vil vi bruge den franske sociolog Pierre Bourdieu og hans fortolkning af begrebet ”habitus” og de tre kapitaler. I projektet vil vi anvende relevante bøger, forskningsprojekter, udgivelser fra Socialministeriet og artikler fra pædagogiske tidsskrifter med mere.

Gustav Jonsson
Begrebet ”social arv” er opfundet af den svenske psykiater Gustav Jonsson. I 1967 skrev han sin doktorafhandling, hvor begrebet ”social arv” første gang blev lanceret. Han var i mange år leder af ”Barnbyen” i Skå (Børnehjem), hvorfra hans undersøgelser og forskning tager udgangspunkt. I sin doktorafhandling belyste han situationen for 100 drenge, der har været anbragt på Skå uden for Stockholm. Drengene var oftere kriminelle, aggressive, uromagere i skolen, isolerede sig i forhold til kammeraterne osv.

Med i undersøgelsen var drengenes forældre og bedsteforældre. Denne gruppe blev sammenlignet med en gruppe drenge, der ikke var anbragt på Skå. Også her var forældrene og bedsteforældrene inddraget i undersøgelsen. Gustav Jonsson interesserede sig specielt for, hvordan forældrenes afvigende og uhensigtsmæssige adfærdsmønstre blev gentaget af børnene. Undersøgelsen viste, at der var en markant overhyppighed af sociale problemer og kriminalitet hos anbragte drengenes forældre. Hos bedsteforældrene også en overhyppighed, men mindre end hos forældrene... Køb adgang for at læse mere

Social arv og dens eksistens | Pædagog

[2]
Bedømmelser
  • 16-04-2010
    woow woow, man kan godt mærke at det er folk fra videregåendeuddannelse der har skrevet det. Det tager jeg hatten af for... Hvis jeg havde en hat
  • 26-11-2012
    En rigtig god og brugbar opgave, der er arbejdet godt med emnet.