Undervisningsdifferentiering og Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel

Opgaven er kvalitetssikret af redaktionen på Lærerstuderende.dk
  • Lærerstuderende 4. år
  • Didaktik
  • Godkendt
  • 21
  • 8305
  • PDF
  • Aalborg Seminarium
  • 2004
  • 06-07-2004

7.-10. klasse, Eksamensopgave: Undervisningsdifferentiering og Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel

Eksamensopgave i didaktik med undervisningsforløb ud fra Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel.

Opgaven er opbygget ud fra et gennemført undervisningsforløb i en 7. klasse der dernæst er analyseret med udgangspunkt i Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel.

Opgavens overskrift:
Differentiering for alle?

Indhold

1. Indledning 2
2. Metode 3
3. Differentiering 5
3.1 Individet vs. fællesskabet 5
3.2 Udgangspunkt i elevernes hverdag 6
4. Undervisningsforløbet 7
4.1 Lektionsplan 7
4.2 Kommentarer til forløbet 8
4.2.1 Læringsforudsætninger 8
4.2.2 Rammefaktorer 9
4.2.3 Mål 9
4.2.4 Indhold 10
4.2.5 Læreprocessen 12
4.2.6 Evaluering 13
5. Erfaringer 15
6. Afslutning 17
7. Litteraturliste 18
8. Bilag 20

Uddrag

Både fra politisk side og i medierne er der i stadig stigende grad fokus på, at den danske folkeskole er for alle. Den samfundsmæssige fokusering på individet har haft afgørende indflydelse på skolen. Undervisningen er gået fra tilpasningspædagogik til tilblivelsespædagogik med den enkelte elev i centrum, og det kan være svært at tale om et egentligt dannelsesideal, da det er op til den enkelte selv at vælge. Hvor dannelse tidligere fremgik som formning af individet til det almene, skal individet i dag dannes til en særlig person, der udskiller sig fra det almene. Dette stiller nye krav til undervisningen, og undervisningsdifferentiering er blevet en vigtig faktor i forbindelse med planlægningen af undervisningen.
(...)
I F2000-projektet [http://www.f2000.dk (2004)], der er et netop overstået forskningsprojekt foretaget af Undervisningsministeriet, er der ligeledes særlig fokus på, at folkeskolen er for alle.
I rapporten behandles nemlig muligheden for at udvikle en rummelig skole, hvilket må ses som et udtryk for, at skolen skal give plads til alle. Skolen skal således være rummelig og må derfor bygge på den enkelte elevs personlige kompetencer og potentialer.

Dette er udtryk for et skolesyn, hvor undervisningsdifferentiering bliver et af nøgleordene. Undervisningsdifferentiering giver netop mulighed for at tilgodese både hensynet til den enkelte elev og til fællesskabet.
Undervisningsdifferentiering er ikke direkte nævnt i folkeskoleloven, men som det fremgår af § 18, stilles der alligevel visse krav til undervisningen:

”Undervisningens tilrettelæggelse,…, skal i alle fag leve op til folkeskolens formål og varieres, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger.”
[Jensen 2000, side 23]

Vi mener, at det tydeligt fremgår af dette citat, at det er folkeskolelærerens ansvar at differentiere og tilpasse undervisningen til den enkelte elevs niveau både rent fagligt men også socialt.
For at imødekomme dette er det nødvendigt at anvende en pædagogik, der er centreret omkring det enkelte barn. I forbindelse hermed vil det være nærliggende at indføre undervisnings-differentiering som et overordnet princip for undervisningen, fordi det bygger på, at eleverne skal indgå i et fælles samarbejde, samtidig med at undervisningen skal tilpasses den enkelte elev. Hver elev har forskellige forudsætninger, potentialer og motiver i forhold til almene og specifikke faglige eller sociale mål, men de indgår alle i fællesskabet som ligeværdige bidragydere. Undervisnings-differentiering kan være en medhjælpende faktor til, at den enkelte elev oplever sig selv som en selvstændig person med egne meninger og samtidig som en del af klassefællesskabet.

En de ting der diskuteres meget både i samfundet generelt og af fagfolk i skolerne, er om det overhovedet er muligt at gennemføre en undervisning, der bygger på undervisningsdifferentiering som det overordnede princip. Dilemmaet omkring de voksende klassekvotienter er, om det er muligt for én lærer at nå rundt til alle elever i en klasse og give den optimale støtte, den enkelte har brug for. I den forbindelse kommer også tidsaspektet ind, for en undervisningslektion med kun 45 minutter må være en begrænsende faktor for læring, lyder en anden påstand.
Men behøver det at være så indviklet at inddrage undervisningsdifferentiering som en del af den enkelte lærers hverdag? En skoleleder fra Hjørring giver i dette citat udtryk for, at det ikke bør være så kompliceret:

”Det er blevet en vane at tænke, at undervisningsdifferentiering er så svært og koster så mange resurser. Men det er et spørgsmål om at ville. Hvis udgangspunktet er, at det er svært, så duer det ikke. Det er en forkert holdning. Folkeskolen har tradition for at give omsorg, … lukkes ind i fællesskabet.” [Avnesø 2004, side 6]... Køb adgang for at læse mere

Undervisningsdifferentiering og Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel

[2]
Bedømmelser
  • 07-02-2013
    Skrevet af Lærerstuderende på 1. år
    ...........................................................
  • 23-01-2017
    Skrevet af Lærerstuderende på 2. år
    en rigtig god opgave, med masser af inspiration at hente