Undervisningsforløb om skovens træer

Opgaven er kvalitetssikret af redaktionen på Lærerstuderende.dk
  • Lærerstuderende 2. år
  • Natur/teknologi
  • Godkendt
  • 19
  • 627
  • PDF
  • Læreruddannelsen Haderslev
  • 2004
  • 21-03-2005

Undervisningsforløb om skovens træer

Opgave i natur/teknologi om at tilrettelægge et undervisningsforløb om træ fra danske skove - skovens træer.

Jeg belyser de egenskaber, træ besidder, som gør det så alsidig i anvendelse. Samtidig vil jeg belyse, hvordan træet er kommet til Danmark og hvordan skoven har udviklet sig her.

De fleste børn og unge kender skoven fra familieture eller egen leg, men forbinder ikke skoven med en virksomhed, som sørger for, at en af vores vigtigste råstoffer, træ , bliver produceret. Jeg vil prøve, at planlægge, et undervisningsforløb, der tilgodeser skoven som ressource og træ som materiale.

Problemformulering
Hvordan tilrettelægger man et undervisningsforløb i en 4. klasse om træ som ressource?

Indhold

1. Indledningen 3
2. Proble mform uleringen 3
3. Skovens historie i Dan m ark 4
4. Træets vækst og opbygning 6
5. Vedceller 8
6. Veddets kemi 9
7. Veddets egenskaber 11
8. Danske træers ved 12
8.1. Løvtræer 12
8.2. Nåletræer 13
9. Planlægning af undervisningsforløb i en 4. klasse 14
10. Konklusion 18
11. Litteraturliste 19

Uddrag

Skovens historie i Danmark
Den sidste istid sluttede for ca. 13000 år siden og efterlod et øde landskab i det geografiske område, som vi kender som Danmark.
Først ca. 3000 år efter sidste istid, var Danmark dækket af sammenhængende skov. Skoven bestod af træarter som røn, birk, bæverasp og pil. Fælles for alle dem var, at de spredtes hurtig og tålte køligt vejr. Da skovfyrren indvandrede for ca. 9000 år siden opstod der efterfølgende lysåbne birke – fyrre – skove. Disse skove gav pga. deres lysåbenhed andre arter gode muligheder for spredning og vækst.

Efter ca. 1000 år opstod på fugtig, næringsrig bund lysåbne egeskove med elm, ask og birk og på mere tør bund var småbladet lind den fremherskende art sammen med bl. a. hassel. Skoven ændrede sig stort set ikke over en meget lang periode fra ca. de sidste 3 årtusinder af jægerstenalderen frem til og med bronzealderen. Denne periode kaldes også for Lindetiden.

For ca. 6000 år siden hold landbrugskulturen sit indtog og skovene blev trængt tilbage til fordel for permanente bopladser, agerlodder og græsgange. Lindeskovene blev afløst af åbne græsningsskove og på de lettere jorder i Jylland opstod der et træløst slettelandskab, hvor hedelyngen tog over. Denne skovrydning fortsatte gennem bronzealderen og i den ældre jernalder omfattede landbrugsjorden en større andel af det danske landskab end nogensinde før eller siden. Ved jernalderens slutning koncentreredes jordbruget og skoven fik igen mulighed for at brede sig.

Der var næsten kun skov på de nyere morænejorder fra den sidste istid, altså fortrinsvis det østlige Jylland samt øernes centrale dele. Skoven var lokaliseret i kuperet terræn eller på andre steder, hvor det var vanskeligt at dyrke jorden. Kystområder var nærmest skovløse.
Ved slutningen af jernalderen vandt bøgen frem. Den var allerede indvandret i bronzealderen, men først da agerjord og græsningsarealer blev lagt øde fik bøgen mulighed for at overskygge andre arter og blev indtil 1900 tallets begyndelse Danmarks mest karakteristiske træart.

Skovbruget i 1600-tallet var mangesidigt – udnyttelsen af træets ved, frugter, løv og skovgræsning. Denne mangesidige udnyttelse gik godt, så længe der var en balance mellem de forskellige funktioner. Uligheden resulterede i skovens tilbagegang.

Yderligere bidrog politiske forholdsregler i perioden fra middelalderen frem til 1800 – tallet til tilbagegangen af den danske skov. Overskov skulle forbeholdes herremændene, fæstebønderne fik råderet over underskoven.
Ved denne opdeling af rettigheder til skovens træer efter socialklasser glemte man, at alle træer starter som unge træer i underskoven – indtil de vokser sig store i en høj alder... Køb adgang for at læse mere

Undervisningsforløb om skovens træer

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.