To kulturer to skoler

Opgaven er kvalitetssikret af redaktionen på Lærerstuderende.dk
  • Lærerstuderende 1. år
  • Historie/samfund
  • Godkendt
  • 13
  • 5217
  • PDF
  • Haderslev Statsseminarium
  • 2002
  • 30-01-2002

Semesteropgave: To kulturer to skoler

Der er valgt at fokusere på nogle grundlæggende træk ved den muslimske kultur samt deres dannelsesideal/identitetsdannelse, hvordan finder den sted, i de to kulturer (et dansk et muslimsk). Og hvilke konflikter kan der evt. opstå for andengenerationsindvandrere.

Forord/Indledning:
I Danmark er børnenes opdragelse forældrenes ansvar hvilket underbygges af at vi i Danmark har undervisningspligt og ikke skolepligt. Men samtidigt gør industrisamfundets opbygning det nødvendigt at samfundet tilbyder at bistå med løsningen af denne opgave.

I 50èrne tilbragte et barn gennemsnitlig ca. 2.ooo timer udenfor hjemmet om året, men i dag er dette tal steget til ca. 5.ooo timer, hvilket har gjort at institutionerne har fået en langt større betydning for børnenes trivsel i hverdagen. Derfor er det af helt afgørende betydning at pædagoger og lærere, nu som aldrig før, besinder sig på begreberne dannelse og opdragelse, samt hvorvidt disse skal placeres det ene eller andet sted.

Flere og flere børn får problemer såvel hjemme som i skolerne. Mange af disse børn kommer fra en anden kultur end vores, det er ofte børn med en muslimsk baggrund. På landsbasis findes der cirka 10 % tosprogede elever i folkeskolen. Disse forskellige vanskeligheder kan bl.a. bunde i vor kulturs divergerende opfattelser af eksempelvis familie, kønsroller, demokrati osv. Men hvor mennesker mødes opstår der altid interesse- og meningsforskelle. Dette behøver dog ikke hver gang at udmøntes i egentlige konflikter/problemer.

Udadtil kan det samfundsmæssigt se ud til at integrationsprocessen er lykkedes. Men fakta er at integrationsprocessen er forbundet med store vanskeligheder, og ofte virker problemerne uoverskuelige og uløselig for det enkelte individ. Dette har jeg erfaret i mit job som lærer på Bispegades skole, som er en ungdomsskole med heltidsundervisning. Heltidsundervisningen er et tilbud til unge der af den ene eller anden grund har brug for et andet tilbud end folkeskolens.

Den jeg var ansat på skolen, har været præget af den kulturelle kløft der umiddelbart opstår når muslimer skal integreres i det danske samfund. Som kommende lærer må jeg derfor prøve at forstå og gøre mig det klart, hvilke forskellige problemer jeg kan løbe ind i, når jeg skal arbejde med mennesker af anden kulturel og religiøs herkomst.

Problemformulering:
Jeg har valgt at fokusere på nogle grundlæggende træk ved den muslimske kultur, skoleform og dannelsesideal set i forhold til den danske.
Hvilke pædagogiske teorier og dannelsesidealer gør sig gældende i de to forskellige kulturer?
Hvordan finder identitetsdannelsen sted i de to forskellige kulturer, et dansk og et muslimsk?
Hvilke konflikter kan der opstå for det enkelte individ gennem kulturmødet - integration?

Indhold

Forord/Indledning side 2
Problemformulering side 2
Danske forhold side 3
Muslimske forhold side 3
To kulturer - to skoler side 4
Identitetsdannelse side 5
Dannelse/pædagogik side 6
Integration side 8
Afrunding side 9
Litteraturliste side 13

Uddrag

Danske forhold:
De danske familieforhold har i de sidste årtier gennemgået store ændringer. Det traditionelle kernefamiliebegreb er under kraftig angreb og forandring. Med udspring i 60érnes samfundsændring med blandt andet kvindefrigørelsen har der fundet en stigende individualisering sted.

Det er et grundlæggende træk i nutidens Danmark at børn og unge - både i hjemmet og skolen - inddrages i forskellige beslutninger som et led i demokratiseringsprocessen, mere eller mindre bevidst fra forældrenes side.

Børnenes opdragelse/socialisering finder for en stor parts vedkommende sted i en institution.
Forældrene forventer at deres barn er i centrum, og at der tages individuelle hensyn. Hvis der har været problemer, møder forældrene gerne op for at få en forklaring/uddybning. Dermed har lærerrollen også undergået en stor forandring.

Tidligere var læreren en anset og respekteret skikkelse i lokalsamfundet. Lærerrollen besad en indbygget autoritet som var svær at drage i tvivl og sætte spørgsmål ved.

Sådan er det ikke i dag. I dag har alle en mening om, hvordan tingene skal foregå i folkeskolen og søger at gøre deres indflydelse gældende. Lærerrollen er derfor meget vanskelig at definere - man tvinges ustandselig til at tage sin rolle op til overvejelse.

Afrundingsvis kan man sige, at et væsentlig kendetegn i vores opdragelseskultur er at et barn fødes ind i forholdsvise restriktive/beskyttende og regulerende rammer. Disse rammer udvides efterhånden mod en frigørelse. Man kan sige, at et barn gennem opvæksten gives større og større frihed, men der er dog ikke tale om det totale emanciperede barn, idet friheden medfører en stor grad af ansvar og forpligtelse.

Unge mennesker flytter hjemmefra i en forholdsvis tidlig alder. Fraflytningen finder ikke sted for at stifte familie, men for at lære at stå på egne ben - videre uddannelse osv. (selvrealisering). Som følge heraf taler man ofte om en flerkulturel ungdom (forskellige subkulturer).

Ældre mennesker indgår ikke som en naturlig del af et dagligt familieliv og opdragelse af børnene. Når ældre ikke længere kan klare sig selv, genoptages de ikke i kernefamilien, men flyttes oftest på plejehjem eller ældrekollektiver o.l... Køb adgang for at læse mere

To kulturer to skoler

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af denne Webbog.