Den sproglige dimension i matematik

Opgaven er kvalitetssikret af redaktionen på Lærerstuderende.dk
  • Lærerstuderende 1. år
  • Matematik
  • Godkendt
  • 22
  • 7870
  • PDF
  • Jelling Statsseminarium
  • 2004
  • 17-03-2004

Eksamensopgave, Undervisningsforløb: Den sproglige dimension i matematik

Emnebegrundelse:
Som kommende folkeskolelærere i matematik finder vi det relevant, at definere sprogets rolle i forhold til elevernes læring.

På baggrund af 80'ernes og 90'ernes syn på matematikundervisningen, ønsker vi med denne opgave at skabe et overblik over sprogets rolle og dets muligheder i fremtidens undervisning.

Indledning:
Fagformålet for matematik beskriver i stk. 1 en ny retning indenfor matematikundervisning. Målet med undervisningen er ikke længere at eleverne bliver gode til at regne. Derimod skal eleverne “forstå og anvende matematik i sammenhænge som vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.” I arbejdet med problemstillinger skal eleverne opnå evne til analyse og argumentation frem for udenadslære.

Stk. 2 lægger vægt på, at eleverne ud fra egne forudsætninger skal opbygge deres subjektive viden. Det er tydeligt, at denne retning indenfor matematikundervisningen er inspireret af Piagets konstruktivistiske læringsteori, hvor eleven benytter egne erfaringer, til at konstruere viden i interaktion med omgivelserne.

Stk. 3 kan tolkes således, at matematikundervisningen ligeledes skal bygge på Vygotskys socialkonstruktivisme; eleven skal erkende matematikkens rolle i kulturel sammenhæng.

Vi ser her et læringssyn, som er noget mere kritisk end Piagets vægtning af eleven som subjekt. Stk. 3 kan således udledes som en kritisk pædagogisk retning, hvor eleven betragtes som et subjekt såvel som et objekt.

Ud fra ovenstående kan vi udlede, at undervisningen skal tage udgangspunkt i eleven som subjekt, men at det også er lærerens opgave at inddrage objektiviteten i undervisningen.

Eleverne skal indse, at matematik er et kreativt fag, som de selv kan være med til at udvikle, men samtidig må eleverne opnå forståelse for, at matematikken har en objektiv rolle i en kulturel og samfundsmæssig sammenhæng.

Ligeledes skal matematikundervisningen, ved hjælp af sin sammenhæng med dagligdagen, bidrage til elevens demokratiske dannelse; “tage ansvar og øve indflydelse i et demokratisk fællesskab...forholde sig kritisk til matematikkens anvendelse”.

Umiddelbart virker det som en meget stor opgave, faget er blevet tildelt, og vi vil i vores opgave undersøge, hvorvidt det er muligt via den sproglige dimension at opfylde disse mål. Dermed bliver målet med denne opgave, at indkredse og definere synet på viden og læring som det fremgår af fagformålet for matematik, dette vil ske med teoretisk udgangspunkt i Piagets og Vygotskys teorier.

På denne baggrund ønsker vi at definere og undersøge sprogets og samtalens rolle i matematikundervisningen.

Problemstilling
Vi vil i denne opgave tage udgangspunkt i den overordnede problemstilling:

Hvilken betydning har den sproglige dimension i matematikundervisningen?

Opgaven er inddelt i følgende underspørgsmål:

- Hvilket læringssyn mener vi bør ligge til grund for fremtidens matematikundervisning?
- Hvilken rolle spiller sproget i forhold til elevernes læring?
- Hvorledes kan læreren støtte elevererne i læringsprocessen?
- Hvordan kan ovenstående omsættes til praktisk undervisning?

Indhold

1.0 Emne begrundelse 2
2.0 Indledning 2
2.1 Problemstilling 3
3.0 Læringsteori 3
3.1 Subjektiv viden og læring 3
3.2 Subjektiv/objektiv viden og læring 4
3.3 Sprogets betydning for elevernes læringsprocesser 5
3.4 Delkonklusion 5
4.0 Stilladsering omkring børns læring 6
4.1 Teorien om det støttende stillads 6
5.0 Kommunikation 8
5.1 Høines´ teori og det støttende stillads 8
5.2 Samtalen som støttende stillads 9
5.3 Lærerrollen 10
5.4 Delkonklusion 11
6.0 Indledning til undervisningsforløb 12
6.1 Målet med undervisningsforløbet 12
6.2 Indhold 14
6.3 Proces og metode 14
6.4 Rammer 14
7.0 Undervisningsforløb 15
7.1 Kommunikations opgave 15
7.2 Rumfang 16
7.3 Byen 17
8.0 Konklusion 18
9.0 Litteraturliste 20
Bilag 1 - Svømmehallen

Uddrag

3.0 Læringsteori
Fagformålet i matematik lægger op til en læringsteori, der tager udgangspunkt i elevens subjektive viden koblet med lærerens objektive viden. Tidligere har undervisningen haft tendens til, enten at fokusere alene på elevens subjektive viden eller på den faglige objektive viden. Som eksempel kan nævnes opgaveparadigmet, hvor undervisningen er tilrettelagt med gennemgang, regning og kontrol.

Denne form for undervisning lægger op til en samtaleform, hvor det for eleverne går ud på at gætte hvad læreren tænker. Læreren stiller spørgsmål, eleven svarer og læreren evaluerer om svaret er tilfredsstillende eller ej. Den modsatte undervisningsform tager udgangspunkt i elevernes egne erfaringer af den matematiske viden. Således er elevens subjektive viden i fokus, og det er med udgangspunkt i denne tankegang vi vil vurdere hvorledes fremtidens matematikundervisning bør se ud.

3.1 Subjektiv viden og læring
Den personlige viden eller individets opfattelse af verden, knyttes ofte til Ernst von Glasersfelds fortolkning af Jean Piagets erkendelses teori og kaldes radikal
konstruktivisme.
Grundprincipperne er, at individet ikke kan modtage viden passivt, men gennem en aktiv tilegnelsesproces i relation til den fysiske og sociale omverden. Tænkning anvendes til at organisere subjektets erfarede virkelighed, ikke til opdagelse af den eksisterende virkelighed.

7.0 Undervisningsforløb
Ved gennemsyn af forskellige undervisningssystemer 29 har vores opfattelse været, at et geometriforløb ofte blot består af simple regneopgaver, der ikke lægger op til kommunikation i klasseværelset. Det er denne kommunikation, vi mener, danner grundlag for at opnå viden.

Vores forløb er sat til at strække sig over 36 lektioner (a 45 min.), hvorefter vi mener, at eleverne vil have opnået den faglige kompetence indenfor geometrien, der kan forventes af dem... Køb adgang for at læse mere

Den sproglige dimension i matematik

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af denne Webbog.