Specialundervisning i matematik

Opgaven er kvalitetssikret af redaktionen på Lærerstuderende.dk
  • Lærerstuderende 3. år
  • Matematik 1. - 6. klassetrin, Specialpædagogik (Pædagogik og Lærerfaglighed)
  • Godkendt
  • 19
  • 6775
  • PDF
  • Københavns Dag- og Aftenseminarium
  • 2007
  • 18-06-2007

Eksamensopgave: Specialundervisning i matematik

En didaktikeksamensopgave beskrivende et specialundervisningsforløb, samt efterfølgende matematikundervisning i normalklasse.

Problemformulering

Hvorledes kan specialundervisning i matematik tilrettelægges, planlægges og udføres for den enkelte elev, således at elevens udbytte af undervisningen bliver så stort som muligt? Hvordan skal undervisningen planlægges, således at eleven oplever, at matematikken er relevant og brugbar og samtidig giver eleven sin selvtillid og troen på, at matematik kan læres tilbage?
Og ikke mindst - hvordan planlægges en fremtidig undervisning i normalklassen, så alle eleven

Indhold

Hvad skal jeg bruge det til? 2
Indledning: 2
Problemformulering: 3
Didaktiske overvejelser: 3
Historisk beskrivelse af specialundervisningen: 3
Definitioner: 4
Matematikvanskeligheder 4
Selvopfattelse 4
Motivation 5
Undervisningsdifferentiering 6
Læringsstilsteorier: 6
Afgrænsning: 7
Udvælgelse af elever 7
Teori: 8
Piaget: 9
Klafki – og dannelsens 3 elementer. 10
Vygotsky 11
Matchning: 11
Forløb: 12
Beskrivelse af ideel specialundervisning: 15
Beskrivelse af ”udslusning” af specialundervisning: 16
Evaulering: 17
Diskussion og konklusion: 17
Litteraturliste: 19

Uddrag

Indledning
”Hvorfor skal jeg lære det”? ”Hvilken relevans har det til min dagligdag”? Disse og mange andre spørgsmål er matematiklærere blevet stillet af deres elever i mange år. Mange mennesker har blandede følelser omkring matematik og matematikundervisning, selv om de faktisk har klaret sig tilfredsstillende i faget. Ofte skyldes disse følelser den måde matematikken er blevet præsenteret på. Sommetider bliver matematik præsenteret på en kedelig og uinspirerende måde, og mange elever føler, at matematik er svært og kan ikke se sammenhængen mellem det underviste og deres daglige liv. Sådanne oplevelser er uheldige.
Matematik er en meget vigtig del af de fleste menneskers hverdag. Stort set alle kortere, mellemlange eller lange videregående uddannelser anvender i høj grad matematik. Mange menneskers arbejdsliv kræver visse former for matematiske kundskaber, nogle i højere grad end andre, og også i de fleste menneskers fritid kræves der matematiske kundskaber, (indkøb, husholdning, sports- og fritidsaktiviteter mm.)
Forekommer matematikundervisningen så meningsløs og urelevant kan nogle elever vælge eller beslutte, at matematik er for svært eller umuligt at lære, og i ekstreme tilfælde beslutter enkelte elever ikke at ville lære matematik. Disse elever vil udvise tegn på psykogene matematikvanskeligheder (begrebet vil blive gennemgået senere) og kan disse vanskeligheder ikke afhjælpes ved, at matematikundervisningen i første omgang ændres, således at eleverne oplever relevans og brugbarhed, kan specialundervisning i matematik komme på tale. Specialundervisningens opgave bliver så at skabe mening med stoffet.
Når så specialundervisningen er gennemført – forhåbentlig med et vellykket resultat, hvad gøres så? Eleverne har sideløbende med specialundervisningen været tilknyttet deres stamklasse, hvor de har deltaget i klassens sociale liv såvel som klassens faglige udvikling. I de fleste tilfælde overlades alle elever derefter til matematik/dansk/faglærerens varetægt med en beskrivelse af, hvilke matematiske områder specialundervisningslæreren har gennemgået med eleven og hvilke resultater, de sammen har opnået. Hvad gøres fremover? Oftest indtræder eleven i den samme rolle, som tidligere. Matematik/dansklæreren fortsætter med sin undervisning som hidtil, undervisningsdifferentierer naturligvis, men tager måske ikke specielle hensyn til de vanskeligheder eleven fra specialundervisningen havde. Læreren fortsætter med at sætte de samme mål for klassen, giver ris/ros, karakterer eller feedback i klassen uden hensyntagen til den sociale sammenligning, der er risiko for opstår på den måde, og stille og roligt falder specialelevens selvværd, motivation og faglige kunnen, og der er risiko for, at eleven igen står i samme situation som tidligere med fornyet matematikangst og lavt selvværd, og behovet for specialundervisning er måske så nødvendigt. Er det muligt, at faglæreren og specialundervisningslæreren sammen fastsætter nye mål for eleverne, tilrettelægger en undervisning, hvor elevens stærke sider fremhæves og elevens svage sider udstilles til sammenligning med elever på et højere fagligt niveau, elevens motivation og engagement fastholdes eller styrkes og eleven fortsætter med en positiv udvikling i klassen? Kan der undervisningsdifferentieres, så disse nye hensyn kan tages?

Didaktiske overvejelser:
Jeg har i min opgave valgt at ”todele” mine didaktiske overvejelser. Min opgave omfatter 2 forløb: det 1. forløb, som omhandler specialundervisning i matematik og det 2. forløb, som omhandler elevernes tid efter endt specialundervisning.

I det 1. forløb har jeg været opmærksom på elevernes faglige niveau – hvordan var deres matematiske sprog, og hvad kunne de rent fagligt alene og med støtte af en voksen?
Samtidig var jeg meget opmærksom på niveauet af deres akademiske, deres sociale og deres emotionelle selvopfattelse og niveauet af deres motivation.
Jeg var også opmærksom på indholdet i undervisningen, materialeintensiteten og endelig evaluerede elevernes deres indsats... Køb adgang for at læse mere

Specialundervisning i matematik

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.