Specialundervisning af elever med ASF

Opgaven er kvalitetssikret af redaktionen på Lærerstuderende.dk
  • Lærerstuderende 3. år
  • Almen didaktik
  • Ingen givet
  • 7
  • 2524
  • PDF
  • Læreruddannelsen Nørre Nissum
  • 2011
  • 03-09-2011

Eksamensopgave: Specialundervisning af elever med ASF

Specialpædagogik i Almen Didaktik.
Tager udgangspunkt i et forløb på Skovshoved Skole.

Indhold

Den ikke-abstrakte undervisning - problemstilling nr.1 4
Hvis den vellykkede undervisning af eleven med asf skal finde sted, hvordan skal man så undervise? 4
Asf-borgerens deltagerforudsætninger i det moderne – problemstilling nr. 2 5
Er samfundet reelt set indrettet til mennesker med asf? 5
Det didaktiske genstandsfelt i teamsamarbejdet – problemstilling nr. 3 5
Hvordan skal det omkringværende team samarbejde om at få eleven med asf parat til samfundet? 5
Inklusion eller eksklusion – problemstilling nr. 3 6
Hvordan forholder man sig rent didaktisk til inklusion, når det gælder elever med asf? 6
Litteraturliste 7

Uddrag

Min empiri er baseret på en samtale, som opstod mellem de to elever med ASF og underteg-nede i specialcenteret i faget dansk.
Som nævnt i del I havde jeg to funktioner:
1. At støtteundervise de to enkeltintegrerede elever med ASF i klassen.
2. At specialundervise de samme to elever i dansk uden for klassen.

---


Den ikke-abstrakte undervisning - problemstilling nr.1
Hvis den ”vellykkede” undervisning af eleven med ASF skal finde sted, hvordan skal man så undervise?
I min undervisning af eleverne har jeg taget udgangspunkt i Hiim og Hippes helhedsmodel. I forhold til lærerprocessen har jeg kigget på de to elevers læringsforudsætning (Hiim et al., 1999; 107) .
Elever med ASF har eksekutive vanskeligheder (Merland et al., 2007; 27), dvs.:
• Mangelfuld udvikling af sprog
• Mangelfuld udvikling af kommunikation
• Mangelfuld forståelse for relationer
• Begrænset adfærdsrepertoire
• Mangelfuld kognitiv fleksibilitet
(Merland mfl., ibid.)
Den undervisning jeg har tilrettelagt for de to elever i dansk var meget struktureret og iscenesat. Målet med min undervisning var at de to elever med ASF skulle kunne genkende og definere relevante fagbegreber i den lyriske genre, og det er tydeligt på ovenstående udtalelser fra Elev 1 og Elev 2, at de var motiverede for danskundervisningen, fordi de kunne genkende og definere de lyriske fagbegreber uden at skulle fortolke. Men gav min undervisning grundlag for udvikling af innovative kompetencer hos de to elever, når undervisningens mål var fastsat på det laveste niveau på Blooms kognitive taxonomi (Bloom (Imsen, 2010;221))? Og ville man kunne bruge innovative toolbøger som ”KIE-modellen” (Kromann-Andersen, et al., 2009) og ”Undervisning med samarbejdsstrukturer - Cooperative Learning” (Kagan, et al., 2010)? ”Mange kommuner og skoler tyr til færdige koncepter som LP, Pals og Cooperative Learning i håb om at inkludere flere elever(…)” (Folkeskolen nr. 1, 2011; 16), men vil toolbøger som ”Cooperative Learning” og ”KIE-modellen” have en ekskluderende effekt på elever med ASF, da deres kognitive fleksibilitet samt adfærdsrepertoire er mangelfuldt? Eller skulle man vende den om og fokusere på de strukturelle tilgange, der ligger i cooperative learning, og derfor bruge stilladseringen, faciliteringen og dialogen til at trække læreprocessen hos de her elever (Kagan, et al., 2010; 11)? Læringssynet bag CL (Cooperative Learning) er socialkonstruktivistisk og bygger på Vygotskys ideer om, at læring er en social proces, der finder sted i interaktion med andre (Kagan, et al., 2010; 12). Det vil derfor være muligt at tilegne sig sproglige, kommunikative og sociale kompetencer ud fra CL-strukturen. Inden for specialundervisningen af elever med ASF siges det, at man skal undervise eleverne i teknikker, som hjælper dem til at organisere og fastholde deres viden. Men hvor udviklende er det for eleven med ASF set ind i et postmodernes samfundsperspektiv, der taler for den brede og kreative innovationskultur (Kromann-Andersen, et al., 2009; 9), kulturel frisættelse og selvrealisering (Imsen, 2010; 155)? Dette spørgsmål vil jeg forsøge at kvalificere i problemstilling nr. 2.
ASF-borgerens deltagerforudsætninger i det moderne – problemstilling nr. 2
Er samfundet reelt set indrettet til mennesker med ASF?
Karsten Schnack, uddannelses forsker og professor ved DPU, omtaler dannelsens indhold som didaktikkens emne (Schnack, 2004). Han taler blandt andet om udfordringens didaktik (Schnack, 2004; 17). Vi skal lære eleverne at deltage i demokratiske processor og væsentlige fælles anliggender. ”Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af ånds-frihed, ligeværd og demokrati (Folkeskoleloven, § 1, stk. 3),” men ser vi på ASF-borgerens delta-gerfo (...)... Køb adgang for at læse mere

Specialundervisning af elever med ASF

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af denne Webbog.