Undervisningsforløb om skattetrykket

Opgaven er kvalitetssikret af redaktionen på Lærerstuderende.dk
  • Lærerstuderende 2. år
  • Samfundsfag
  • Godkendt
  • 13
  • 3724
  • PDF
  • Læreruddannelsen Zahle
  • 1999
  • 11-06-2001

Semesteropgave: Undervisningsforløb om skattetrykket

Semesteropgave i samfundsfag med et undervisningsforløb om skattetrykket i Danmark.

Indledning
Det øgede internationale samarbejde og for Danmarks vedkommende især EU samarbejdet gør, at der bliver set på landenes måde at ”indrette” sig på. Der bliver sat fokus på de steder, hvor landene skiller sig ud fra hinanden. Et sted, hvor Danmark gør sig bemærket er ved skattetrykket. Et andet sted, hvor Danmark er anderledes, er ved vores model af et velfærdssamfund. Skattetryk og velfærdssamfund er to uadskillelige begreber. Det er meget svært at finde materiale om det ene, uden at det andet er nævnt.

Vi vil se på den historiske udvikling, i forhold til det politisk ideologiske sammenhæng med den økonomiske politik der har været ført i Danmark, og hvad det er endt med.

Vi vil forsøge at afklare, nogle af de faktorer der har indflydelse på skattetrykket, og som har betydning for de tanker der gøres, om fremtidens finansiering af vores velfærdssamfund.

Vores fokus i denne opgave vil være, at se på, hvorvidt det er muligt at opretholde vores velfærdssamfund i forhold til, at der hos politikkerne og i samfundet er et ønske om, at skattetrykket ikke stiger. Og om det fortsat er en dansk finansminister der styrer landets økonomi.

Problemformulering
Hvorvidt hænger vores velfærdssamfund sammen med vores skattetryk?
Hvad sker der med vores velfærdssamfund, hvis skatten ikke skal stige?
Hvilke faktorer har indflydelse?

Indhold

Indledning
Problemformulering
Begrebsafklaring
Skattestruktur i historisk perspektiv
Fremtidens udfordringer
Gældsbyrden og den demografiske udfordring.
EU's indflydelse på dansk økonomipolitik.
Danmark overfor udlandet
Den didaktiske del
Undervisningsforløb
Litteraturliste

Uddrag

Den didaktiske del:

Inden vi starter på dette emne, har vi i samfundsfag arbejdet med: politik, EU's betydning for dansk politik og demokrati.
Vi skal undervise i emnet: Hvorfor betaler vi skat? Dette gør vi på tværs af fagene samfundsfag og matematik.
Vi vil slå de to 9 klasser sammen, hvilket i alt giver 30 elever. Fordelene er bl.a., at der bliver flere timer til forløbet og antallet af elever giver bedre arbejdsbetingelser. Det sidste skal ses i lyset af, at vi vil ”fremstille” et minisamfund.

Skattestruktur i historisk perspektiv:

Der er mange forskellige meninger om, hvor man finder begyndelsen til den nuværende nordiske velfærdsmodel. De første love om social sikring, stammer helt tilbage fra slutningen af det 19. århundrede i Tyskland, hvorefter et stigende antal lande fulgte efter. Dog skal man helt frem til 30'erne, hvor krakket på Wall Street havde medført en krise, ikke bare i USA, men hele verdenen.

For Danmarks vedkommende medførte det, at næsten 1/3 af den danske arbejdsstyrke stod uden arbejde. Socialdemokraterne fik vind i sejlende efter en lang tid med succes til liberalisterne, som mente, at økonomien klarede sig bedst på egen hånd.

Den britiske økonom John Maynard Keynes anså, at man kunne hjælpe markedskræfterne på vej, hvilket under krisen ville betyde, at staten skulle ansætte folk og skabe aktivitet, også kaldet en ekspansiv finanspolitik. Derefter fulgte så at undgå en overophedet økonomi ved at hæve skatter eller reducere de offentlige udgifter. I Danmark fulgte i 1933 ”Steinckes socialreform”, opkaldt efter den daværende socialminister.

Denne reform indebar henholdsvis; arbejdsløshedsunderstøttelse, ulykkesforsikring, folkeforsikring og offentligt forsorg, hvilket har varet ved og dannet starten til den nyværende velfærdsmodel. Det skal dog nævnes, at et begreb som velfærdsstat sandsynligvis ikke var spiret frem på daværende tidspunkt... Køb adgang for at læse mere

Undervisningsforløb om skattetrykket

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af denne Webbog.