Undervisningsforløb til Ciabattabrød

Opgaven er kvalitetssikret af redaktionen på Lærerstuderende.dk
  • Lærerstuderende 2. år
  • Madkundskab
  • Godkendt
  • 17
  • 4077
  • PDF
  • Læreruddannelsen Frederiksberg
  • 2002
  • 03-10-2002

Undervisningsforløb til Ciabattabrød

Om temaet "Brød og cerealier". Gennemgang af kornsorters oprindelse og kulturelle betydning, opskrifter m.m

Indeholder lille og kort undervisningsforløb til Ciabattabrød for en 6. klasse.

Indhold

Delelement a.
Mexico:
Cerealier:
Hovedcerealier:
Cerealier der spiller en mindre rolle:
Italien
Cerealier
Hovedcerealier:
Cerealier der spille en mindre rolle:
Rug
Havre
Havres ernæringsmæssige betydning:
Majs (zea mays):
Majsens ernæringsmæssige betydning i mexico:
Majs indgår i følgende forskellige måltider:
Durumhvede
Durumhvede indgår i følgende forskellige måltider:
Durumhvede's ernæringsmæssig betydning i italien:
Delelement b.
Begivenhed: brunch
Brød 2 slags: rugbrød og ciabattabrød (beskrivelse af brødtyper og sammenhæng)
Rugbrød
Rugbrød: købt
Rugbrød 1: hjemmebagt: som opskrift
Rugbrød 2: hjemmebagt
Rugbrød 3: hjemmebagt
Rugbrød 4: hjemmebagt
Ciabattabrød
Ciabattabrød: købt:
Ciabattabrød 1hjemmebagt
Ciabattabrød 2 hjemmebagt
Delelement c. 2 timers undervisningsforløb/ 6. Klasse
Tværfagligt forløb/flexfagligt
Introduktion af ciabattabrød:
Ciabattabrød:
Beregning på ciabattabrød med tomat og mozzerallaost

Uddrag

DELELEMENT A.

Brød & cerealier

Begrebet cerealier er en fællesbetegnelse for alle de fødevarer, som er fremstillet af kornarters modne frugter. De mest dyrkede kornarter i verden er overordnet set fordelt således:
Tropiske egne: Majs, hirse, sorghum og ris. Varmt tempererede egne: Majs, hvede, og ris.
Koldt tempererede egne: Hvede, rug, byg og havre.

I Danmark har vi siden begyndelsen af historien haft de fire cerealier: Hvede, byg, havre og rug. I middelalderen var der ikke særlig stor produktion af hvede, og det var derfor kun de rige som kunne spise hvede og endda kun ved festlige lejligheder. De fattige spiste brød af enten rug eller byg. Udover at brødet skulle mætte, brugte man det også til at søbe maden op med, da kniv og gaffel ikke var opfundet.

Fra dengang og op til i dag er der sket store ændringer i cerealieproduktionen i Danmark. Den største forandring er, at hvede uden tvivl er blevet hovedcerealiet. Sidst i 1800-tallet begyndte man at importere hvede fra Amerika. Siden da er produktionen af hvedemel også steget jævnt. I starten af 1900-tallet var den på 0,11 mio. ton per år og i 1990-94, var den helt oppe på 3,79 mio. ton. Det meste af den hvede, vi dyrker her i Danmark, er ikke særlig velegnet til at bage brød af. Det skyldes, at hveden ikke får nok sol i Danmark og derfor ikke udvikler tilstrækkelig gluten. Derfor importerer vi stadig store mængder hvede fra udlandet bl.a. USA og Frankrig.

Rugbrød er stadig en specialitet i Danmark, og som danskere synes vi næsten ikke, at vi kan leve uden det. Alligevel er det danske forbrug i dag kun på 20 kg rugmel pr. person om året, hvor forbruget af hvedemel er over 40 kg pr. person om året. En forklaring på det kan være, at rugmelet stort set kun bruges til rugbrød, hvor hvedemelet bruges til mange andre slags brød end bare det traditionelle fransk- eller hvedebrød. F.eks. er det blevet meget normalt også at bruge de hårdere typer brødhvede til at bage forskellige italiensk inspirerede brød. Man udnytter også de blødere hvedetyper til forskellige kager og kiks. Udover det bliver hvedemel også brugt til fremstilling af pasta, som efterhånden har fået meget stor plads i danskernes kost... Køb adgang for at læse mere

Undervisningsforløb til Ciabattabrød

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.