Mælk i madkunskab

Opgaven er kvalitetssikret af redaktionen på Lærerstuderende.dk
  • Lærerstuderende 1. år
  • Madkundskab
  • Godkendt
  • 19
  • 6134
  • PDF
  • Læreruddannelsen Hjørring
  • 2006
  • 03-10-2006

Mælk i madkunskab

Opgave i madkundskab om mælk.

Problemformulering
Hvilken udvikling er der sket med mælk og mælkeprodukter gennem tiderne? Slår de nye produkter til og øger de eventuelt danskernes mælkeforbrug? Hvorfor er mælk så vigtigt et produkt for mennesket? Hvordan kan emnet mælk belyses og gøres interessant i hjemkundskabsundervisningen i folkeskolen?

Indhold

Indledning.
Problemformulering.
Mælkeforbrug i Danmark.
Hvor kommer mælken fra?
Hygiejne
Fremstilling af konsummælk.
Nye mejeriprodukter.
Økologi.
Næringsstofferne i mælken
Mælk i madlavningen
Mælkeallergi
Mælk som undervisningsemne.
Konklusion
Litteraturliste.

Uddrag

Indledning.
Mælk er et enestående produkt, der indeholder et utal af vitaminer og mineraler. Intet andet enkelt fødemiddel kan erstatte den. Mælk er samtidig et af vores vigtigste råstoffer. Det har dannet grundlag for opbygning af et mejeribrug, der har gjort dansk ost og smør kendt over hele verden.1 Danskernes forbrug af mælk har, ligesom vores kostvaner, ændret sig i årenes løb. Der er altid fokus på hvad vi spiser, men også mængden af daglig mælkeindtagelse er et meget omtalt emne. Der er fokus på hvor meget mælk man bør drikke, og om det er usundt at drikke for meget. Men fakta er at man anbefaler at vi indtager ½ liter mælk dagligt2, og denne anbefaling har tilsyneladende haft indvirkning på vores mælkeforbrug. Vi drikker nemlig mere mælk i dag end vi gjorde tidligere. Vi syntes at mælk er et meget interessant produkt, som vi ville have svært ved at undvære, derfor vil vi gerne kigge nærmere på det.

Danmark er et godt land for fremstilling af mælk. Vores klima og jordbundsforhold giver optimale betingelser for at holde malkekvæg. Arkæologiske udgravninger og fund fra middelalderen viser at der har været holdt kvæg i Danmark siden 4000 før vor tidsregning.3 De første kvæg har formodentlig været vilde okser, men vikingerne holdt køer, og kalkmalerier fra middelalderen viser kvinder der kværner smør. I 1882 stiftede nogle bønder i Ølgod sogn et fællesmejeri på andelsbasis, og i 1900 var der mere end 1000 andelsmejerier i Danmark. Samtidig begyndte man selv at udvikle kvæg, og man brugte Mendels arvelighedslove4 som grundlag for at udvikle nye typer kvæg, og det resulterede i at der i dag findes et utal af forskellige racer rundt omkring i verden.
I dagens Danmark er der omkring 660.000 malkekøer. Med en mælkeydelse på 21 liter om dagen bliver det til en årlig totalproduktion på 4,5 milliarder liter mælk. Der findes mange forskellige racer, men de mest almindelige er den Sortbrogede Danske Malkeko, Jerseykoen og den Røde Danske Malkeko. I Danmark går mere end 80% af køerne på græs om sommeren, og er i stalden om vinteren... Køb adgang for at læse mere

Mælk i madkunskab

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.