Refleksion over egen læring

Opgaven er kvalitetssikret af redaktionen på Lærerstuderende.dk
  • Lærerstuderende 4. år
  • Pædagogisk speciale
  • Godkendt
  • 32
  • 12340
  • PDF
  • Odense Seminarium
  • 2001
  • 26-04-2001

Refleksion over egen læring

Pædagogisk speciale om hvordan børn skal reflektere over deres læring.

Indledning:
Selvrefleksion er, efter vores opfattelse, det enkelte individs evne til at kunne forholde sig til sig selv, og hvorfor man forholder sig på denne måde. Vi mener, at evnen til at kende sig selv, sine egne stærke og svage sider har stor betydning for udlevelsen af individets liv, det være sig på arbejdet, i skolen, i fritiden eller indenfor hjemmets fire vægge. Jo større evne til at selvreflektere, desto større er chancen for at være i harmoni med sig selv og andre, at være ærlig overfor og bevidst om sig selv, hvilket ulige giver øget livskvalitet og livsmuligheder.

Vi vil gennem opgaven vurdere det moderne samfund og værdien af selvrefleksion i dette. Dette fører os over i en analyse af psykologiske teorier omhandlende selvets udvikling, som er grundlæggende for at kunne selvreflektere, og derefter se disse teorier i lyset af folkeskolen. Vi vil belyse lærerens rolle i forbindelse med selvrefleksion, da vi finder dette af stor betydning, og interessant i lyset af vores kommende virke. Derefter vil vi analysere forholdet mellem graden af læring og graden af selvrefleksion, samt inddrage udviklingsarbejde fra Dalumskolen i Odense.

Problemformulering:
Vi vil vurdere og redegøre for betydningen af selvrefleksion i folkeskolen og i samfundet, samt analysere forholdet mellem læring og evnen til at kunne selvreflektere.

Indhold

Problemformulering
Indledning
Samfundsforhold
Hvad er det moderne ?
Adskillelse af tid og rum
Sociale systemers udlejring
Det moderne samfunds refleksivitet
Opsummering
Heinz Kohut:
Empati
Selvobjekt
Empatisk spejlende selvobjekt
Idealiserende selvobjekt
Videreudvikling af selvet
Kerneselvet
George Herbert Mead
Sammenholdning af Kohut og Mead:
Lærerrollen
Læring
Bateson
Læring 0:
Læring 1:
Læring 2:
Læring 3:
Læring 4:
Vygotsky
Virksomhedsteorien
Sproget
Zonen for nærmeste udvikling
Sammenholdning af Bateson og Vygotsky
Hvordan kan vi omsætte disse teorier og bruge dem?
"Transferværdi", Dalumskolen 1991:
Vurdering
Konklusion
Litteraturliste

Uddrag

Samfundsforhold
Samfundet har gennem de sidste mange årtier ændret sig radikalt. Det har medført, at det enkelte individ skal tage stilling til spørgsmål, som tidligere var bestemt af traditioner og normer. Det er med den antagelse, vi ønsker at belyse vigtigheden af individets evne til at kunne selvreflektere i forhold til bl.a. samfundet, gennem Anthony Giddens.

Giddens´ udgangspunkt er de klassiske sociologiske teorier, men i disse ser han nogle problemstillinger og modsætninger, der tilsyneladende ikke kan forenes. På den ene side er der de teorier, som anskuer samfundet udfra et system- og strukturperspektiv, disse tager ikke i høj grad nok hensyn til den handlende aktør. Overfor denne teori er der handlingssociologien, som tager udgangspunkt i aktøren og dennes handlinger, disse handlinger udgør samfundet, men denne gruppe tager ikke højde for samfundets institutioner. De to teorier giver derfor også forskellige svar på grundlæggende spørgsmål som: Er det muligt for det enkelte individ at skabe sit eget liv, eller er vi begrænset i forhold til det samfund, vi fødes i? Det er denne problemstilling, som Giddens kalder dualismen mellem aktør, det handlende individ og struktur, det omgivende samfund.

Denne dualisme forsøger Giddens at ophæve, ved hverken at tage udgangspunkt i enten aktøren eller strukturen, tværtimod ser han forholdet som en strukturdualitet, forstået på den måde at struktur både ses som midlet til og resultatet af aktørens handlinger. Denne strukturdualitet er kernen i hans strukturationsteori , som danner baggrund for en analyse af det moderne samfund.


Hvad er det moderne ?
I Giddens teori er der fire institutionelle dimensioner, nemlig kapitalisme, industrialisme, overvågning og militærmagt , det er gennem disse, moderniteten udvikles. Disse dimensioner hænger sammen på kryds og tværs, og forudsætter hinanden, og er derfor af stor vigtighed for at forstå kompleksiteten i samfundet. Endvidere er det moderne samfund kendetegnet ved at forandringer sker med en hastighed, dybde og intensitet som er helt unik, og ikke tidligere er fundet sted.

I kraft at modernitetens dynamik, som vi omtaler senere, er modernitet blevet et globalt fænomen. Sociale relationer i nærmiljøet opløses og nye dannes igen på tværs af tid og rum. Vi påvirker og påvirkes af globaliseringen, det viser sig fx ved at en økonomisk fremgang i den polske tekstilindustri, får negative konsekvenser for den lokale fabrik i Danmark, som må fyre ti mand.

Vores hverdag er en del af de globale processer. Den nye kommunikationsteknologi gør, at den informationsmængde vi modtager bliver enorm. Denne viden nødvendiggør vores evne til at kunne reflektere. Den føromtalte dynamik kan inddeles i tre punkter:... Køb adgang for at læse mere

Refleksion over egen læring

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af denne Webbog.