Samfundsfag emnet sociologi

Opgaven er kvalitetssikret af redaktionen på Lærerstuderende.dk
  • Lærerstuderende 3. år
  • Samfundsfag
  • 6
  • 2471
  • PDF
  • Læreruddannelsen Silkeborg
  • 2009
  • 05-03-2010

Semesteropgave: Samfundsfag emnet sociologi

Der har i Danmark været tradition for politisk brede forlig på folkeskoleområdet. Men her de seneste 10-15 år har det været sværere at opnå politisk enighed, når det kom til stykket. Senest i 2006, hvor også formålsparagraffen blev ændret. Det traditionelle brede forlig blev ikke opnået, og kun regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet står bag denne lovændring.
Formålsparagraffen for folkeskolen er for mig at se interessant, da det er selve grundlaget hvorpå vi holder skole i Danmark. Gennem tiderne har folkeskolen ændret sig – og man kan bl.a. i formålsparagraffen se hvordan udviklingen sker fra det traditionelle samfund over det moderne samfund til det senmoderne samfund med den individuelle livsstil der er herskende i dag.

Problemformulering:
Hvilken sociologisk betydning har lovgivningen i folkeskolen i det senmoderne samfund? og hvad betyder det for eleverne i folkeskolen i dag?

Metode:
For at undersøge hvilken rolle lovgivningen i folkeskolen har i det senmoderne samfund vil jeg se på udviklingen i skolens formålsparagraf. Hvad er det for elementer, vi her kan se? For gennem en sociologisk synsvinkel, at se hvilken betydning denne udvikling har for lovgivningen, lovgivningsprocessen og for det enkelte menneske i det senmoderne samfund, vil jeg inddrage følgende teoretikere: Jürgen Habermas, Anthony Giddens og Charles Taylor.

Skolens formålsparagraf:
Skolen har gennem tiderne spillet en rolle i børns uddannelse, dannelse og opdragelse. Gennem årene er denne rolle blevet større og større.

 I 1739 var det Christian den sjette der grundlagde den danske folkeskole og i loven stod bl.a. ”.. alle og enhver..” ”…undervises om troens grund…” ”.. efter Guds ord og den evangeliske kirkes..” . Kirkens og skolens opgave var således først og fremmest at give børnene kristen lærdom i den evangelisk-lutherske kirkes tro. De skulle altså primært lære det kristne ord, og sekundært skulle de lære at læse, skrive og regne. Dannelse iflg. troen var således hovedopgaven.
 I 1814 bliver der tilføjet, at børnene skal ”…danne dem til gode og retskafne mennesker..” samt at kundskaber og færdighederne skal gøre børnene til nyttige borgere i staten. Sidenhen er der gennem tiden blevet tilføjet yderligere opgaver:

 I 1937 tilføjede man ”fremme og udvikling af børns anlæg og evner samt styrkelse af deres karakter”
 Med den Blå Betænkning (1958) kom andre værdier ind i skolen, der ikke længere skulle autoritær, men derimod et trygt sted, hvor børn kunne udvikle sig. Læreren skulle være omsorgsfuld og tage sig af eleverne, og eleverne skulle til gengæld ud af deres passive rolle, være aktive, deltagende og medbestemmende i deres skolehverdag.
 Først i 1975 udvides formålsparagraffen med et afsnit om skole-hjem samarbejde, idet der tilføjes, at ”folkeskolens opgaver er i samarbejde med forældrene at give eleverne mulighed for at tilegne sig kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, som medvirker til den enkelte elevs alsidige udvikling”. Desuden skal eleverne nu tilegne sig kundskaber mm. ”der medvirker til den enkelte elevs alsidige udvikling og folkeskolen skal forberede eleverne til medleven og medbestemmelse i et demokratisk samfund og til medansvar..” . Skolens undervisning og dagligliv skal fremover bygge på åndsfrihed og demokrati.

Samfundsfag emnet sociologi

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af denne Webbog.