Samarbejdspolitikken i historieundervisningen

Opgaven er kvalitetssikret af redaktionen på Lærerstuderende.dk
  • Lærerstuderende 3. år
  • Historie
  • Godkendt
  • 7
  • 2500
  • PDF
  • Københavns Dag- og Aftenseminarium
  • 2003
  • 22-03-2004

Samarbejdspolitikken i historieundervisningen

Opgave i historie om samarbejdspolitik.

Med udgangspunkt i samarbejdspolitikkens etablering i april 1940 vælger vi i denne opgave at belyse og debattere hvilke politiske faktorer, som bevirkede samarbejdspolitikkens brud i august 1943. Under denne problemformulering kommer vi i løbet af opgaven yderligere ind på følgende problemstillinger:

Hvad var den danske og den tyske stats interesser i samarbejdspolitikken?

Hvorfor og hvordan kom daværende Statsminister Scavenius' strategi om at undgå samarbejdspolitikkens brud til udtryk på Rigsdagen og blandt den danske befolkning?

Hvordan behandles den danske besættelsestid og specielt samarbejdspolitikken i folkeskolens historiebøger?

Indhold

Brændpunkt: Samarbejdspolitikken under Danmarks besættelsestid
Det moralske og realpolitiske paradigme
Samarbejdspolitikken etableredes
Samarbejdspolitikken under de tyske sejre
Den danske stats interesser i samarbejdspolitikken
Den tyske stats interesse i samarbejdspolitikken
Samarbejdspolitikken under besættelsen
Augustoprøret
Samarbejdspolitik i et fagdidaktisk perspektiv
Afsluttende bemærkninger
Litteraturliste

Uddrag

Det moralske og realpolitiske paradigme
1 Trods diverse benævnelser såsom kollaborationspolitik, indrømmelsespolitik og forhandlingspolitik var ordet samarbejdspolitik den oprindelige betegnelse på den danske regering og Rigsdagens politiske front overfor den tyske besættelsesmagt fra 1940-1943. Samarbejdspolitikken var politikernes benævnelse for samarbejdet mellem de fem partier, der tilsammen havde Rigsdagens flertal. Begrebet forhandlingspolitik sjældent brugt under besættelsestiden, og egentligt først brugt af den tidligere danske statsminister Erik Scavenius efter krigens ophør, og indikerede en neutral forhandlingsmekanisme mellem Danmark og Tyskland, hvor begge parter så at sige gav og tog. Når Erik Scavenius valgte at bruge ordet forhandlingspolitik var det primært for at øge fokus på motiverne og intentionerne bag den dansk tyske forhandling parterne imellem. Ved brugen af begrebet samarbejdspolitik hersker der en intentionalistisk synsvinkel modsat en funktionalistisk synsvinkel når begrebet forhandlingspolitik bruges.

---

Samarbejdspolitik i et fagdidaktisk perspektiv
Overordnet set findes der få undervisningsmaterialer til folkeskolen, som udelukkende omhandler samarbejdspolitikken. Vi har derfor valgt at analysere undervisningsmaterialer om hele besættelsestiden, og derigennem vurdere samarbejdspolitikken ud fra et fagdidaktisk perspektiv i henhold til fagets fælles mål.
De fleste børn og unge i dagens Danmark ved noget om besættelsestiden fra 1940-45, og denne er indsamlet både i og udenfor skolen. Fra besættelsestiden og frem er der skrevet... Køb adgang for at læse mere

Samarbejdspolitikken i historieundervisningen

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.